Israels militære indtog i Gaza bliver sandsynligvis langvarig. Risiko for storkrig lurer

Mandag trængte israelske kampvogne helt ind til ”Salah al-Din-vejen”, der er en store hovedvej, der skærer gennem Gaza-striben fra nord til syd nogenlunde midtvejs mellem grænsen og havet.

Fremrykningen er sket i den sydligste del af Gaza-by. Det tyder på, at israelerne satser på at skære striben over og starte med at sætte ind over for Hamas’ militære stillinger i selve Gaza-by. Det er den nordligste tredjedel af Striben. Der er endnu ikke tegn på voldsomme kampe. Der har været træfninger, men de israelske styrker har kunne rykke frem uden at møde markant modstand.

Mønsteret fortæller noget om begge parters planer. Israel vil afskære Gaza-by og gradvis øge trykket på Hamas-styrker derinde. De ved, de ikke har andre muligheder, hvis Hamas militære kapacitet skal sættes ud af spillet. Omvendt ønsker Hamas at føre sin kamp i byen. Ved at trække israelerne ind i bykamp kan de tilføre israelerne maksimale tab og udnytte de uomgængelige civile tab til at øge det internationale pres på Israel. Hamas ville ikke have en chance i det åbne landskab.

Gidselsituationen er fortsat en faktor

Mønsteret tyder på, at Israel vil gå metodisk og tålmodigt til værks i Gaza. De forstærker gradvis deres nålestik og bruger de indhentede efterretninger om Hamas’ modtræk, før de kommer med næste udspil.

Der er flere årsager til, at Israel først igangsatte offensiven midt i sidste uge og nu også går forholdsvis langsomt frem. Blandt de vigtige årsager er de mange gidsler, som formentlig bliver holdt i Hamas’ vidtforgrenede tunnelsystem. Tallet blev i går opjusteret til 239 gidsler, heraf flest israelere, men adskillige nationaliteter er repræsenteret. Det giver et enormt både indenrigs- og udenrigspolitisk pres.

Meget tyder på, at Israel nu er nået til den konklusion, at deres bedste chance for at få gidsler frigivet er ved langsomt at øge det militære pres på Hamas. Bortset fra enkelte frigivne var der ikke fremdrift at spore i gidselforhandlingerne inden det militære indtog.

Det amerikanske medie Axios har talt med tre forskellige kilder, der beretter, at chefen for Mossad, David Barnea, besøgte Qatar denne weekend for at få dem til at øge presset på Hamas for at frigive gidsler. Qatar er Hamas’ største finansielle donor, og flere Hamas-ledere bor i hovedstaden, Doha. Forhandlingssporet om gidslerne tyder også på, at vi vil se et gradvist øget militært pres.

Ekstremt farlig bykamp

Det forhold, at opgaven er kompleks og ekstremt farlig, tyder også på en langsom og langvarig indsats. Målet for de israelske styrker er at tilintetgøre Hamas’ militære kapacitet, som i langt overvejende grad er placeret i Gaza-by og Stribens øvrige byer, hvor den er vævet ind i civile områder. Det kræver tålmodighed og minutiøs planlægning at løse opgaven uden meget omfattende tab af soldater, materiel og civile, der lider rigeligt allerede.

Israel kan næppe besætte hele Gaza-striben igen. Når Gaza-by er omringet, vil israelerne sandsynligvis skære den op i mindre bidder og forsøge at rense mindre dele for militære stillinger, tunneller osv. Opgaven er realistisk, men den vil tage tid, og det vil medføre store civile omkostninger.

Når israelerne alligevel igangsætter operationen, skyldes det, at de mener, at alternativet er værre. Status quo med Hamas i Gaza, der med tiltagende militær støtte fra Iran ønsker at tilintetgøre Israel, vil føre til endnu mere terror set fra israelsk perspektiv. Derfor er der ingen anden udvej end at tilintetgøre gruppens militære gren.

Anseelig risiko for en storkrig i Mellemøsten

Mens det i første omgang synes sikkert, at vi står foran måneder med bykrig i Gaza, er mange andre forhold meget usikre. På kort sigt er det helt store spørgsmål, om krigen i Gaza spreder sig til en storkrig i Mellemøsten. Det er der en anseelig risiko for.

Hizbollah og de øvrige iransk-støttede militser har svoret at slå sig til kampen, hvis Israel går ind i Gaza. Yemens Houthi-milits, der dominerer det borgerkrigshærgede land, har netop erklæret Israel krig. Militært vil det sandsynligvis betyde, at den beskydning med krydsermissiler og droner, der startede for to uger siden fra Yemen, vil fortsætte. Den kan sandsynligvis håndteres af israelsk og til dels amerikansk samt saudisk luftforsvar.

Krigserklæringen er dog efter al sandsynlighed et udspil fra Iran, som forsøger at animere arabere til at slutte sig til deres såkaldte ”Modstandsakse”, som de kalder, det netværk af militser, de gennem 20 år har bygget op i Libanon, Syrien, Irak, Yemen og i Gaza-striben. De er først og fremmest forenet i deres ønske om at bekæmpe Israel, og Irans præstestyre ved, at det er et populært kald.

Hizbollah og Israel er allerede reelt i krig, som dog endnu bliver holdt inden for få kilometer af grænsen mellem Israel og Libanon. Det vil eskalere, hvis Hizbollah sender en regn af raketter ind over israelske storbyer, som de gjorde under seneste krig i 2006. Hizbollahs leder, Hassan Nasrallah, holder tale på fredag, og her vil han efter al sandsynlighed hælde i hvert fald retorisk brænde på bålet.

Foreløbig balancerer det hele på en knivsæg. Hvis angrebene på Israel eskalerer fra Libanon og Syrien, vil også scenarierne for udviklingen i Gaza-striben stå helt åbent!