Ny måling: Danskerne vil trække produktion hjem fra Kina og gøre EU mere selvforsynende

Bred opbakning til EU’s målsætning om strategisk autonomi

Spørgsmålet om selvforsyning og EU’s strategiske autonomi har de seneste år fyldt meget i den europapolitiske debat, især siden coronakrisen brød ud i 2020, og Rusland invaderede Ukraine i 2022. På tværs af kritiske varer fra energi til våben og medicin har begge begivenheder tydeliggjort faren ved EU’s store afhængighed af resten af verden, særligt Rusland og Kina.

Allerede i januar 2022 viste en måling fra Tænketanken EUROPA, at danskerne ønsker, at europæiske virksomheder hjemtager mere produktion og øger graden af selvforsyning indenfor EU’s grænser. En ny måling foretaget i september 2023 bekræfter, at disse bekymringer fortsat afspejler sig i danskernes holdning, da 86 pct. er enige i, at EU bør være mere selvforsynende med varer. Det er værd at notere, at den energikrise, der blev udløst i EU efter Ruslands invasion af Ukraine, ikke har rykket ved danskernes holdninger til selvforsyningsspørgsmål.

Målingen tyder således på, at danskerne er på linje med Europa-Kommissionens strategi om at ”de-riske” EU fra sine kritiske afhængigheder.1  Ønsket om de-risking og strategisk autonomi er udlagt i den økonomiske sikkerhedsstrategi fra juni 2023 og bygger bl.a. på konkrete tiltag såsom Critical Raw Materials Act, Net-Zero Industry Act og The European Chips Act.

Læs også

Geopolitik

Jagten på den forsvundne sikkerhed – EU omstiller sig til en ny verdensorden

EU har mistet sin økonomiske sikkerhed. Med en ny strategi vil Europa-Kommissionen genfinde den i en verden, hvor frihandel og afhængigheder oftere ses som trusler frem for vejen til velstand og fred.

Kina er et de lande, hvis varer EU er kritisk afhængig af, bl.a. når det gælder råstoffer, solceller og medicin.

To tredjedele af danskerne er helt eller delvist enige i, at danske og europæiske virksomheder skal trække produktion hjem fra Kina, selv hvis det resulterer i højere priser. Resultatet er nærmest identisk med en måling af samme spørgsmål i 2021, og krigen i Ukraine har altså heller ikke haft her nogen målbar effekt på danskernes holdning.

Ønsket om at trække produktion hjem fra Kina markerer en bemærkelsesværdig udvikling, da frihandel ellers er et af grundprincipper bag EU-samarbejdet – og hjemtagelse af produktion samt en øget selvforsyning vil alt andet lige begrænse frihandlen og dermed de økonomiske gevinster, der følger med.2

Om end der er opbakning fra de unge til at trække produktionen hjem fra Kina, så er der flere i den unge del af befolkning, der er uenige i, at europæiske og danske virksomheder bør trække produktion hjem fra Kina, hvis det resulterer i højere priser. 27% af de unge er enten delvist eller helt uenige i, at produktionen i højere grad skal trækkes hjem, sammenlignet med 20% for hele befolkningen.

Danskerne ved ikke, om EU’s budget er for stort eller småt

Spørger man til størrelsen på EU’s budget, svarer næsten halvdelen af danskerne, at de ikke ved, om EU’s budget er for stort. Dette tal er steget fra 33% til 49% mellem 2021 og 2023. Det kan indikere, at det er blevet endnu sværere for danskerne at navigere i spørgsmål om EU’s budget i takt med, at EU-budgettet fylder mere i den europæiske debat3  – eller det kan være tegn på en reduceret euroskepsis i befolkningen, da den voksende mængde af tvivlere falder sammen med, at der er færre, som synes, budgettet er for stort.

 

 

 

Størrelsen på EU’s budget er i disse år kommet til fornyet debat i takt med nye og voksende udgiftsposter, som EU står overfor. Grøn omstilling, migrationsudfordringer, sikring af EU’s konkurrenceevne, øgede forsvarsudgifter og støtte til Ukraine samt stigende rente- og forbrugspriser er blot nogle af de emner, der i den seneste tid har fyldt i diskussionen om en revision af EU’s langtidsbudget.

