EU og Indien ønsker frihandelsaftale inden 2024
Det bliver dog svære forhandlinger og hårdt arbejde at gennemføre inden 2024, hvor det er målet at have en ambitiøs EU-Indien frihandelsaftale på plads.
Endelig kommer der igen gang i drøftelserne om en Frihandelsaftale EU-Indien. Det er økonomisk og politisk én af de meget vigtige handelsaftaler, hvor EU skal have åbnet et af de mest protektionistiske markeder for øget eksport. Indien har også klare interesser, idet EU er deres 3. største marked og største investor. Det har Indien behov for at holde fast i.
En aftale mellem økonomiske sværvægtere
Den 17. juni i år vil EU og Indien -efter 8 års pause igen sætte sig til forhandlingsbordet og genoptage de forhandlinger der startede helt tilbage i 2007. Der er nu en ambition om at sikre en frihandelsaftale (Free Trade Agreement-FTA) inden 2024.
Lykkes det, vil det være en aftale, der virkelig batter. Der er tale om to økonomiske - og handelsmæssige sværvægtere, og der er lagt op til en ret så ambitiøs FTA. Indien er med en befolkning på over 1,3 mia. og verdens 5 største økonomi et potentielt meget stort marked for EU ́s virksomheder, men massiv protektionisme er med til at Indien står for en ret begrænset del af EU ́s varehandel, og kun er EU ́s 10. største handelspartner.
EU er derimod Indiens 3. største handelspartner og største leverandør af udenlandske direkte investeringer (Foreign Direct Investments FDI).
Der er rigtig meget at vinde økonomisk for begge parter, hvis en FTA kommer på plads, og hertil kommer de politiske gevinster ved, at EU med en sådan aftale kan knytte Indien tættere til de vestlige lande og lave et bolværk mod tættere indisk samarbejde med Rusland, som Ukraine konflikten aktualiserer, og endvidere sikre en betydende asiatisk partner nu hvor relationerne til Kina er under afkøling.
Indien er blandt de mest protektionistiske land i verden - så er en FTA i 2024 realistisk?
Medens de flest lande i verden over de seneste årtier har reduceret deres toldsatser til lave et- chiffer procentsatser, samt udfaset kvantitative restriktioner, så har Indien fastholdt høje mange høje toldsatser, der i gennemsnit ligger på ca. 15%, og Indien har endog forhøjet visse af dem over de senere år. For vigtige produktområder som fødevarer er der toldsatser i niveauet 30% til 40%. For IT-produkter op til 20% ,for legetøj fra 10-60% og for biler helt op til 100%. Hertil kommer en række nationale afgifter, der kun rammer importerede produkter, samt en række kvantitative begrænsninger på både import og eksport. Der er derfor rigtig meget at hente for EU, ved blot at få reduceret disse helt klassiske protektionistiske barrierer.
Hertil kommer andre barrierer som følge af tungt og ikke-transparent told- behandlingssystem i Indien, en lang række tekniske handelshindringer også på det fysio-sanitære område, krav om lokal medproduktion på flere områder, særlige mærkningskrav, samt krav om import-og eksportlicenser for en række produkter. Også på serviceområdet og mht. FDI er der begrænsninger, der ikke gælder i de fleste andre væsentlige handelsnationer. Indien er i sandhed et svært tilgængeligt marked, som en FTA bør kunne åbne mere op for. 1
Hvad er ambitionerne for en EU-Indien FTA?
Ud over at rydde op i de ovennævnte helt traditionelle handelsrestriktioner, er det målet for en FTA også at søge enighed om gensidig adgang til deltagelse i offentlige indkøb på fair og transparente vilkår, sikring af intellektuelle rettigheder og indgåelse af en moderne EU-Indien investeringsbeskyttelses-aftale. Endelig lægges der op til, at en FTA også skal omfatte høje standarder for arbejdstagerrettigheder, samt klima og miljø, således som det gælder for andre nyere FTA’er, som EU har indgået.
Samlet er der tale om et højt ambitionsniveau, og det gør ikke forhandlingerne lettere, men der er noget at hente for begge parter ved en sådan ambitiøs FTA.
Samhandelen EU-Indien og Danmark-Indien
For EU er Indien et stort set stagnerende eksportmarked, hvor der burde være langt større vækst. I perioden 2011 til 2021 har der kun været meget begrænset vækst i eksporten trods markant god vækst i Indiens BNP. EU har derfor mistet markedsandele til især USA, Kina og andre asiatiske lande, og det kan en FTA rette op på, så EU har gevinstmuligheder.
Indiens vækst i eksporten til EU har ligeledes, som figur 1 viser (importkurven), været ret begrænset i det sidste ti år, men EU er som nævnt Indiens 3. største eksportmarked, som de har afgørende behov for at holde fast i og udvikle. Indien har derfor betydelige tabsrisici, hvis de mister markedsandele i EU, og hertil kommer at EU som nævnt er den mest betydende partner for Indien mht. FDI.
Figur 1
Danmarks eksport til Indien er heller ikke noget at prale af som figur 2 viser.
Figur 2
Der er ganske vist tale om en lidt pænere eksportvækst, end det vi ser for EU samlet, men væksten i den danske eksport til Indien er fra et meget lavt niveau, og nåede trods væksten kun op på ca. 3,75 mia. kr. i 2021.
Dette eksporttal burde ligge langt højere, så der er behov for at Danmark meget aktivt skubber på, for at sikre at de genopstartede Frihandelsaftaler med Indien nu giver resultater.
Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.
Bliv opdateret på europæisk politik og hele verdenssituationen
