Ved EP-valget kommer nationen før Europa

Valg til Europa-Parlamentet er siden det første af sin art i 1979 blevet kendt som "andenrangsvalg": Deltagelsen er markant lavere end ved nationale parlamentsvalg, færre vælgere ved, hvad de skal stemme, og valgets direkte betydning kan for mange vælgere virke diffus.

De seneste fem år er EU rykket tættere på en fælles europæisk offentlighed med stort fokus på grænseoverskridende kriser som krig, klimaforandringer og pandemi. Alligevel tegner en række europæiske meningsmålinger, som Tænketanken EUROPA har samlet forud for EP-valget 9. juni, til at bekræfte billedet af et valg i skyggen af nationale skillelinjer. 

I flere lande viser målingerne en markant overensstemmelse mellem regeringspartiernes stemmeandele til hhv. nationale parlamentsvalg og EP-valget. Særligt når medlemsstaternes magtbærende partier er upopulære i nationale meningsmålinger, slår det igennem i målinger til EP-valget. Det tyder på, at EP-valget fungerer som et nationalt midtvejsvalg i mange medlemsstater.

Danmark og Tyskland: Midterregeringer går tilbage

I danske målinger er stemmefordelingen til Folketinget og Europa-Parlamentet tæt på identiske. Regeringen står samlet til at miste hver tredje af sine vælgere nationalt og klarer sig kun marginalt bedre ved EP-valget. Socialdemokratiet og Moderaterne opnår omtrent samme stemmeandel begge steder, mens Venstre står til et bedre resultat til EP-valget. SVM-regeringens dalende tilslutning på hjemmefronten afspejler sig dermed i høj grad i meningsmålinger til EP-valget.

Også i Tyskland oplever de tre regeringspartier et betydeligt vælgertab. Siden forbundsdagsvalget i 2021 har de mistet næsten 20 % af stemmerne, hvilket betyder, at de nu står til 34 % nationalt. Vælgerflugten genspejles i meningsmålingerne til EP-valget, hvor stemmefordelingen mellem partierne er næsten identisk med meningsmålingen for næste forbundsdagsvalg. Alle tre regeringspartier mister vælgere i et lignende omfang til EP-valget.

Italien, Sverige og Finland: Stabil opbakning til regeringen

Overlappet mellem målinger til EP-valget og nationale valg viser sig i adskillige medlemslande - herunder Italien, Sverige, Finland, Holland, Grækenland, Kroatien, Litauen, Portugal, Slovenien og Ungarn.

I Italien viser målinger for hhv. det nationale parlamentsvalg og EP-valget en næsten identisk situation med valgresultatet til det seneste valg i 2022. Til forskel fra den danske og tyske regering står premierminister Giorgia Melonis Fratelli d’Italia og hendes partnere i Lega dog ikke til at miste vælgere ved EP-valget. Her er vælgertilslutningen stabil.

I Sverige og Finland ser vi heller ikke samme klare billede af, at samtlige regeringspartier oplever tilbagegang. Til gengæld tegner sig stadig et billede af, at meningsmålinger for hhv. nationale parlamentsvalg og EP-valg i høj grad afspejler hinanden. 

For flere lande er det dog vanskeligt at sammenligne nationale valg med EP-valget på grund af forskellige partilister til EP-valget. Det gælder fx Polen og Frankrig: I sidstnævnte står præsident Emmanuel Macrons parti til EP-valget ikke desto mindre til en stor tilbagegang, nationalt og europæisk. Således står Renaissance og Besoin d’Europe til blot 16 % i meningsmålinger til såvel det nationale franske valg som til EP-valget1 - en upopularitet, der i udpræget grad stammer fra nationale problemstillinger, hvor særligt en række forhadte socialreformer har mobiliseret franske vælgere imod ham. Samtidig er han klemt både fra højre og venstre, hvor Marine le Pens Rassemblement National og det genopståede socialistparti anført af Raphaël Glucksmann har formået at presse Macrons position i midten det politiske system.