Læs også

EU’s budget

Forhandlingerne om revision af EU’s langtidsbudget bliver vanskelige

Kommissionens udspil til revision af EU’s langtidsbudget foreslår flere midler til Ukraine, migration, forbedret konkurrenceevne og stigende renteudgifter. Men det bliver svært at nå til enighed.

Danmark har sammen med særligt Østrig, Sverige og Holland traditionelt hørt til de lande, der er modvillige til at øge EU-budgettet.4  Denne holdning nyder især opbakning blandt vælgerne i den blå opposition (K, LA, DF, DD, NB), hvor 49% af vælgerne erklærer sig delvist eller helt enige i, at EU’s budget er for stort, sammenlignet med 30% for den samlede befolkning. Dertil har flere mandlige og blå vælgere en holdning til EU’s budget, hvor antallet af ”ved ikke” respondenter er 35%-36% sammenlignet med 49% for den samlede befolkning og 63% for kvinder.

Siden EU blev enig om Genopretningsfonden i juli 2020, har EU udover sit syvårige budget nu også for første gang lånt store summer på vegne af medlemslandene og derved optaget fælles EU-gæld. Med vedtagelsen af Genopretningsfonden og en nytænkning af EU’s finansieringsmuligheder er der nu opstået en debat om, hvorvidt etableringen af nye fonde med fælles EU-gæld kan bruges som en del af løsningen på den manglende finansiering af EU’s mange nye udgiftsposter, såsom grøn omstilling og strategisk autonomi.5

Men fælles gæld på vegne af den grønne omstilling er ikke et værktøj, som danskerne er ovenud begejstrede for. Mindre end hver tredje adspurgte dansker er helt eller delvist enig i, at EU bør optage mere fælles gæld for at investere i grøn teknologi.

Spørgsmålet om fælles gæld splitter dog danskerne markant. Det er i overvejende grad unge mellem 18 og 35 år, som støtter ideen – samt vælgere i den røde opposition, hvor 47 pct. bakker op om at optage EU-fælles gæld for at investere i grøn teknologi. I den blå opposition – hvor andelen af ’Ved ikke’-svar samtidig er lavest – er 34 pct. ”helt uenig” i udsagnet.

Foreløbig nedprioritering af økonomiske og budgetmæssige spørgsmål til Europa-Parlamentsvalg i 2024

Generelt fylder økonomiske og budgetmæssige spørgsmål ikke meget hos danskerne op til Europa-Parlamentsvalget (EP-valget) i 2024.

Kun 7% af danskerne svarer, at EU’s økonomi er et af de vigtigste emner for deres stemme op til EP-valget i 2024. Landbrugspolitikken og samhørighedspolitikken, der udgør store poster på EU's langtidsbudget6 , er heller ikke væsentlige emner for de danske vælgere. Forbedring af konkurrenceevne udgør også kun 5%.

Læs også

Økonomisk politik

Stigende offentlige udgifter i Europa vil kræve benhårde politiske prioriteringer

Det skorter ikke på udgifter i Europa: Den grønne omstilling, øgede forsvarsudgifter, demografisk træk og genopbygningen af Ukraine vil samlet set koste et sted mellem 1,9 og 2,6 pct. af BNP i 2030.

• 1https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_23_3358
• 2https://www.imf.org/en/Blogs/Articles/2023/10/17/harm-from-de-risking-strategies-would-reverberate-beyond-china
• 3https://www.euractiv.com/section/economy-jobs/news/end-of-2023-will-see-debates-on-eu-national-budgets/
• 4https://www.ft.com/content/7faae690-4e65-11ea-95a0-43d18ec715f5
• 5https://www.politico.eu/article/olaf-scholz-european-union-debt-says-nein-to-his-partys-calls-for-new-debt/
• 6Se infografik ”Vigtigste programmer og fonde i den flerårige finansielle ramme”, https://www.consilium.europa.eu/da/infographics/mff2021-2027-ngeu-final/