Fremtidens danske forsvar vil blive udfordret fra alle kanter
Verden er i opbrud, og uanset hvordan det amerikanske præsidentvalg falder ud, skal vi være forberedt på, at dansk forsvar vil blive udfordret på stort set alle parametre i mange år fremover.
Hovedkonklusioner
- Trusselsbilledet i Danmarks nærområde er alvorligt. Rusland er sat på krigsfod, og 30 procent af statsbudgettet går nu til militæret.
- Overfor det skærpede trusselsbillede står et styrket Nato. Sverige er nu optaget i alliancen, og sammen med optagelsen af Finland sidste år forbedrer det dansk sikkerhed.
- Mens Nato står historisk stærkt i Danmarks nærområde, lurer en anden risiko. Hvis Donald Trump trækker sig sejrrigt ud af det amerikanske præsidentvalg til november, går alliancen en usikker fremtid i møde.
-
Det trusselsbillede vi står med for både sikkerheden i Danmarks nærområde, i Europa og danske globale interesser er meget dynamisk. I det lys vil det være fornuftigt at forberede sig på, at dansk sikkerhed vil kræve, at Forsvaret er finansieret med minimum to procent, eksklusive bidrag til Ukraine.
Efter mere end to år med krig på det europæiske kontinent og en stadigt stigende trussel fra Rusland er det uopsætteligt, at de højeste prioriteter i det danske forsvarsforlig er at styrke dansk forsvar i nærområdet og leve op til Natos krav. Hvis ikke ville vi spille højt spil med rigets sikkerhed.
Trusselsbilledet i Danmarks nærområde er alvorligt. For det første opruster Rusland hastigt. Landet er sat på krigsfod, og 30 procent af statsbudgettet går nu til militæret. Evnen til at erstatte de store tab i Ukraine og genopbygge militæret er langt højere end for et år siden.
For det andet viser præsident Putin og hans topfolk igen og igen, at de vil ændre Europas grænser og skabe et nyt Storrusland. Også i denne uge har både Putin og tidligere præsident Medvedev fornægtet, at Ukraine er en selvstændig nation.
Samtidig viser retorik og en del af de kort, regimet anvender, at blandt andet Baltikum, en stor del af Polen og Moldova indgår i de umiddelbare ambitioner.
Et stærkere Nato i dansk nærområde
Overfor det skærpede trusselsbillede står et styrket Nato. Sverige er nu optaget i alliancen, og sammen med optagelsen af Finland sidste år forbedrer det dansk sikkerhed.
Jacob Kaarsbo, Senioranalytiker, Tænketanken Europa
Østersøen er nu entydigt domineret af Nato, og vi er omgivet af allierede. Samtidig er alliancens muligheder for at komme Baltikum til undsætning i tilfælde af krig markant forbedret.
"Suwalki-korridoren", den blot 65 kilometer lange grænse mellem Polen og Litauen, som har Belarus og den russiske enklave Kaliningrad på hver sin side, har hidtil udgjort en akilleshæl for at forstærke Baltikum i en krigssituation. Med tilføjelsen af Finland og Sverige er der nu ubegrænsede muligheder gennem de nordiske lande og Østersøen.
Alligevel tvivl om fremtidig afskrækkelse
Mens Nato står historisk stærkt i Danmarks nærområde, lurer en anden risiko. Hvis Donald Trump trækker sig sejrrigt ud af det amerikanske præsidentvalg til november, går alliancen en usikker fremtid i møde.
Trump sagde selv ved et nyligt vælgermøde, at Putin kan "gøre hvad helvede han vil" med de Nato-lande, der ikke opfylder Nato-kravet om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar.
Det bliver ofte oversat til at betyde, at hvis blot vi i Europa sørger for at komme op på to procent, så skal det nok gå. Det vil dog være risikabelt at løbe an på.
Flere topfolk i Trumps første fire år i Det Hvide Hus, blandt andet tidligere stabschef John Kelly, tidligere national sikkerhedsrådgiver John Bolton og tidligere forsvarsminister Mark Esper, advarer om, at Trump havde til hensigt at opløse alliancen under første præsidentperiode.
Ingen amerikansk præsident kan trække USA ud af Nato uden Kongressens opbakning. Det scenarie er urealistisk. Til gengæld er det præsidenten, der som øverstkommanderende beslutter, om amerikanske soldater skal indsættes i kollektivt forsvar, hvis Nato bliver udfordret.
Tvivlen, om Trump er villig til at forsvare hver centimeter af Natos territorium, er den helt store sårbarhed. Det svækker den afskrækkelse, der er kernen i Nato.
Sagt på en anden måde er de markant forbedrede muligheder for at tilføre militære forstærkninger til Baltikum ikke ret meget værd, hvis USA's præsident ikke vil forsvare hver centimeter ubetinget. Så længe Trump ikke mejsler det udsagn i granit, stiger risikoen for, at Putin vil udfordre Nato.
Europæisk sammenhold i en verden i opbrud
Derfor haster det for de europæiske lande med at finde ud af, hvordan de "Trump-sikrer" Europa. Ofte bruges udtrykket "en europæisk søjle i Nato". Det er endnu uklart, hvordan en sådan kan udformes.
Selvom det er politisk ubekvemt, kan der blive behov for landstyrker fjernt fra Danmark.
Den har dog appel, da den sikrer, at Storbritannien og Norge, som ikke er medlemmer af EU, kan deltage. Derudover kan europæerne bygge på Natos eksisterende kommandostruktur.
Uanset hvordan det amerikanske præsidentvalg falder ud, og hvordan organiseringen bliver i Europa, skal vi være forberedt på, at dansk forsvar vil blive udfordret på stort set alle parametre i mange år fremover. De røster i USA, der kræver, at Europa tager større ansvar, bliver stærkere og stærkere. Det er ikke blot i Trump-lejren.
Samtidig står det klart, at verden er i opbrud. Udfordringerne udefra vil stige. Det er ikke blot Rusland, der udfordrer den regelbaserede verdensorden. Det gør lande som Iran og Nordkorea også. Det er ikke blot med våbenstøtte til Rusland, men også ved at opbygge netværk af allierede i blandt andet Mellemøsten og Afrika. De kræfter, der vil sprede usikkerhed og uro, breder sig.
Udfordringerne for Danmark er derfor ikke begrænset til forsvar i nærområdet og sikring af Europa mod Putins Rusland. Fregatten Iver Huitfeldt er sendt til Rødehavet for at være med til at beskytte international skibstrafik mod angreb fra den yemenitiske Houthi-bevægelse. Det bliver sandsynligvis en langvarig og næppe enkeltstående opgave.
Selvom det er politisk ubekvemt, kan der blive behov for landstyrker fjernt fra Danmark. Historien har vist med blandt andet Afghanistan, at der kan opstå situationer, hvor det er nødvendigt.
