Nyt projekt om fødevarekriser og biosolutions

Tænketanken EUROPA skal med støtte fra Novo Nordisk Fonden se på EU's fremtidige fødevareproduktion. Projektet vil køre i tre år.

Novo Nordisi Fonden

Med projektet ”Biosolutions 2030 – mod et paradigmeskifte i EU’s landbrugs- og fødevarepolitik” vil Tænketanken EUROPA, med støtte fra Novo Nordisk Fonden, sætte fokus på fødevarekrisen og dens løsninger.
 
Chefanalytiker Ditte Brasso Sørensen udtaler:

Klimaforandringer og krigen i Ukraine har skærpet det politiske fokus i EU på at finde løsninger, der mindsker trade-off mellem fødevaresikkerhed og grønne målsætninger.
Det er vigtigt at få en debat i Danmark og Europa, om netop hvordan EU kan sikre en mere bæredygtig fødevareproduktion og samtidig bidrage til fødevaresikkerheden indenfor og udenfor Europa. Det er en opgave, jeg ser frem til at være med til at løfte, og derfor er det meget glædeligt, at Novo Nordisk Fonden vil støtte dette projekt.
...

Senior Vice President for Biotech Claus Felby fra Novo Nordisk Fonden siger:

Hvis vi skal kunne brødføde en voksende verdensbefolkning og samtidig mindske klimaforandringerne, så er der brug for, at vi tager nye løsninger i brug. Der findes allerede i dag mange biologiske alternativer til f.eks. brug af kemikalier og gødning i vores fødevareproduktion, men det går langsomt med at få dem taget i brug, fordi lovgivningen ikke er tidssvarende. Derfor er der brug for, at vi både nationalt og i EU tager en debat om, hvad der skal til, så vi kan skubbe på en udvikling, der kan være med til at fremme den grønne omstilling.

Projektet løber over tre år og vil særligt sætte fokus på revisionen af EU’s GMO-lovgivning og den rolle biosolutions kan spille i fremtidens fødevareproduktion. Det vil ske både gennem udgivelser, offentlige events og møder for inviterede.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

European Union, 2012, Bruno Portela
Abonner på vores nyhedsbrev

Bliv opdateret på europæisk politik og hele verdenssituationen

* obligatorisk

Tænketanken EUROPA bruger ovenstående oplysninger til at sende dig vores nyhedsbrev og invitationer til arrangementer. Vi behandler dine oplystninger, indtil du tilbagekalder dit samtykke.

Kontakt

Portrætfoto

Ditte Brasso Sørensen

+4561101115