Ny måling: Krigen skubber danskerne tættere på USA, men øger støtten til et stærkere europæisk forsvar

Krigen i Ukraine har medført markante skift i danskernes syn på verdens stormagter, viser ny meningsmåling. Danmark skiller sig igen ud som hardliner på Rusland og som særligt positiv overfor USA.

Hovedkonklusioner

USA: Danskerne ser i langt højere grad USA som en allieret i dag (54 pct.) end for to år siden (35 pct.), da Joe Biden netop havde erstattet Donald Trump som præsident. Men samtidig er andelen af danskere, der mener, at Europa skal kunne forsvare sig selv frem for at sætte sin lid til USA, steget fra 66 pct. i 2021 til 73 pct. i 2023.
Rusland: Hver fjerde dansker (26 pct.) ønsker ikke, at Danmark skal have noget forhold til Rusland efter krigen i Ukraine.
Kina: Halvdelen af de adspurgte danskere (50%) ser helst, at Danmark forholder sig neutral, hvis Kina invaderer Taiwan, og USA træder ind i en konflikt. Men danskernes syn på Kina har ikke ændret sig væsentligt de seneste to år.

I samarbejde med European Council on Foreign Relations har Tænketanken EUROPA foretaget en ny meningsmåling om danskernes syn på USA, Kina, Rusland og EU.

Krigen i Ukraine har medført markante skift i synet på stormagterne, viser målingen. Danmark skiller sig igen ud som hardliner og særligt positiv overfor USA.

Danskernes syn på Rusland

26 pct. af danskerne mener, at Danmark ikke bør have en relation til Rusland efter en evt. fredsaftale om Ukraine.

Her ligger Danmark på linje med Sverige, Polen og Spanien – mens Bulgarien, Ungarn, Østrig og til dels Tyskland og Italien ønsker et tættere samarbejde.

Det tyder på, at det kan blive svært at opnå enighed i EU om Rusland efter krigen.

Danskernes syn på Kina

50 pct. af de adspurgte danskere ønsker, at Danmark forholder sig neutralt, hvis Kina invaderer Taiwan, og USA går i krig.

Det er markant færre end i målingens 11 EU-lande (62 pct.) og særligt færre end Østrig, Ungarn og Bulgarien.

De seneste to år er danskerne ikke blevet væsentlig mere kritiske overfor Kina på trods af flere politikeres skærpede retorik. Omkring 44 pct. ser fortsat Kina som en rival eller fjende for EU.

Men flertallet af danskerne mener ikke, at kinesiske selskaber må eje infrastruktur såsom broer og havne i Europa – på linje med andre befolkninger i EU.

Danskerne er også blandt dem, der helst ser økonomiske sanktioner indført over for Kina, hvis Kina leverer våben og ammunition til Rusland i krigen - også selvom det skader de vestlige økonomier. Kun Sverige er lige så villig til at sanktionere Kina.

Danskernes syn på USA

Langt flere danskerne ser USA som en allieret i dag (54 pct.) end for knap to-et-halvt år siden (35 pct.), da Joe Biden netop havde erstattet Donald Trump som præsident. De adspurgte danskere er de mest USA-positive blandt målingens 11 lande.

Men alligevel mener et stigende antal danskere, at Europa skal kunne forsvare sig selv frem for at sætte sin lid til USA – fra 66 pct. i 2021 til 73 pct. i 2023.

Krigen i Ukraine og et nyt fokus på territorialforsvar har bekræftet behovet for et stærkere europæisk forsvar.

Danskernes syn på EU

At EU bør være en global stormagt, der kan forsvare sig selv, er en holdning delt af gradvis flere danskere, omend fortsat et mindretal.

Flere ser også nu EU som et primært økonomisk samarbejde – men det er stadig opfattelsen af EU som et demokratisk fyrtårn, der dominerer.

Kun få mener, at EU bør afvikles.

Læs også ECFR's pressemeddelelse med de europæiske tal (findes under 'Dokumenter' i højre side).

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.