Spanien: En undtagelse

Spanien udgør en undtagelse, hvor socialisterne, Partido Socialista Obrero Españo, står stabilt nationalt, men en del svagere ved EP-valget. Spørgsmålet om Cataloniens løsrivelse – en region, hvor der netop er afholdt regionale valg i maj – kan spille en rolle2, ligesom Pedro Sanchez’ personlige popularitet kan føre til den modsatte effekt af det, der observeres andre steder i EU. 

Mulige forklaringer

Der kan være mange forklaringer på dette mønster, og man kan næppe sige noget entydigt om tendensen, da en lang række nationale forhold påvirker tallene. Alligevel kan de tyde på nogle generelle hypoteser:

• at EP-valget i praksis kan fungere som midtvejsvalg i medlemsstaterne, hvor vælgerne evaluerer regeringspartiernes nationale præstationer. 
• at vælgerne er loyale og foretrækker de samme partier i Europa-Parlamentet, som de gør nationalt, selvom de indgår i europæiske politiske grupper med andre standpunkter og i andre politiske konstellationer end nationalt.
• at vælgerkorpset kan have en manglende viden om Europa-Parlamentsvalget og derfor orienterer sig efter deres viden om national politik.
• eller at vælgerne ganske enkelt endnu ikke har orienteret sig om valget. I dette brief er fokus på meningsmålinger, og de endelige valgresultater kan tegne et anderledes billede. 

Valgets temaer: EU’s forsvar og sikkerhed vægter tungt til EP-valget

På trods af at den nationale kontekst forventes at tage forrang ved EP-valget d. 9. juni, er valgkampen præget af særligt én europæisk dagsorden: forsvar og sikkerhed. Målinger fra både Tænketanken EUROPA og fra Eurobarometer viser, at vælgerne i flere medlemslande – herunder Danmark, Tyskland, Finland og de baltiske lande – svarer, at EU’s forsvar og sikkerhed er deres øverste prioritet til EP-valget. 

Men selvom temaet er en udpræget europæisk dagsorden, er det ikke et af de områder, hvor vælgernes kryds vil gøre den største forskel. Europa-Parlamentet har kun begrænset indflydelse på sikkerheds- og forsvarspolitikken i EU, som i langt de fleste øjemed vedtages politikken af stats- og regeringslederne i Det Europæiske Råd og af udenrigsministerrådet (FAC). 

Det behøver imidlertid ikke betyde, at Europa-Parlamentet er en uvigtig del af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik. Eksempelvis spiller Europa-Parlamentet som medlovgiver en vigtig rolle for den europæiske forsvarsindustripolitik, idet MEP’erne kan medvirke til at forme rammerne for et indre marked for forsvarsmateriel. Dermed tyder meget på, at Europa-Parlamentet fremover vil gøre sin indflydelse mere gældende, hvor det er muligt – og netop derfor er forsvarsindustripolitikken i højsædet hos mange europæiske politikere frem mod valget.

Læs også

Hovedkonklusioner fra konference: Fra kul og stål til kanoner og droner: En styrket forsvarsindustri i Europa?

På store bededag afholdte Tænketanken EUROPA i samarbejde med Gorrissen Federspiel konference om forsvarsindustrien. Læs hovedkonklusionerne fra konferencen her.

Ifølge en måling foretaget af Verian for Tænketanken EUROPA er klima og migration det hhv. anden- og tredjevigtigste emne til EP-valget efter forsvar og sikkerhed –to dagsordener, der også har en udpræget europæisk og global karakter.

• 1

  https://www.politico.eu/europe-poll-of-polls/france/ og https://www.euractiv.com/eu-elections-2024-france/

• 2

  https://www.euronews.com/2024/05/20/why-the-catalan-question-is-affecting-the-eu-parliament-electoral-campaign-in-spain