Det står klart, at både al-Qaeda og Islamisk Stat markant har optrappet angreb i et antal lande i Afrika og i Syrien de seneste uger. Den sikkerhedsmæssige udvikling i dele af Mellemøsten og Afrika er forværret. Det betyder, at både truslerne mod europæiske interesser og risikoen for forstærkede migrantstrømme stiger.
Det bliver dyrt
Ved Nato-topmødet i Vilnius i juli sidste år blev det slået fast, at det, der tidligere var en målsætning om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar, nu er et mindstekrav.
De kræfter, der vil sprede usikkerhed og uro, breder sig.
Den realitet var svær at få øje på i det forsvarsforlig, der blev landet sidste sommer og i efterårets debat. Forsvarsministeren har signaleret et ønske om at genåbne forliget og agter formentlig at fremrykke en del af investeringerne i forsvaret.
Uanset hvordan de drøftelser ender, skal vi være os bevidst, at fremtidens danske forsvar vil blive udfordret fra alle kanter. Vi kan beslutte os for to procent og argumentere frem og tilbage om bidrag til Ukraine skal tælles med.
Det trusselsbillede vi står med for både sikkerheden i Danmarks nærområde, i Europa og danske globale interesser er meget dynamisk.
I det lys vil det være fornuftigt at forberede sig på, at dansk sikkerhed vil kræve, at Forsvaret er finansieret med minimum to procent, eksklusive bidrag til Ukraine. Det tilsiger realiteterne omkring os.
Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.
Bliv opdateret på europæisk politik og hele verdenssituationen
Tidslinje over krigen i Ukraine
21. februar 2024: EU vedtager sin 13. sanktionspakke mod Rusland. Den indeholder blandt andet eksportbegrænsninger med henblik på at sikre, at sanktionerne ikke omgås.
1. februar 2024: På topmødet har regeringsledere bl.a. besluttet at støtte Ukraine med 50 millioner euro som en del af EU's langsigtede finansielle rammebudget (kilde: Det Europæiske Råd).
15. december 2023: På topmødet bliver EU's regeringsledere også enige om at vedtage en 12. sanktionspakke, der bl.a. forbyder import af diamanter fra Rusland. (kilde: Reuters)
14. december 2023: På et topmøde bliver EU's regeringsledere enige om at starte optagelsesforhandlinger med Ukraine og Moldova. Beslutningen er mulig, fordi Ungarns Orbán forlod rummet inden afstemningen. (kilde: BBC)
28. november 2023: EUs militære assistance til Ukraine under den europæiske fredsfacilitet forhøjes af Rådet til €225 mio. (kilde:Kommissionen)
8. november 2023: EU-Kommissionen anbefaler at Rådet indleder optagelsesforhandlinger med Ukraine. Der udestår dog få påkrævede reformer der skal nås inden. (kilde: Kommissionen)
28. september 2023: Ministerrådet bliver enige om at forlænge den midlertidige beskyttelse af ukrainske flygtninge i EU-lande indtil marts 2025. Beslutningen vedtages 19.Oktober. (kilde: Kommissionen)
18. august 2023: EU når sit mål om at fylde gaslagrene op til mindst 90% af fuld kapacitet over to måneder før deadline (kilde: Kommissionen)
3. august 2023: EU vedtager yderligere sanktioner mod Belarus, som led i at forhindre, at Rusland kan omgå sanktioner via tredjelande (kilde: Kommissionen)
29. juni 2023: EU tilkendegiver at de vil give fremtidige sikkerhedsgarantier til Ukraine (kilde: Financial Times)
24. juni 2023: Flere europæiske lande, der grænser op til Rusland, styrker deres grænsekontrol og øger beredskabet, som følge af Yevgeny Prigozhins oprør mod Kreml (kilde: Politico)
23. juni 2023: EU bliver enige om den 11. sanktionspakke mod Rusland (kilde: Kommissionen)
20. juni 2023: EU-Kommissionen foreslår en stor hjælpepakke til Ukraine på €50 milliarder over en fire-årig periode. (kilde: Ursula von der Leyen, Twitter)
5. juni 2023: Forbuddet mod importen af landbrugsprodukter fra en række østeuropæiske lande bliver forlænget (kilde: Politico)
1. juni 2023: Den europæiske fredsfacilitets budgetloft forhøjes igen med €4 mia. til €12 mia. frem til 2027. (kilde: Europaparlamentet)
16. maj 2023: Ungarn truer med at blokere midler til Den Europæiske Fredsfacilitet (kilde: Ungarns statsministerium)
15. april 2023: Polen, Ungarn, Slovakiet, Bulgarien og Rumænien indfører et forbud mod at importere visse landbrugsprodukter fra Ukraine for at beskytte egenproduktion (kilde: Politico)
5. april 2023: Den franske præsident Emmanuel Macron udtaler, at Kina spiller en nøglerolle i at opnå fred i Ukraine (kilde: Politico)
1. marts 2023: Den europæiske fredsfacilitets budgetloft forhøjes med €2,5 mia. til €8 mia. frem til 2027. (kilde: Europaparlamentet)
27. februar 2023: Viktor Orbán annoncerer sin støtte til Kinas fredsplan (kilde: Politico)
25. februar 2023: EU bliver enige om den 10. sanktionspakke mod Rusland (kilde: Kommissionen)
24. februar 2023: På årsdagen for invasionen, bekræfter en koalition af EU-lande, at de sender flere Leopard-kampvogne til Ukraine (kilde: Politico)
3. februar 2023: Det første EU-Ukraine topmøde siden Ruslands invasions bliver holdt i Kyiv. Det er EU-Ukraine topmøde nummer 24 og det er første gang, at EU holder et topmøde i en aktiv krigszone. (kilde: Det Europæiske Råd)
24. januar 2023: Den tyske kansler, Olaf Scholz (SPD), bekendtgør, at Tyskland er klar til at sende Leopard 2-kampvogne til Ukraine. Han giver samtidig andre lande lov til at gøre det samme (Kilde: Bundesregierung).
23. januar 2023: Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, erklærer, at Polen er klar til at sende Leopard 2-kampvogne uden officiel tilladelse fra Tyskland (kilde: The Guardian).
22. januar 2023: Den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock (De Grønne), siger i et interview med fransk tv, at Tyskland ikke vil modsætte sig, hvis andre lande beslutter sig for at sende Leopard 2-kampvogne til Polen (kilde: TF1).
5. januar 2023: Tyskland og USA enes om at levere kampvogne af typen Bradley hhv. Marder samt et det såkaldte Patriot-missilforsvarssystem (kilde: Reuters).
