Europa-Parlamentsvalg 2024: Her er, hvad Europa har stemt

Endnu et EP-valg er overstået, og vi begynder nu at kunne se, hvordan europæerne har stemt. I dette brief dykker vi ned i valgresultaterne for Danmark, Sverige, Holland, Italien, Frankrig, Tyskland og Polen.

Danmark: SF er valgets vinder, mens S er taberen

I Danmark er den største vinder af EP-valget 2024 Socialistisk Folkeparti, der med en vælgertilslutning på 17,4 pct. får flest stemmer og samtidig får den største valgsejr i partiets historie. Det er 15 år siden, at partiet fik en vælgertilslutning på nogenlunde samme niveau. I 2009 fik partiet 15,4 pct. af stemmerne til EP-valget, mens vælgertilslutningen siden er dalet[1] - indtil nu.

Det største valgnederlag går til Socialdemokratiet, der går fra 21,5 pct. til 15,6 pct. af stemmerne. Ifølge meningsmålinger fra medio maj stod regeringspartierne til at være i modvind[2], og dette bekræftes kun af valgresultatet, som kan ses af nedenstående figur. Sammenlignet med Folketingsvalget i 2022 er Socialdemokratiet gået tilbage med 12 procentpoint, Moderaterne mister 3,4 procentpoint, mens Venstre har opnået en marginal fremgang på 1,4 procentpoint, til trods for den dalende tilslutning på både nationalt[3] og EU-niveau. Venstres fremgang kan dog muligvis tilskrives spidskandidat Morten Løkkegaard, der fik næstflest personlige stemmer, nemlig 178.048.[4]

Frankrig: Rassemblement National dobbelt så stort som Macrons parti

I Frankrig har præsident Emmanuel Macrons midtersøgende parti, Renaissance, lidt et dramatisk nederlag. Til EP-valget indgår partiet i konstellationen Coalition Besoin d'Europe, som får 14,6 pct. af stemmerne – en klar tilbagegang fra sidste EP-valg, hvor de fik 22,4 pct. Dette markerer et betydeligt vælgertab for Renaissance, der sammenlignet med sidste nationale parlamentsvalg i 2022 fik 25,8 pct. af stemmerne. 

Modsat Macron har hans højreorienterede modstander, Marine Le Pens Rassemblement National opnået en betydelig vælgertilslutning på næsten en tredjedel af stemmerne (31,4 pct.), hvilket er en fremgang på 8 procentpoint sammenlignet med sidste Europa-Parlamentsvalg.

Stemmefordelingen mellem partierne til de sidste to EP-valg kan også ses i nedenstående figur. Her fremgår det, at Rassemblement National (31,4 pct.) er dobbelt så store som Renaissance (14,6 pct.), hvilket igen understreger Macrons store vælgernederlag. På baggrund af valgresultatet valgte Macron at udskrive parlamentsvalg, hvor den første runde er sat til den 30. juni og anden runde den 7. juli[5]. Parlamentsvalget adskiller sig fra præsidentvalget, hvorfor Macrons embede altså fortsætter til 2027.

Italien: Italiens Brødre får en storsejr

Også i Italien er der skete store ændringer. Som det fremgår af nedenstående figur, har Giorgia Melonis Italiens Brødre (Fratelli d’Italia) opnået stor vælgertilslutning på 28,6 pct. – mere end en firedobling i stemmeandel sammenlignet med sidste EP-valg i 2019. Her fik partiet kun 6,4 pct. af stemmerne. Desuden overgår partiet også sit resultat fra sidste nationale valg i 2022 på 26 pct. Det sender et tydeligt signal både nationalt og internationalt om Melonis fremmarch.[6]

Partiet Lega, som indgår i Melonis regering, får 8,8 pct af stemmerne og har dermed mistet 3/4 af sin opbakning i forhold til resultaterne fra 2019 (34 pct.). Sammenlignet med det seneste nationale valg i 2022 ligger Lega dog stabilt på samme niveau til dette års EP-valg (8,8 pct.).

Nedenstående figur viser resultaterne for EP-valget 2024 fordelt på nationale partier i Italien. Et interessant billede tegner sig i Italien, hvor det ligner, at højrefløjen er vokset, men mod venstre: Lega, som sidder i parlamentsgruppen ID i Europa-Parlamentet, ligger længere til højre end ECR, som er den gruppe Melonis parti sidder i. Mens Lega har oplevet et betydeligt vælgertab (8,8 pct.), buldrer Italiens Brødre frem (28,6 pct.). Partiets succes er blevet koblet sammen med Melonis ændrede retorik på den internationale scene, hvor hun har taget afstand fra tidligere anti-EU-udtalelser og har forsøgt at mindske afstanden til det ideologiske centrum-højre[7].

Tyskland: Trafiklysregering går tilbage ved EP-valget

I Tyskland tegner sig et klart billede af de tre regeringspartiers dalende popularitet sammenlignet med det seneste nationale valg. SPD, som er kansler Olaf Scholz’ parti, fik 28,1 pct. af stemmerne til Forbundsvalget i 2021, men partiet bliver nu halveret til 14,5 pct. ved EP-valget, hvilket er det dårligste valgresultat i partiets 130-årige historie[8]. Det samme gør sig gældende for FDP og De Grønne, der begge har mistet stemmer sammenlignet med Forbundsvalget i 2021; FDP falder til 5,4 pct. af stemmerne og De Grønne ender på 12,4 pct. Hvis vælgerne ville signalere til regeringen, at de var utilfredse, kan valgresultaterne bekræfte dette.

