“Køb amerikansk”-politik får Macron og Scholz til at tale om, at EU ikke skal være et “åbent supermarked”

At EU ikke må være et “åbent supermarked” og skal sikre sin “europæiske suverænitet” har længe været en del af Macrons europæiske varemærke. Det nye er, at Tyskland på dette punkt nærmer sig Frankrig.

Ikke alt i det fransk-tyske forhold er lige nu spidse bemærkninger og sure miner. Ved et frokostmøde i Paris den 26. oktober blev præsident Macron og kansler Scholz nemlig trods alt enige om én ting: EU må beskytte sin egen industri, hvis ikke USA selv gør noget for at modvirke den negative effekt af “Inflation Reduction Act” (IRA) og dens tilskyndelse til at købe amerikansk, bl.a. elbiler.

Det nye er, at Tyskland på dette punkt nærmer sig Frankrig

At EU ikke må være et “åbent supermarked” og skal værne om sin “europæiske suverænitet”, er alt andet end nyt. Det har længe været en del af Macrons europæiske varemærke. Det nye er, at Tyskland på dette punkt nærmer sig Frankrig; tag bare Olaf Scholz’ Prag-tale i august. Oven i det kommer en tysk erkendelse af, at Europa må tage større ansvar for egne interesser og egen sikkerhed. Et USA under Biden er en god ting, et USA under Trump nok mindre. Midtvejsvalget vil blive fulgt opmærksomt.

Bidens IRA og fokus på “køb amerikansk” har blot fået de franske og tyske stjerner til at stå endnu mere på række, når det gælder EU’s industripolitik. Som bekendt har begge en bilindustri at beskytte. I avisen Handelsblatt lægger Frankrigs finansminister, Bruno Le Maire, ikke fingrene imellem: “Vi skal klart fortælle vores amerikanske partnere, at IRA er et stort problem for os (…). Den kan udsætte Europas industri for et stort chok.”

Reaktionerne i Berlin og Paris skyldes også, at Europas konkurrenceevne er under massivt pres pga. energikrisen. De højere priser for amerikansk flydende gas gør ondt på europæiske virksomheder, mens deres lavere energipriser er en af årsagerne til, at f.eks. kemigiganten BASF nu søger mod Kina.

Indtil videre satser EU-Kommissionen på dialog og understreger, at handelskrig ikke er i nogens interesse. Som krisen begynder at kradse, er der imidlertid ingen tvivl om, at presset for europæiske modforanstaltninger stiger. En ny dansk regering vil derfor også hurtigt blive tvunget til at klargøre sin position: Hvordan skal Europa reagere på USA’s “køb amerikansk”-politik? Og det vel at mærke på et tidspunkt, hvor krigen i Ukraine også har afsløret, hvor afhængige vi er af USA’s markante støtte til Ukraine.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

European Union, 2012, Bruno Portela
Abonner på vores nyhedsbrev

Bliv opdateret på europæisk politik og hele verdenssituationen

* obligatorisk

Tænketanken EUROPA bruger ovenstående oplysninger til at sende dig vores nyhedsbrev og invitationer til arrangementer. Vi behandler dine oplystninger, indtil du tilbagekalder dit samtykke.