Den europæiske improvisator

I denne rapport gør Tænketanken EUROPA en foreløbig status over EU’s krisehåndtering i forbindelse med COVID-19.

Resume

I denne rapport gør Tænketanken EUROPA en foreløbig status over EU’s krisehåndtering. Konklusionen er, at EU trods den kaotiske start improviserede sig frem til en række tiltag, som har bidraget til EU’s samlede økonomisk genopretning.

Men ”improvisation er ikke en strategi”, og 450 dage inde i coronakrisen står det derfor klart, at det ikke giver mening at tale om dens afslutning, men snarere om, hvordan krisen allerede i dag fungerer som startskud til en langt mere principiel debat om Europas fremtid: Hvordan skal EU f.eks. kunne klare sig i konkurrencen med USA og Kina, og hvad er EU’s fælles svar på Kinas nye rolle i verdenspolitikken?

Denne rapport - "Den europæiske improvisator" - ser på, hvordan EU har håndteret de udfordringer, som coronakrisen har rejst eller forstærket. 

Konklusionen er, at EU trods den kaotiske start improviserede sig frem til en række tiltag, som har bidraget til EU’s samlede økonomisk genopretning. Inden for de 450 dage, der er gået siden Europa lukkede ned første gang, har EU stort set formået at holde grænserne åbne for især varehandel ved hjælp af oprettelsen af et nyt system for ”grønne korridorer”. EU-landene har gennem fravigelse at statsstøtteregler og reglerne i Vækst- og Stabilitetspagten været med til at holde hånden under virksomheder og arbejdspladser, og så har man vedtaget en genopretningsfond, der både i størrelse og finansieringsform bryder med tidligere tiders nøgleprincipper. Senest har EU lanceret et fælles digitalt coronapas, der skal genskabe den fri bevægelighed, ligesom EU, uden erfaring inden for vaccineudrulning- og produktion, har medvirket til et omfattende vaccineprogram. 

I Danmark er udtrykket ”håb er ikke en strategi” for længst blevet en del af det fælles corona-ordforråd. I EU-sammenhæng fristes man til at tilføje: ”improvisation er ikke en strategi”. 450 dage inde i coronakrisen står det derfor klart, at det ikke giver mening at tale om dens afslutning, men snarere om, hvordan krisen allerede i dag fungerer som startskud til en langt mere principiel debat om Europas fremtid.

"Da coronakrisen ramte, troede mange først, at det var en enkeltstående og afgrænset begivenhed. Nu ved vi, at krisen er blevet affyringsrampe for en række principielle diskussioner i EU, der også vil præge konferencen om Europas fremtid. Det handler bla. om, hvorvidt den genopretningsfond, som EU vedtog sidste sommer, skal gøres permanent, hvad EU skal gøre for at mindske forsyningskæders sårbarhed og hvordan EU skal klare sig i konkurrencen med andre store økonomier som Kina og USA", udtaler tænketankens direktør Lykke Friis.

Rapporten peger på nogle af de væsentlige diskussioner, som EU og Danmark skal forholde sig til i den nærmeste fremtid.

Rapporten er den anden af to rapporter i et projekt #Genstart, som er gennemført med støtte fra Industriens Fond. Den første rapport blev udgivet i januar 2021, og ser på coronakrisens påvirkning af EU's indre marked i 2020.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.