16. december 2022: EU bliver enige om en 9. sanktionspakke (kilde: Det Europæiske Råd)
2. december 2022: 1.100 ukrainske soldater har fået træning i EU efter at der er igangsat et to-årigt træningsprogram, der skal træne 40.000 ukrainske soldater på europæisk jord for at styrke dem i kampen mod Rusland (kilde: DR)
9. november 2022: EU-Kommissionen foreslår at afsætte 18 milliarder euro i form af rentefrie lån for at støtte Ukraine i 2023. (kilde: Kommissionen)
7. november 2022: En ny rapport viser, at EU har øget deres import af LNG (liquified natural gas) fra Rusland med 46% sammenlignet med sidste år. Andelen af gas fra rørledninger er dog faldet drastisk. (kilde: Politico)
20. oktober 2022: EU indfører sanktioner mod iranske personer og virksomheder, efter at Iran har leveret droner til Rusland, som Rusland har brugt i krigen mod Ukraine (kilde: Det tjekkiske formandskab, Twitter)
17. oktober 2022: Det Europæiske Råd tilfører Ukraine yderligere 500 millioner euro fra den europæiske fredsfacilitet. Dertil igangsættes et intiativ, der skal sørge for træning af 15.000 ukrainske soldater på EU-baser i Tyskland og Polen (kilde: Det Europæiske Råd)
Ungarns Viktor Orban møder kritik fra Ukraine og USA efter at stille op til billeder med Putin, samt indgå aftaler om energileverancer fra Rusland. (kilde: Politico)
7. oktober 2022: EU lancerer den 8. sanktionspakke mod Rusland. Sanktioner omfatter bl.a. nye importforbud og sanktioner mod højtstående personer (kilde: Kommissionen)
2. oktober 2022: En alliance af ni øst- og centraleuropæiske lande underskriver en fælles hensigterklæring, der fordømmer Ruslands annektering af fire ukrainske regioner og støtter et Ukraine-medlemsskab af NATO. Bulgarien og Ungarn underskriver ikke erklæringen (kilde: Presidential Office of the Republic of Poland).
26. september 2022: Finland bliver det sidste af Ruslands europæiske grænselande, der lukker grænsen for russiske turister efter Vladimir Putins delvise mobilisering har skabt et stort tryk af russiske statsborgere, der ønsker at forlade landet (kilde: Det finske Statsråd).
22. september 2022: EU's udenrigsministre udsender en fælles erklæring, hvor de understreger, at der vil komme nye sanktioner mod Rusland som konsekvens af Vladimir Putins eskalering af krigen (kilde: Det Europæiske Råd).
15. september 2022: Tyskland forpligter sig til at sende 50 pansrede køretøjer til Ukraine (kilde: Politico).
14. september 2022: Ukraines førstedame, Olena Zelenska, er æresgæst til Ursula von der Leyens ”State of the Union”-tale (kilde: Reuters).
9. september 2022: EU suspenderer visum-aftale med Rusland (kilde: Det Europæiske Råd).
7. september 2022: Estland, Letland og Litauen forhindrer adgang for russiske statsborgere (kilde: Reuters).
5. september 2022: Tyskland forlænger levetiden på to atomkraftværker for at sikre sig mod energimangel i den nære fremtid (kilde: Reuters).
3. september 2022: Gazprom lukker permanent for gas gennem Nordstream 1 (kilde: Financial Times).
20. august 2022: Gazprom proklamerer, at de lukker for gasforsyningen gennem Nordstream 1 i 3 dage grundet vedligeholdelse (kilde: Gazprom, Twitter).
12. august 2022: Estland lukker for indrejse fra russiske statsborgere (kilde: TV2).
26. juli 2022: EU's medlemslande bliver enige om at kunne indføre obligatorisk 15% energi-reduktion i nødstilfælde (kilde: Politico).
25. juli 2022: Gazprom reducerer gasleverancer gennem Nordstream 1 til 20% af den maksimale kapacitet (kilde: Politico).
21. juli 2022: Ungarns udenrigsminister tager til Rusland for at bede om mere gas fra de russiske anlæg (kilde: Financial Times).
18. juli 2022: EU indgår aftale med Azerbaijan om at fordoble leveringen af naturgas til EU inden 2027 (kilde: Kommissionen).
28. juni 2022: Den bulgarske premierminister, Kiril Petkov, udviser 70 russiske diplomater (kilde: Politico).
27. juni 2022: EU vedtager ny lovgivning om gaslagring for at sikre energiforsyningssikkerheden (kilde: Kommissionen).
21. juni 2022: Som følge af Ruslands invasion af Ukraine, afsætter EU 600 millioner euro til lande i Afrika, Caribien og Stillehavet til humanitær, fødevaresikkerhedsmæssig og makroøkonomisk hjælp.
17. juni 2022: Europa-Kommissionen indstiller Georgien, Moldova og Ukraine til kandidatstatus (kilde: Kommissionen).
18. maj 2022: Europa-Kommissionen præsenterer sin plan for at adressere Ukraines økonomi og rekonstruktion (kilde: Kommissionen).
Europa-Kommissionen fremlægger sin plan for at gøre EU uafhængig af russisk energi (RePowerEU) (kilde: Kommissionen).
27. april 2022: Formanden for Europa-Kommissionen Ursula Von der Leyen annoncerer, at Polen og Bulgarien vil modtage gas fra deres EU-nabolande, efter Rusland har lukket for deres modtagelse af russisk gas (kilde: Kommissionen).
13. april 2022: Det Europæiske Råd når til enighed om en tredje støttepakke til Ukraine gennem den europæiske fredsfacilitet for i alt 1,5 milliarder euro (kilde: Det Europæiske Råd).
8. april 2022: Det Europæiske Råd vedtager den femte sanktionspakke mod Rusland (kilde: Det Europæiske Råd)
Kommissionen afholder det første møde i en ny EU platform om energisikkerhed (kilde: Kommissionen).
4. april 2022: Tyskland og Frankrig udviser i alt 75 russiske diplomater (kilde: Politico).
25. marts 2022: Det Europæiske Råd offentliggører resultaterne af EU-topmøde med deltagelse af USA's præsident Joe Biden. Disse indeholder blandt andet et udkast til en plan for genopbygningen af et demokratisk Ukraine gennem fonden "Ukraine Solidarity Trust Fund" (kilde: Det Europæiske Råd).
23. marts 2022: Polen udviser som det første EU-land 45 russiske diplomater, som de mener at have identificeret som spioner (kilde: The Government of Poland).
22. marts 2022: Det litauiske parlament vedtager som det første EU-land en resolution, der skal stoppe al import af russisk gas (kilde: Lietuvos Respublikos Seimas).
15. marts 2022: EU når til enighed om en fjerde pakke af økonomiske sanktioner mod Rusland. Den dækker blandt andet over flere import- og eksportforbud (kilde: Kommissionen).
11. marts 2022: EU afviser implicit Ukraines forespørgsel om hasteoptagelse i unionen, men gør det klart, at Ukraine er en del af "den europæiske familie" (kilde: Det Europæiske Råd).