Trods flere skandaler op til valget indtager det højrenationale Alternative für Deutschland (AfD) andenpladsen til EP-valget med en vælgertilslutning på 16,5 pct. Tidligere sad AfD i ID-gruppen i Europa-Parlamentet, men blev smidt ud bl.a. som konsekvens af kontroversielle udtalelser fra MEP Maximilian Krah[9]. Det konservative CDU/CSU får den største opbakning på 31,2 pct. – et stabilt niveau sammenlignet med både seneste nationale valg og EP-valget i 2019.

Holland: Frihedspartiet PVV går fra ét til seks mandater 

I Holland bød EP-valget på rivalisering mellem Geert Wilders højrepopulistiske Frihedsparti (PVV) og den rød-grønne alliance (GroenLinks–PvdA) ledet af den tidligere næstformand i Europa-Kommissionen, Frans Timmermans. Mens GroenLinks–PvdA fik 21,6 pct. af stemmerne, og dermed ender som det største hollandske parti i Europa-Parlamentet, sikrede PVV sig 17,7 pct. af stemmerne. For PPV markerer dette en lille tilbagegang i forhold til parlamentsvalget tilbage i november 2023 (23,5 pct.), men en massiv fremgang sammenholdt med EP-valget i 2019, hvor partiet kun fik 3,5 pct. af stemmerne. 

Frihedspartiet PVV går dermed fra at have ét medlem af Parlamentet til nu at kunne sende hele seks MEP’ere til Bruxelles. Stemmerne på den rød-grønne alliance rækker imidlertid til otte mandater, hvilket er ét mindre, end hvad de to partier fik tilsammen i 2019, hvor vælgertilslutningen var på hhv. 10,9 pct. til de grønne og 19 pct. til PvdA. Derudover har EP-valget resulteret i, at tre hollandske partier mister deres plads i Europa-Parlamentet (FvD, ChristenUnie, 50Plus), mens tre nye partier indtræder (Volt, BBB, NSC)[10].

Sverige: Tilbagegang for Sverigedemokraterne

I Sverige markerede Europa-Parlamentsvalget det første reelle tilbageslag for det højrenationalistiske og EU-skeptiske Sverigedemokraterne. Ved det nationale parlamentsvalg i oktober 2022 blev partiet ellers næststørst med 20,5 pct. af stemmerne og var for første gang med til at udgøre regeringens parlamentariske grundlag som støtteparti.[11] Til dette EP-valg måtte Sverigedemokraterne med 13,2 pct. af stemmerne dog se sig slået af både Socialdemokraterne (24,9 pct.), premierminister Ulf Kristerssons Moderaterne (17,5 pct.) og Miljøpartiet (13,8 pct.). Det markerer derfor også en tilbagegang for Sverigedemokraterne på 2,1 procentpoint i forhold til EP-valget i 2019, hvor partiet dengang var en af valgets store vindere med en vælgertilslutning på 15,3 pct.

 Polen: Historisk tab til Lov og Retfærdighedspartiet (PiS)

I Polen blev premierminister Donald Tusks parti, Borgerplatformen (PO), for første gang i ti år større end det tidligere regeringsparti, Lov og Retfærdighed (PiS).[12] Selvom overhalingen i sig selv er historisk, udgjorde EP-valget kun en smal sejr til PO, der fik 37,6 pct. af stemmerne, mens PiS sikrede sig 36,7 pct.

Den højreekstreme koalition, Konfederacja, indtager imidlertid en tredjeplads (12,3 pct.) ved EP-valget i 2024 og har oplevet fremgang sammenholdt med det seneste nationale parlamentsvalg i oktober 2023 (7,5 pct.). Samtidig har Borgerplatformens to koalitionspartnere Trzecia Droga og Lewica ved EP-valget i 2024 kun fået hhv. 7 pct. og 6,4 pct. af stemmerne – en tilbagegang sammenholdt med parlamentsvalget i 2023. Derfor er der ikke entydigt tale om en sejr over højrefløjen i Polen. Det skyldes, at Tusks fremgang sker på bekostning af tilslutningen til egne koalitionspartnere, mens PiS ganske vist har mistet stemmer, men til mere højreekstreme partier.[13]

Ovenstående resultater for EP-valg 2024 er endelige for Tyskland, Frankrig og Polen, mens resultaterne for Italien, Sverige og Holland ikke er endeligt bekræftet af de respektive landes officielle myndigheder ifølge Europa-Parlamentet.

Stemmeprocenter for valgdeltagelse

Nedenstående figur viser udviklingen over stemmeprocenter for valgdeltagelse i Danmark og i EU siden 1979 frem til nu. Siden sidste EP-valg er stemmeprocenten i Danmark faldet fra 66,1 pct. til 58,2 pct., mens EU-gennemsnittet for valgdeltagelsen er steget marginalt fra 50,7 pct. til 50,9 pct.