WTO i krise

Denne kommentar blev bragt i Finans.dk d. 23. november 2021 - skrevet af Peter Bay Kirketerp, DI og Svend Roed Nielsen, seniorrådgiver i Tænketanken Europa

”Hvis ikke WTO fandtes, ville vi blive nødt til at opfinde den”, lyder det ofte fra en bred kreds af verdens landes politikere, erhvervsliv og NGO’er. Men WTO er i koma og livsvigtige funktioner paralyseret. Medlemslandene har i flere år ikke kunnet nå til enighed om nye handelsliberaliseringer, og handelstvister mellem medlemslandene kan ikke afgøres, fordi USA blokerer for udpegelse af dommere til appeldomstolen. Det kommende ministermøde i Geneve sidst i november bliver afgørende for, om tilliden til WTO kan genvindes.
 
Måske er der en vej ud af krisen med en ny aktiv WTO-generaldirektør, Ngozi Okonjo-Iweala, og et USA, der, med Biden som præsident, har stillet verden i udsigt, at USA igen vil bakke op om det multilaterale samarbejde.

Hvad skal der så til, for at få WTO tilbage på sporet? Jo, først og fremmest skal WTO’s appeldomstol genaktiveres, hvilket forudsætter, at USA igen går med til at udnævne det nødvendige antal dommere. Der er nu i WTO fremlagt kompromisforslag, der et langt stykke af vejen imødekommer USA´s kritik, men USA har endnu ikke accepteret forslaget. Sker det ikke, vil WTO´s handelsregler blive mere og mere undergravet og fremskridt mht. nye handelsaftaler vanskeligere, når lande, der bryder reglerne, ikke kan dømmes og straffes.

Ministermødet skal også vedtage reformforslag til sikring af en mere effektiv arbejdsform i WTO med styrkelse af Generaldirektøren og de vigtigste arbejdsgrupper samt sikre rettidig indrapportering af nye handelspolitiske tiltag, der skal overholde WTO-reglerne.

Ministermødet må vise, at WTO magter at nå til enighed om nye globale handelsaftaler. Den mest oplagte lakmusprøve herpå er hvis der - efter 20 års forhandling! - endelig kan indgås en global WTO-aftale om begrænsninger af subsidier på fiskeriområdet, subsidier som resulterer i massivt overfiskeri.

WTO må også bevise, at der er handelspolitisk svar på en bedre håndtering af globale pandemier. Under corona-krisen hyttede mange lande deres eget skind med eksportforbud og restriktioner, der begrænsede den nødvendige handel med varer, værnemidler og vacciner. Medlemslandene forhandler nu om en aftale, der kan modvirke en lignende situation i fremtiden. For begge disse aftaler er det dog tvivlsomt om ministermødet kan levere konkrete aftaler, men der er dog fremdrift på begrænsede områder herunder nye globale regler for e-handel og aftale om levering af serviceydelser
 
Skal WTO virkelig genvinde sin styrke og beslutningsevne, skal organisationen også medvirke til at sikre bredere folkelig opbakning til global samhandel. Det kræver større åbenhed med inddragelse af erhvervsorganisationer, fagforeninger, NGO’er, miljø og andre interesseorganisationer, som eksempelvis EU-Kommissionen har forsøgt at gøre de senere år.

Dernæst må WTO levere handelsaftaler inden for de nye områder som virksomheder og borgere kræver, dvs. aftaler med fokus på forsyningssikkerhed, pandemi-bekæmpelse, e-handel, intellektuelle rettigheder, serviceydelser og statsstøtte primært i Kina. Globaliseringen skal komme den brede befolkning til gode og emner som ansvarlig produktion, klima og miljø samt arbejdstagerrettigheder må også indgå i fremtidige WTO-handelsaftaler.

Fortsætter krisen i WTO vil det resultere i forældede globale handelsregler og et stigende antal uløste handelskonflikter.