9. marts 2022: EU udvider sanktionerne med yderligere 160 personer fra Det Russiske Føderale Råd og russisk erhvervsliv (kilde: Det Europæiske Råd).
4. marts 2022: Rusland og Belarus bliver suspenderet fra deltagelse i Østersørådet (kilde: Udenrigsministeriet).
3. marts 2022: Georgien og Moldova anmoder om EU-medlemsskab (kilde: Politico).
2. marts 2022: Det Europæiske Råd indfører sanktioner mod yderligere 22 personer fra det belarussiske militær. Rådet udvider derudover de eksisterende handelssanktioner mod Belarus (udvidelse af tredje sanktionspakke) (kilde: Det Europæiske Råd).
Det Europæiske Råd indfører sanktioner mod de to statsejede russiske medier Russia Today og Sputnik (udvidelse af tredje sanktionspakke) (kilde: Det Europæiske Råd).
Det Europæiske Råd indfører sanktioner mod flere russiske banker og afholder dem blandt andet fra at deltage i SWIFT systemet (udvidelse af tredje sanktionspakke) (kilde: Det Europæiske Råd).
1. marts 2022: Kommissionsformand Von der Leyen annoncerer, at EU vil bruge 500 millioner euro på at støtte humanitære indsatser i Ukraine (kilde: Kommissionen)
28. februar 2022: EU vedtager endnu en sanktionspakke mod Rusland (tredje sanktionspakke) og vil sende militært udstyr og våben for 500 millioner euro til Ukraine gennem fredsfaciliteten (kilde: Det Europæiske Råd).
Schweiz bryder med traditionen for neutralitet ved at tilslutte sig sanktionerne mod Rusland (kilde: The Federal Council of Switzerland).
Ukraine anmoder om EU-medlemskab. (kilde: Folketinget)
Kommissionen annoncerer yderligere 90 millioner euro til nødhjælp i Ukraine (kilde: Kommissionen).
27. februar 2022: EU udvider sanktionerne, så europæisk luftrum lukkes for russiske fly og statsejede russiske medier forbydes (kilde: Kommissionen).
Kansler Olaf Scholz annoncerer et forsvarspolitisk Zeitenwende: Tyskland vil opskalere sit forsvarsbudget til mere end 2% af landets BNP og oprette en særlig forsvarsfond med på 100 mia. euro (kilde: Die Bundesregierung).
25. februar 2022: EU vedtager sanktioner mod Vladimir Putin og den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov. EU udvider derudover de økonomiske sanktioner til også at ramme Belarus (anden sanktionspakke) (kilde: Det Europæiske Råd).
24. februar 2022: Rusland invaderer Ukraine.
23. februar 2022: EU vedtager en sanktionspakke, som reaktion på Ruslands anerkendelse af Luhansk og Donetsk som selvstændige. Der er sanktioner mod medlemmer af det russiske parlament (Duma), samt finansielle restriktioner (første sanktionspakke) (kilde: Det Europæiske Råd).
22. februar 2022: Tyskland stopper certificeringen af Nord Stream 2 (kilde: Reuters).
15. februar 2022: Kansler Olaf Scholz rejser til Rusland for at mødes med præsident Vladimir Putin. Han tager dagen efter til møde med den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj i Kyiv (kilde: Bundeskanzler).
7. februar 2022: Den franske præsident Emmanuel Macron rejser til Rusland for at mødes med Vladimir Putin. Han tager dagen efter til Kyiv for at mødes med den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj (kilde: Élysée).
2014-2022: EU vedtager løbende sanktioner mod enkeltpersoner og organisationer i Rusland der medvirker til at true Ukraines territorielle integritet i kølvandet på annekteringen af Krim-halvøen. Senere følger økonomiske sanktioner målrettet separatisterne i Østukraine. (kilde: Det Europæiske Råd)
22. februar 2024: Danmark giver sikkerhedstilsagn til Ukraine. Det samme har Storbritannien, Tyskland og Frankrig gjort. Samtidig donerer Danmark 15.000 artillerigranater til Ukraine i samarbejde med Tjekkiet i den 15. donationspakke. Pakken har en værdi af 1,7 milliarder kroner. Samlet set har Danmark ydet støtte til Ukraine for 34,5 millarder kroner. Det er eksklusive den danske støtte gennem EU. Den civile støtte udgør ca. 3 milliarder ifølge Forsvarsministeriet. Kilde: Forsvarsministeriet
14. december 2023: Danmark annoncerer sin 14. donationspakke til Ukraine. Her doneres 7 mia. kroner til kapaciteter og materiel til Ukraine og derudover 1,75 mia. kroner til en industripulje. Industripuljen skal målrettes indkøb fra forsvarsindustrien for at imødekomme ukrainske behov for militær støtte. Kilde: Regeringen.dk
26. oktober 2023: Danmark annoncerer sin 13. donation til Ukraine. Det drejer som om kampvogne, infanterikampkøretøjer, artilleriammunition, droner og håndvåben til en værdi af DKK 3,7 mia. (kilde: DR)
23. august 2023: Zelenskyj lander i Danmark for at takke for donationen af Danmarks forpligtigelse til at levere F16-fly sammen med Holland. Danmark og Holland er de første to lande, der offentligt melder ud, at de vil donere kampfly til Ukraine (kilde: TV2)
18. august 2023: USA godkender Danmarks anmodning om at få lov til at sende amerikansk-producerede kampfly til Ukraine (kilde: TV2)
19. juli 2023: Russiske myndigheder overtager kontrollen med Carlsbergs russiske datterselskab, Baltika Breweries. (kilde: Carlsberg)
3. juli 2023: Danmark lancerer en støttepakke på 615 millioner DKK, der skal gå til genopbygning af Ukraine (kilde: Udenrigsministeriet via Ritzau)
30. juni 2023: Danmark donerer yderligere 1,3 milliarder DKK i en direkte donationspakke til Ukraine (kilde: Forsvarsministeriet)
19. juni 2023: Danmark øger støtten til Ukraine med 21,9 milliarder DKK frem til 2028 (kilde: Forsvarsministeriet)
7. juni 2023: Tænketanken EUROPA og ECFR-måling offentliggør ny måling, der viser at danskerne har ændret verdenssyn efter krigen i Ukraine (kilde: Tænketanken EUROPA)
22. maj 2023: Lars Løkke melder Danmark ind, som et potentielt værtsland for et ukrainsk fredsmøde i juli (kilde: Reuters)
28. april 2023: I et samarbejde mellem de statslige tv-stationer i Finland, Sverige, Danmark og Norge, afsløres det, at russiske spionskibe overvåger kritisk infrastruktur i farvande omkring de nordiske lande (kilde: DR)
Den danske Forsvarskommando bekræfter, at et russisk specialfartøj opholdt sig nær Nord Stream-rørene, da rørene blev saboteret i september 2022 (kilde: Information)
Danmark sender yderligere DKK 150 mio. i humanitær bistand til Ukraine. (kilde: Udenrigsministeriet)
25. april 2023: Under en konference i København, bekræfter Danmark og Ukraine et tæt samarbejde om vindenergi, der skal sikre Ukraines energiforsyning gennem mere vedvarende energi (kilde: Ukraines regering)
20. april 2023: Danmark vil levere 14 Leopard-kampvogne i et samarbejde med Holland (kilde: Forsvarministeriet)
15. marts 2023: Regering indgår en aftale om at etablere en Ukraine-fond med en række af Folketingets partier (kilde: Finansministeriet)
3. februar 2023: Lækket notat fra Forsvarsministeriet viser et ønske om 87 milliarder kroner til opbygning af danske militære kapaciteter, herunder kampfly og offensivvåben (kilde: TV2).
