Tyskland vil hente 250.000 kenyanere – hvad vil regeringen gøre ved manglen på arbejdskraft her i Danmark?

»Vores samfund baserer sig på det arbejdende Danmark.« Sådan lyder det i det seneste regeringsgrundlag fra 2022 her i Danmark. Men samme sætning kunne egentlig omskrives til at gælde hele Europa. For den aktuelle udfordring med at finde kvalificeret og faglært arbejdskraft til blandt andet den grønne omstilling er ikke kun en dansk udfordring. Det er lige nu en af de største udfordringer, som vores europæiske fællesskab står over for.

Alene mod 2030 vil antallet af personer i den arbejdsdygtige alder falde med 5,7 millioner mennesker for EU som helhed, og den udvikling fortsætter desværre kun, når vi kigger længere frem. Det er en udfordring, som alle EU-lande står over for.

Læs også

Arbejdsmarked

Den europæiske arbejdsstyrke skrumper

EU's arbejdsstyrke skrumper med 5,7 mio. frem mod 2030. Det skaber problemer for økonomisk vækst og grøn omstilling. Særligt ufaglærte og faglærte kommer til at mangle i fremtidens arbejdsstyrke.

Den faldende arbejdsstyrke er ikke kun et økonomisk problem. Det risikerer også at sætte en kæp i hjulet på den grønne omstilling. Frem mod 2030 er det EUs ambition at fordoble andelen af vores energibehov, der dækkes af vedvarende energi.  Det vil kræve en massiv udbygning af de grønne løsninger. Det vil også kræve, at EU reducerer energiforbruget, og lige nu er ambitionen en reduktion på næsten 25 procent.

Skal vi nå de kvantespring på kun syv år, er der – udover massive logistiske udfordringer i form af udbygning af elnettet, materialeknaphed osv. – et meget mere konkret problem, der presser sig på: Hvem skal egentlig udføre selve arbejdet?

Frem mod 2030 forventer EU-Kommissionen, at EU får brug for 3,5 millioner flere grønne arbejdere; det gælder altså primært mennesker med enten en ufaglært eller faglært uddannelse. Det kunne for eksempel være smede, svejsere, industriteknikere eller elektrikere.

Men faglærte kompetencer opstår ikke ud af den blå luft. Faktisk er det modsatte næsten tilfældet de kommende år, som byder på markante ændringer i den europæiske arbejdsstyrke. 

Hvis vi zoomer ind på gruppen af faglærte og ufaglærte, vil der mod 2030 komme hele 14 millioner færre i EU. Det svarer til, at næsten hver tiende faglærte og ufaglærte vil forsvinde inden for de næste syv år, hvis der ikke sker noget. 

Læg dertil, at Europa-Kommissionen lige nu har ambitioner om at styrke Europas muskler som produktionskontinent i en verden, hvor sikkerhedspolitik og erhvervspolitik bliver vævet tættere sammen. Her bliver det altså nødvendigt at få uddannet de rigtige hoveder og hænder til at producere fremtidens vindmøller, forsvarsmateriel og maskiner på europæisk jord.

På den baggrund kan vi forvente en stigende konkurrence om arbejdskraft internt i EU. Derfor er flere lande nu i gang med at se udover Europas grænser. For eksempel vil Tyskland hente 250.000 arbejdere fra Kenya, mens Italien vil åbne dørene for 452.000 udenlandske arbejdere over de næste tre år. 

I Danmark har et politisk flertal valgt at styrke vores grønne erhvervsuddannelser for blandt andet at styrke fødekæden af hænder til den grønne industri. Men også Danmark står over for vigtige valg om at hente mere arbejdskraft inden for og uden for EU. Siden 2008 er der kommet 200.000 udenlandske medarbejdere ind på danske virksomheder, mens flere danskere heldigvis også i samme periode er kommet i arbejde.

Forlader vi os på at finde fremtidens nye kollegaer inden for EU, risikerer vi, at forsøgene i stigende grad ender forgæves – for i takt med at arbejdsstyrker skrumper over hele Europa, bliver det relativt mere attraktivt for mange nationaliteter at blive hjemme. For både Danmark og Europa bliver det altså afgørende at uddanne de rigtige hænder og hoveder, når blandt andet den grønne omstilling skal bygges på vores kontinent i fremtiden.

Læs også

Arbejdsmarked

Alle europæiske lande mangler hænder – vi må hente arbejdskraften uden for EU

Mangel på kvalificeret arbejdskraft må ikke sætte en stopper for den grønne omstilling, advarer Maria Schougaard Berntsen, TEKNIQ Arbejdsgiverne, og Anders Overvad, Tænketanken Europa.