Ny måling: Danskerne ser gerne en udvidelse af EU, men vil ikke betale ekstra for den

EU’s udvidelse ligger lavt på danskernes prioriteringsliste

En udvidelse af EU bliver et af de tunge emner på dagsorden for det nye Europa-Parlament og den næste Kommission. Ruslands invasion af Ukraine har fået EU til at børste støvet af udvidelsespolitikken, og Bruxelles og EU-hovedstæderne ser igen på denne politik som et af de centrale redskaber til at sikre Unionens strategiske interesser.

Men EU’s udvidelse er ikke et emne, som vælgerne i Danmark er meget optagede af. En ny meningsmåling foretaget af Verian for Tænketanken EUROPA viser, at ud af en lukket liste på 14 emner, er udvidelsen blandt de emner, som danskerne finder mindst betydningsfulde, og det på trods af at udvidelsen ofte fremhæves som et led i af styrke EU’s sikkerhed, hvilket er vælgernes topprioritet.

Fremskyndelsen af Ukraines optagelse splitter danskerne

Generelt er danskerne mere positive over for en udvidelse af EU end adspurgte i andre EU-lande.

Selv når der spørges til, om EU skal begynde at tage Ukraine ind i Unionen, før landet opfylder alle krav, er 40% af de adspurgte danskere enige eller delvist enige. Dog er danskerne samlet set splittede i spørgsmålet, da der samtidig er 46%, som er delvist uenige eller helt uenige heri. Denne splittelse er tæt på uændret siden en måling i september 2023.

Vil ikke betale ekstra for en udvidelse af EU

En optagelse af op mod 8-9 nye medlemslande vil selvsagt ændre EU, og derfor har der siden beslutningen om at gøre Ukraine og Moldova til kandidatlande i juni 2022 været diskussion af, hvordan en udvidelse skal foregå denne gang og i hvilket tempo, samt hvordan også EU bliver klar til at optage nye medlemmer.

EU-kandidatlande

De nuværende kandidatlande er:

• Albanien
• Bosnien-Hercegovina
• Georgien
• Moldova
• Montenegro
• Nordmakedonien
• Serbien
• Tyrkiet
• Ukraine

Kosovo er et potentielt kandidatland.

Af de lande, som befinder sig i EU’s venteværelse, er Ukraine det land, som både pga. krigen og sin størrelse har fået mest opmærksomhed. Det gælder for alle landene, at de er betragteligt fattigere end EU’s nuværende medlemmer, og derfor vil forberedelse og senere særligt optagelse af disse lande alt andet lige ændre på fordelingen af midlerne i EU’s budget.

Det vil selvsagt være lidt af en mundfuld for nogle eksisterende medlemmer at skulle modtage færre midler, så f.eks. Ukraine kan modtage flere, og derfor findes synspunktet også, at EU’s rigere medlemslande såsom Danmark fremover skal betale mere til EU-budgettet. Men spørger man danskerne, om de er med på det, så svarer langt over halvdelen (57%), at de er helt eller delvist uenige i, at ”rigere lande som Danmark bør betale mere til EU-budgettet end i dag, når EU skal optage lande som Ukraine og Moldova”, mens en fjerdedel mener, at det bør Danmark.

Skal EU reformere sine beslutningstagere?

Ift. spørgsmålet om, hvordan EU bliver klar til en udvidelse, så er fokus også på, om EU skal reformere sine beslutningsgange, f.eks. ved at Rådet tager flere beslutninger med (kvalificeret) flertal i stedet for med enstemmighed. På det spørgsmål svarer over halvdelen af de adspurgte danskere – nærmere bestemt 57% - at de helt eller delvist enige i, at det bliver nødvendigt.

Et andet spørgsmål, som allerede var en del af traktatdrøftelserne op til den store udvidelse af EU i 2004 og 2007, handler om størrelsen på Europa-Kommissionen. Som forudset dengang er det i dag en opgave at organisere og finde porteføljer til 27 kommissærer, en for hvert medlemsland. Derfor lægger Lissabontraktaten også op til at reducere antallet af kommissærer til 2/3 af medlemslandene, så ikke alle lande har en kommissær hele tiden[1].

Men betydningen for medlemslandene af at have en ”egen” kommissær har indtil videre gjort, at muligheden for en reduktion i antallet af kommissærer ikke er blevet benyttet. Spørger man danskerne om, hvorvidt ”det er acceptabelt, at Danmark i kortere perioder må stå uden en EU-kommissær, hvis det gælder alle EU-lande”, svarer 35% ’ved ikke’, 36% er helt eller delvist enige og 30% er helt eller delvist uenige. Med andre ord er det formentlig ikke et spørgsmål, som mange har taget stilling til, og de, der har, er splittede.

Målingen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.