Notatet kritiseres i skarpe vendinger af den russiske ambassadør i Danmark (kilde: TV2).
30. januar 2023: Zelenskyj lægger pres på Danmark for at medgå i alliancen om Leopard-kampvogne (kilde: TV2.dk)
22. december 2022: Den danske regering vedtager endnu en akutpakke til Ukraine på DKK 265 mio. (kilde: Udenrigsministeriet)
2. oktober 2022: Danmark offentliggører, at de kommer til at indgå i et projekt med Slovakiet, Norge og Tyskland, der skal forsyne Ukraine med nye våben. Projektet har en værdi af 685 millioner kr., hvoraf Danmark donerer 230 millioner kr. Derudover er Folketinget og Regeringen blevet enige om at donere bilateral støtte for yderligere 1,1 milliarder kr. (kilde: Forsvarsministeriet)
27. september 2022: Rørledningen Baltic Pipe åbner. Rørledningen løber gennem Danmark og skal transportere norsk naturgas til Polen, for at øge forsyningssikkerheden og gøre Polen mindre afhængig af russisk gas (kilde: Statsministeriet).
Samme dag som Baltic Pipe åbner, annonceres det, at der er fundet tre lækager på Nordstream 1 og 2 rørledningerne. Rørledningerne løber gennem danske farvande, og det vurderes fra Regeringens side, at lækagerne skyldes sabotage (kilde: DR)
20. september 2022: Danmark anmoder om at gå ind i sag ved Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag. Det sker for at støtte Ukraine i en sag, hvor det skal afgøres, om Rusland har kommet med falske påstande om folkedrab på det russiske mindretal i Donetsk og Luhansk som påskud for at invadere Ukraine (kilde: Udenrigsministeriet via Ritzau).
13. september 2022: Forsvarsminister Morten Bødskov annoncerer træning af ukrainske styrker på dansk jord (kilde: DR).
9. september 2022: Grundet retsforbeholdet er Danmark ikke en del af EU’s suspendering af visumsaftalen med Rusland. Danmark følger dog trop og suspenderer sin bilaterale visumaftale med Rusland samme dag (kilde: Udenrigsministeriet via Ritzau)
31. august 2022: Regeringen indskriver øget støtte til Ukraine og landets nærområder i finanslovsforslaget for 2023 (kilde: Udenrigsministeriet via Ritzau).
30. august 2022: Som følge af afskaffelsen af forsvarsforbeholdet, kan Danmark for første gang deltage i drøftelser ved et forsvarsministermøde i EU-regi (kilde: Forsvarsministeriet).
11. august 2022: Der afholdes en international donationskonference i København med deltagelse af Ukraine, Storbritannien, Danmark og andre allierede (kilde: Forsvarsministeriet).
I samme ombæring offentliggører Danmark en støttepakke til Ukraine på 820 millioner kr. (kilde: Forsvarsministeriet).
10. august 2022: Danmark lover at bidrage med 130 danske soldater til britisk-ledet træningsprogram (kilde: Forsvarsministeriet).
5. juli 2022: Danmark, Island og Norge underskriver en erklæring, hvor de tre lande gør klart, at de nu i fællesskab er klar til at ratificere Sverige og Finlands NATO-medlemskab (kilde: Statsministeriet).
24. juni 2022: Danmark forlænger sit engagement i Letland, så der nu som minimum vil være danske styrker i Letland frem til april 2023 (kilde: Forsvarsministeriet).
21. juni 2022: Statsminister Mette Frederiksen holder tale for det ukrainske parlament (kilde: Statsministeriet).
16. juni 2022: Ruslands ambassadør i Danmark indkaldes til samtale i Udenrigsministeriet efter russisk krænkelse af danske farvande (kilde: Udenrigsministeriet via Ritzau).
6. juni 2022: Danmark stiller garanti på 280 millioner kr. til Ukraines økonomi (kilde: Udenrigsministeriet via Ritzau).
18. maj 2022: Statsminister Mette Frederiksen inviterer kommissionsformand Ursula Von der Leyen, Energikommissær Kadri Simson, Tysklands Kansler Olaf Scholz, samt den belgiske- og den hollandske statsminister til topmøde i Esbjerg, for at underskrive en aftale om potentialet for havvind i Nordsøen (kilde: Statsministeriet).
Center for Cybersikkerhed hæver trusselsniveauet for cyberaktivisme mod Danmark på baggrund af pro-russiske cyberaktivistiske angreb mod NATO-lande (kilde: Center for Cybersikkerhed).
2. maj 2022: Udenrigsminister Jeppe Kofod tager til Kyiv for at genåbne den danske ambassade (kilde: Udenrigsministeriet).
26. april 2022: Forsvarsminister Morten Bødskov deltager i et amerikanskledet koalitionsmøde på Ramstein Air Base (kilde: Forsvarsministeriet).
19. april 2022: Regeringen præsenterer et udspil, der skal gøre Danmark uafhængig af russisk gas (kilde: Finansministeriet).
5. april 2022: Danmark udviser 15 russiske diplomater (kilde: Udenrigsministeriet).
29. marts 2022: Regeringen vil lukke for handel med kroner til Rusland og Belarus (kilde: Erhvervsministeriet).
24. marts 2022: 2 milliarder kr. omprioriteres fra udviklingsbistanden til ukrainske flygtninge i Danmark (kilde: Udenrigsministeriet).
23. marts 2022: Præsident Volodymyr Zelenskyj taler til Folketinget (kilde: Folketinget).
21. marts 2022: Danmark donerer 150 millioner kr. til Ukraines økonomi (kilde: Udenrigsministeriet).
17. marts 2022: Danmark afsætter yderligere 50 millioner kr. til sundhedsydelser i Ukraine (kilde: Sundhedsministeriet).
15. marts 2022: Regeringen, KL, Danske Regioner og arbejdsmarkedets parter går sammen om et partnerskab, der skal få ukrainere hurtigt i job (kilde: Beskæftigelsesministeriet).
