Frygten for Trump skal ikke skygge for, at Europa har sit eget at slås med

Opera-fans kan ikke få nok af opera. Kongehusinteresserede vil høre endnu mere om Kong Frederik X. Og naturligvis ønsker en direktør for en tænketank med speciale i Europa endnu mere fokus her. Hvor forudsigeligt kan det blive? Men derfor kan det jo godt være rigtigt alligevel.

Lad det være sagt med det samme. I det globale supervalgår, hvor 4 mia. mennesker skal til valg, er det amerikanske det vigtigste. Her kan hverken Indien, Sydafrika eller Indonesien være med. På vores egne breddegrader vil Europa-Parlamentsvalget til juni også blive overskygget. En Donald Trump sejr vil ikke alene gøre det overvejende sandsynligt, at europæerne skal løfte mere i Ukraine; vi risikerer også at være alene hjemme med Putin, hvis Trump sætter store spørgsmålstegn ved NATO’s musketer ed.

Men konsekvenserne for Europa afhænger altså i høj grad også af, hvordan vi selv reagerer i Europa. Præcis derfor bør vi alle, og ikke mindst danske medier, holde et skarpt øje med, hvad der foregår tættere på os selv. Tag bare tre aktuelle europæiske begivenheder.

For det første er der Frankrig. I sidste uge fyrede Emmanuel Macron sin premierminister og lod stafetten gå videre til Gabriel Attal. Hovedforklaringen er, at Macron frygter at lave en ”Obama II”. Da Barack Obama efter sine to perioder som amerikansk præsident ikke kunne stille op igen, vandt Trump præsidentvalget. Skal man tro målingerne i Frankrig, kan Macrons afløser i Elysee-palæet meget vel blive højrefløjspolitikeren Marine Le Pen. Valget finder sted i 2027, men Europa-Parlamentsvalget til sommer vil allerede give et vigtigt fingerpeg. Derfor er det nu, Macron reagerer. Som bekendt vil Le Pen nemlig være en vigtig allieret for Trump.

For det andet er der situationen i Tyskland. For nylig kunne et tysk gravermedie afsløre, at dele af Alternative für Deutschland (AfD) har forbindelser til det yderste højre. Lige rundt om hjørnet venter tre delstatsvalg i det tidligere Østtyskland, hvor AfD står til at blive det største parti. Meningsmålingerne har for længst vist, at den nuværende koalitionsregering har mistet sit flertal. At Tyskland er i opbrud ses også af, at der er kommet to nye partier på landkortet: Sahra Wagenknechts BSW og den såkaldte ”Werteunion” med rødder i kristendemokraterne (CDU/CSU). Her og nu er det derfor ganske uklart, hvem der efter næste valg i 2025 vil være ved magten syd for grænsen. Det kan få konsekvenser for bl.a. Danmarks samhandel og våbenleverancer til Ukraine, hvor Tyskland i dag er næststørste leverandør efter USA.

Endelig er der en ny potentiel alliance i EU mellem Ungarn og Slovakiet. I sidste uge mødtes Ungarns Viktor Orban nemlig med sin nye slovakiske kollega Robert Fico. I den forbindelse slog Fico fast, at Ukraine ikke er et suverænt land, men fuldstændigt domineret af USA. Helt i tråd med Orbans politik skal Ukraine under alle omstændigheder snart finde et forhandlingsbord og afgive en del af sit territorium for at få fred. Ligesom Orban er Fico også kritisk over for, at EU på topmødet 1. februar skal blive enige om en ny hjælpepakke til Ukraine. Hermed er der på ny sået tvivl om, hvorvidt EU er villig til at stå skulder ved skulder med Ukraine.

Så ja, en Trump-sejr får uden tvivl stor betydning for Europa. Men hvor omfattende konsekvenserne bliver afhænger i høj grad også af os selv. Og præcis derfor bør Trump ikke løbe med al vores opmærksomhed.