8. marts 2022: Udenrigsminister Jeppe Kofod og erhvervsminister Simon Kollerup meddeler, at The Trade Council fremover vil rådgive danske virksomheder i at afvikle deres aktiviteter i Rusland (kilde: Udenrigsministeriet).
6. marts 2022: Statsminister Mette Frederiksen meddeler, at Danmark skal til en afstemning om forsvarsforbeholdet den 1. juni 2022. Statsministeren meddeler ydermere, at det danske forsvarsbudget vil blive hævet med 7 milliarder kr. i løbet af de kommende to år. Målsætningen vil være, at Danmark bruger 2% af sit BNP på det danske forsvar i 2033 (kilde: Statsministeriet).
3. marts 2022: Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance og Kristendemokraterne når til enighed om en ny særlov, der skal give ukrainere midlertidig opholdtilladelse og sikre hurtig adgang til det danske arbejdsmarked, sundhedsydelser og uddannelse (kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet).
Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen annoncerer en straks-pulje på 100 millioner kr., der skal støtte indsatser i Ukraine og de omkringliggende lande (kilde: Udenrigsministeriet).
28. februar 2022: Danmark sender yderligere 150 millioner kr. til humanitære indsatser (kilde: Udenrigsministeriet).
27. februar 2022: Mette Frederiksen holder tale til en demonstration foran den russiske ambassade i København (kilde: Statsministeriet).
26. februar 2022: De første ukrainske flygtninge ankommer til Danmark (kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet, Twitter).
25. februar 2022: Danmark sender 50 millioner kr. i humanitær hjælp til Ukraine (kilde: Regeringen).
24. februar 2022: Statsminister Mette Frederiksen holder pressemøde, hvor hun fordømmer Rusland. Hun gør klart, at Danmark vil hjælpe med blandt andet at tage imod ukrainske flygtninge (kilde: Statsministeriet).
Udenrigsministeriet indkalder den russiske ambassadør til et møde for at understrege den danske fordømmelse af den russiske invasion i Ukraine (kilde: Udenrigsministeriet).
27. januar 2022: Regeringen afsætter 875 millioner kr. til Danmarks Naboskabsprogram 2022-2026. Ukraine er hovedsamarbejdspartner og vil modtage i alt 550 millioner kr. (kilde: Udenrigsministeriet).
22. februar 2024: Italiens udenrigsminister siger, at Italien er klar til at give Ukraine sikkerhedstilsagn. G7 landene har i sommeren 2023 meldt ud at man løbende vil sørge for sikkerhedstilsagn/aftaler med Ukraine.
16. februar 2024: Ukraine indgår sikkerhedsaftaler med Frankrig og Tyskland. Zelenskyj besøger begge lande for at underskrive aftalen.
7. november 2023: Ukraines præsident Zelenskyj melder ud, at der ikke bliver afholdt præsidentvalg i foråret 2024. Normalt er en amtsperiode på 5 år, og Zelensky blev valgt i 2019. (kilde: CNN)
6. september 2023: US udenrigsminister Blinken besøger Ukraine for 4. gang siden krigens start og lover mere end 1 milliard USD yderligere bistand, 600 millioner heraf til militære formål.(kilde: US Department of State)
23.august 2023: Russiske medier oplyser at Wagners leder, Yevgeny Prigozhin, er omkommet i et flystyrt på vej fra Moskva til Skt. Petersborg. Årsagen til styrtet er uklar. (kilde:BBC)
18. august 2023: Det første containerskib kommer igennem Ukraines nye humanitære korridor, som er etableret efter at Rusland træk sig fra den FN-forhandlede kornaftale (kilde: Politico)
5. august 2023: Saudi-Arabien er vært for et fredsmøde om Ukraine, hvor over 40 af verdens lande deltager, inklusiv Kina, Indien og USA. Rusland deltager ikke (kilde: Reuters)
17. juli 2023: Rusland trækker sig fra kornaftalen med Ukraine, som ellers havde sikret fri passage af kornfragtskibe siden juli 2022. (kilde: FN)
10. juli 2023: Putins talsmand, Dmitry Peskov, meddeler, at Putin har holdt et møde, d. 29. juni, hvor Prigozhin var tilstede. Dette skete altså få dage efter Prigozhin fejlslagne oprør. (kilde: Politico)
6. juli 2023: Den belarussiske præsident, Alexander Lukashenko, fortæller at Yevgeny Prigozhin har forladt Belarus og siger, at han ikke længere ved, hvor Prigozhin befinder sig (kilde: Politico)
25. juni 2023: Den russiske efterretningstjeneste, FSB fortæller, at de dropper alle anklager mod Yevgeny Prigozhin (kilde: Politico)
Den belarussiske præsident, Alexander Lukashenko, meddeler omverden, at Yevgeny Prigozhin er ankommet til Belarus (kilde: Politico)
24. juni 2023: En af de mest dramatiske dage i nyere russisk historie får sin ende med at Yevgeny Prigozhin afblæser sit oprør. I løbet af dagen nåede oprørsstyrkerne at indtage den Rostov-on-Don og erklære, at de macherede direkte mod Ruslands hovedstad, Moskva (kilde: Politico)
23. juni 2023: Wagner-gruppens leder, Yevgeny Prigozhin, starter et oprør mod regimet i Kreml. Han påstår at 25.000 russiske Wagner-soldater står bag ham og at opgøret skal ses som et modsvar til at russiske styrker har angrebet Wanger-gruppen og dræbt 2.000 Wagner-soldater (kilde: Politico)
60 lande og mange private aktører inviteres til en konference i London for at drøfte Ukraines fremtid og genopbygningen af Ukraine (kilde: Ukraines regering)
22. juni 2023: Kommissionen udsender sin første vurdering af optagelsesprocessen for Ukraine, Moldova og Georgien (kilde: EU-Kommissionen)
11. juni 2023: Præsident Zelenskyj annoncerer at den længe ventede modoffensiven er i gang (kilde: BBC)
6. juni 2023: Dæmningen, Kakhovka Dam, bliver sprængt i luften, hvilket skaber en akut trussel for oversvømmelser, samt potentielle miljø- og elektricitetskatastrofer (kilde: Financial Times)
21. maj 2023: Zelenskyj besøger Washington D.C. (kilde: Det Hvide Hus)
20. maj 2023: G7-landene udsender en fælleserklæring, der også lægger pres på Kina for at få dem til at tage afstand fra Ruslands invasion af Ukraine (kilde: Det Europæiske Råd)
Efter lange og blodige kampe i Bakhmut, annoncerer Putin, at Wagner-gruppen har kontrol over byen. Zelenskyj benægter. (kilde: Politico)
17. maj 2023: Kornaftalen mellem Ukraine og Rusland bliver forlænget i yderligere 60 dage (kilde: FN)
5. maj 2023: Lederen af Wagner-gruppen, Yevgeny Prigozhin, offentliggør en video, hvor han raser mod Putin og den russiske centraladministration. Han truer med at trække sin hær ud af Bakhmut (kilde: Reuters)
3. maj 2023: En række videoer, der angiveligt viser en droneangreb på Kreml, bliver offentliggjort (kilde: Politico)
13. april 2023: FBI foretager en anholdelse af en 21-årig soldat fra flyvevåbenet, der er anklaget for at have lækket klassificerede efterretninger om krigen i Ukraine (kilde: Politico)
Ifølge den ukrainske statistikbank, falder Ukraines økonomi med 29,1% i 2022 (kilde: Politico)
4. april 2023: Finland bliver optaget i NATO (kilde: NATO)
2. april 2023: Den populære russiske militærblogger, Vladlen Tatarsky, dør i et bombeangreb på en cafe i Sankt Petersbourg (kilde: Politico)
31. marts 2023: IMF godkender yderligere 15,6 milliarder USD i fondsmidler til Ukraine under "the Extended Fund Facility" (kilde: IMF)
30. marts 2023: Evan Gershkovich, anholdes som den første amerikanske journalist i Rusland siden Den Kolde Krig (kilde: Wall Street Journal, Twitter)
25. marts 2023: Rusland annoncerer planer om at etablere atomvåben i Belarus (kilde: Politico)
23. marts 2023: EU, Verdensbanken, FN og Ukraine udkommer med en fælles rapport af de skader, der er påført Ukraine siden Ruslands invasion (kilde: Ukraines regering)
20. marts 2023: Præsident Xi lander i Rusland for at mødes med præsident Putin (kilde: Det Kinesiske Udenrigsministerium)
17. marts 2023: Tyrkiet accepterer Finlands optagelse i NATO og dermed er vejen banet for at Finland kan blive en del af forsvarsalliancen (kilde: Reuters)
13. marts 2023: Rusland og Ukraine bliver enige om 60-dages forlængelse af kornaftalen (kilde: FN)
24. februar 2023: Årsdag for invasionen af Ukraine
Kina fremfører en 12-punkt fredsplan for at løse "Ukraine-konflikten" (Det Kinesiske Udenrigsministerium)
Til en FN-generalforsamling stemmer 141 lande for fordømmelsen af Ruslands invasion af Ukraine (kilde: FN)
20. februar 2023: Biden besøger Kyiv (kilde: Det Hvide Hus)
17. februar 2023: Ukraine opfordrer civile til at flygte fra byen Bakhmut. Kampene er hårde, og Wagner-gruppen indsætter straffefanger fra russiske fængsler. (kilde: CNN)
13. februar 2023: Den moldoviske præsident, Maia Sandu, anklager Rusland for at forsøge at fabrikere et statskup i Moldova (kilde: Politico)
25. januar 2023: USA sender Abrams-kampvogne til Ukraine (kilde: Det amerikanske forsvarsministerium).
5. januar 2023: Tyskland og USA enes om at levere kampvogne af typen Bradley hhv. Marder samt et det såkaldte Patriot-missilforsvarssystem (kilde: Reuters).
5. december 2022: G7-landene, EU og Australiens fælles olieprisloft på 60 dollars pr. tønde træder i kraft. (kilde: Reuters)
17. november 2022: NATO holder et krisemøde, efter Polen er blevet ramt af missiler, der har dræbt to personer. Missilerne formodes at være ukrainske antiluftskytsmissiler, der er kommet på afveje efter at have forsøgt at skyde russiske missiler ned. (kilde: NATO)
Kornaftalen mellem Ukraine og Rusland forlænges i yderligere 4 måneder (kilde: FN)
15. november 2022: FN's afdeling for menneskerettigheder udgiver en rapport, der påviser tortur af krigsfanger både fra ukrainsk og russisk side. (kilde: OHCHR)
Til G20-topmødet taler både Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj og Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov. Zelenskyj opfordrer til Rusland trækker sig fuldt ud og Lavrov beskylder Ukraine for at komme med urealistiske krav. (kilde: DR)
11. november 2022: Ukrainske tropper går ind i byen Kherson, den eneste regionale hovedstad, der hidtil er blevet erobret af russerne under krigen, efter en russisk tilbagetrækning, der startede den 9. november. (kilde: Politico)
7. november 2022: Kina advarer Rusland mod at bruge atomvåben i krigen mod Ukraine. Udtalelsen kommer i forbindelse med Tysklands kansler, Olaf Scholz', besøg i Kina. (kilde: Politico)
14. oktober 2022: Vladimir Putin annoncerer, at Rusland indtil videre har mobiliseret 220.000 personer til den russiske styrke. Han oplyser yderligere, at mobiliseringen stopper om 2 uger og at der ikke er planer om at udvide mobiliseringen (kilde: Politico)
10. oktober 2022: Ukraine rapporterer, at hovedstaden Kyiv er blevet ramt af missilangreb for første gang siden 26. juni. Andre områder, langt fra frontlinjen, er ligeledes blevet ramt. (kilde: Politico)
Moldovas udenrigsminister, Nicu Popescu, oplyser, at Rusland har krænket Moldovas luftrum som led i angrebet på Ukraine samme dag (kilde: Nicu Popescu, Twitter)
30. september 2022: Ukraine ansøger formelt om en accelereret proces til at opnå medlemskab i NATO (kilde: The Presidential Office of Ukraine)
28. september 2022: Rusland offentliggører resultaterne af folkeafstemningerne, som viser tæt på 100% "ja" til indlemmelse i Rusland i alle regioner. Ukraine, Vesten og mange andre lande nægter at anerkende resultatet af folkeafstemningerne (kilde: DR).
21. september 2022: Rusland annoncerer, at der vil blive afholdt folkeafstemninger i de fire russisk-besatte regioner Luhansk, Donetsk, Kherson og Zaporizhzhia. Vladimir Putin igangsætter desuden en delvis mobilisering af den russiske befolkning, hvilket i første omgang vil føre til en mobilisering af 300.000 russiske soldater (kilde: Reuters).
20. september 2022: Recep Tayyip Erdogan opfordrer Vladimir Putin til, at Rusland skal returnere alt land, som de har besat, inklusiv Krim-halvøen (kilde: Politico).
15. september 2022: Vladimir Putin og Xi Jinping mødes for første gang siden krigens udbrud i Usbekistan. Xi udtrykker bekymring ved krigen, mens Indiens premierminister, Narendra Modi, pointerer overfor Putin, at tiden ikke er til krig. (kilde: Politico).
14. september 2022: Den britiske efterretningstjeneste anklager Iran og Nordkorea for at forsyne Rusland med våben (kilde: UK's Ministry of Defence, Twitter).
12. september 2022: Volodymyr Zelenskyj annoncerer, at ukrainske styrker har tilbageerobret 6.000 kvadratkilometer land siden starten af september, inklusiv den strategisk vigtige by Izyum (kilde: Reuters).
Den 6. og sidste reaktor på atomkraftværket i Zaporizhzhia bliver slukket grundet krigen. Atomkraftværket er Europas største (kilde: Reuters).
24. august 2022: Ukraines uafhængighedsdag markeres sammen med halvårsdagen for Ruslands invasion (kilde: Reuters).
23. august 2022: FN udtrykker stor bekymring for situationen på atomkraftværket i Zaporizhzhia (kilde: FN).
4. august 2022: Amnesty International offentliggører en rapport, der anklager Ukraine for at krænke menneskerettighedslovgivning (kilde: Amnesty International).
22. juli 2022: Ukraine og Rusland indgår en kornaftale om fri passage til ukrainske fragtskibe med korneksport (kilde: Financial Times).
20. juli 2022: Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov erklærer, at Ruslands mål nu også omfatter kontrol med regionerne Kherson og Zaporizhzhia (kilde: Financial Times).
4. juli 2022: Ukraine og internationale partnere estimerer, at genopbygningen af Ukraine vil koste i omegnen af 750 milliarder dollars (kilde: Reuters).
3. juli 2022: Rusland erklærer, at de har opnået fuld kontrol over Luhansk-regionen (kilde: Reuters).
29. juni 2022: NATO-landenes regeringsledere underskriver en fælles deklaration fra Madridtopmødet om blandt andet Sverige og Finlands optagelse i NATO (kilde: NATO).
21. maj 2022: Russiske tropper indtager havnebyen Mariupol. (kilde: BBC)
18. maj 2022: Finland og Sverige ansøger officielt om medlemsskab i NATO. (kilde: NATO)
Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan blokerer for Finland og Sveriges ansøgninger om NATO medlemskab. (kilde: Financial Times)
28. april 2022: USA vil støtte Ukraine militært med yderligere 33 milliarder dollars. (kilde: The White House)
25. april 2022: Den amerikanske præsident Joe Biden annoncerer, at amerikanske diplomater nu vender tilbage til Ukraine. (kilde: The White House)
12. april 2022: World Bank donerer 1,5 milliarder dollars til Ukraine. (kilde: World Bank)
7. april 2022: FN's generalforsamling suspenderer Rusland fra FN's menneskerettighedsråd. (kilde: Reuters)
4. april 2022: Butja - en forstad til Kiyv - bliver særligt bemærket for ifølge eksperter at påvise russiske krigsforbrydelser. (kilde: FN's regionale informationscenter)
25. marts 2022: Rusland ændrer strategi for invasionen, og opgiver at indtage Kiyv for at fokusere på Donbas-regionen. (kilde: ZDF)
22. marts 2022: UNHCR meddeler, at mere end 3,5 millioner mennesker er flygtet fra Ukraine. (kilde: Reuters)
21. marts 2022: Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj udtaler, at ethvert kompromis med Rusland vil kræve en ukrainsk folkeafstemning. (kilde: Reuters)
4. marts 2022: Secretary of State Anthony Blinken udtaler til et NATO-møde, at NATO-alliancen vil forsvare sig selv og hvert enkelt medlemsland, hvis det bliver nødvendigt. (kilde: Reuters)
Rusland begrænser adgangen til Facebook og Twitter. (kilde: Forbes)
3. marts 2022: FN's flygtningehøjkommissær Filippo Grandi oplyser, at 1 million mennesker nu er flygtet fra Ukraine. (kilde: Filippo Grandi, Twitter)
2. marts 2022: Russiske tropper besætter byen Kherson i det sydøstlige Ukraine. (kilde: CNN)
1. marts 2022: Satellitbilleder viser en 64-km lang russisk militærkonvoj på vej til Kyiv. (kilde: DR)
Visa og Mastercard blokerer russiske banker. (kilde: Reuters)
28. februar 2022: Ukrainsk delegation ankommer til fredsforhandlinger med Rusland på grænsen mellem Belarus og Ukraine. (kilde: DR)
Ukraine anmoder vestlige lande om at indføre russisk flyveforbud for at standse luftangreb. (kilde: Reuters)
Rusland lukker russisk luftrum for Danmark og flere andre lande. (kilde: Reuters)
27. februar 2022: Belarus opgiver sin status som atomfri stat (kilde: DR)
Ukraine lægger sag an mod Rusland ved Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag. (kilde: ICJ)
26. februar 2022: Storbritannien, Canada, USA og EU fordømmer i en fælles pressemeddelelse Vladimir Putins krig i Ukraine og annoncerer sanktioner mod den russiske finanssektor (kilde: Government of the United Kingdom).
25. februar 2022: Den kinesiske præsident Xi Jinping opfordrer præsident Vladimir Putin til at indgå i fredsforhandlinger med Ukraine (kilde: Politico).
Ukraines grænsevagter beordres til at stoppe alle mænd mellem 18 og 60 år fra at forlade landet (kilde: Washington Post).
NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg meddeler, at NATO alliancen vil støtte Ukraine med våben og fly (kilde: NATO).
24. februar 2022: Rusland invaderer Ukraine. Ukraine indfører undtagelsestilstand og borgere opfordres til at blive inden døre (kilde: DR Nyheder).
21. februar 2022: Præsident Vladimir Putin anerkender de to separatistregioner Luhansk og Donetsk som selvstændige (kilde: Reuters).
11. februar 2022: USA og andre allierede råder sine borgere til at forlade Ukraine (kilde: Reuters).
10. februar 2022: Satellitbilleder viser tusindvis af russiske tropper og lejre langs Ukraines grænser (kilde: Reuters).
4. februar 2022: Kina og Rusland skriver under på en fælles erklæring, hvor de stiller krav om, at NATO øjeblikkeligt stopper al udvidelse. Rusland bakker Kina op i deres modstand mod taiwanesisk selvstændighed (kilde: Reuters).
17. december 2021: Rusland udsender en liste over krav til USA og NATO. Blandt kravene foreligger et krav om et totalt stop for udvidelse af NATO. (kilde: New York Times)
NATO kalder kravene uacceptable og gør det klart, at Rusland ikke har ret til at nedlægge veto over suveræne stater (kilde: New York Times).
21. april 2019: Volodymyr Zelenskyj, en kendt komiker og skuespiller, vinder præsidentvalget stort over siddende præsident Poroschenko. (kilde: Politico)
Februar-marts 2014: Rusland annekterer Krim, en ukrainsk halvø med et stort russisk mindretal, FN og EU fordømmer annektionen. (kilde: BBC)
November 2013 til februar 2014: Euromaidan-demonstrationerne i Kyiv, udløst af regeringens afslag til at underskrive en samarbejdsaftale med EU, fører til at den russisk-venlige regering går af, og præsident Yanukovych flygter til Rusland. (kilde: BBC)
