EU-miljøregler har gjort Danmark mere suveræn

EU gør os mere suveræne ved at øge vores indflydelse inden for miljøregler. Alligevel siger kun 29 pct. af danskerne, at de er villige til at afgive suverænitet til EU på miljøområdet.

RESUME

Miljø er en af de vigtigste udfordringer, som EU bør prioritere, hvis det står til danskerne. Det viser en ny måling, som YouGov har gennemført for Tænketanken EUROPA. Uanset hvor skrap lovgivning Danmark måtte vedtage, så er vi afhængige af, at andre lande – ikke mindst i vores umiddelbare nærhed – også engagerer sig i kampen for et bedre miljø. Omkring 85 pct. af kvælstoffet i danske farvande stammer fra andre lande end Danmark, og op mod 76 pct. af de luftforureningsrelaterede dødsfald i Danmark skyldes partikler fra andre lande.

EU er vores bedste mulighed for at få indflydelse på, hvordan andre lande passer på miljøet. Kigger man historisk på udviklingen, er det i høj grad lykkedes. Udviklingen har ikke alene været til gavn for miljøet og borgerne i EU, men også for danske virksomheder, som nu konkurrerer på mere lige vilkår. Gennem EU får Danmark på den måde større reel indflydelse på miljøet i Danmark. EU gør os mere suveræne. Alligevel siger kun 29 pct. af danskerne, at de er villige til at afgive suverænitet til EU på miljøområdet. Det er et paradoks.

EU har vist sig at være den mest effektive håndhæver af miljøregler, da samarbejdet adskiller sig fra mange andre internationale konventioner og organisationer som f.eks FN ved at have en effektiv håndhævelsesmyndighed: EU-Domstolen. Den kan sørge for, at medlemslandene overholder de regler, som vedtages i fællesskab.

En optælling af antallet af EU’s retsakter viser, at der er sket kraftig stigning på miljøområdet de sidste 25 år. Det skyldes især udrulningen af EU’s indre marked, hvilket har sat fart over miljøreguleringerne i EU. Der er kommet mere marked, men også flere miljøregler. Det fremgår af traktaten, at EU ikke kan indføre ny lovgivning, som sænker allerede gældende miljøstandarder.

Hovedkonklusioner

En ny meningsmåling viser, at miljø er et af de vigtigste områder, som EU bør prioritere, hvis det står til danskerne. Historisk har miljøområdet været højt prioritet hos danskerne sammenlignet med andre EU-lande.
Miljøproblemerne er ofte af grænseoverskridende karakter, og derfor er fælles løsninger i mange tilfælde den eneste vej frem, hvis der skal gøres noget effektivt på området. Kun 29 pct. af danskerne er imidlertid villige til at afgive eller dele suverænitet med EU på miljøområdet.
Det er paradoksalt: Det netop er gennem EU, at vi får størst reel indflydelse på miljøet. Det gælder også miljøet i Danmark, der på nogle områder i højere grad er påvirket af andre landes gøren og laden end vores egen.
Omkring 85 pct. af kvælstoffet i indre danske farvande stammer fra andre lande end Danmark, og op mod 76 pct. af de luforureningsrelaterede dødsfald i Danmark skyldes partiker fra andre lande.
En optælling af antallet af EU’s retsakter viser, at der er sket kraftig stigning på miljøområdet. Siden 1992 er antallet af retsakter på miljøområdet femdoblet. I de fleste tilfælde har EU været med til hæve standarden i Danmark.
Danmark har mulighed for at bruge EU’s miljøregler som løftestang til at sikre højere miljøstandarder og sikre lige konkurrencemuligheder til gavn for danske virksomheder.
Til forskel fra andre internationale samarbejder har EU en særlig mulighed for at håndhæve de fælles regler. EU-Domstolen kan nemlig tvinge lande, der ikke lever op til standarderne eller overtræder reglerne, til at lever på til deres forpligtelser.
Selv lande uden for EU, er nødt til at leve op til EU’s miljøstandarder, hvis de ønsker adgang til det indre marked. EU bruger bl.a. sine handelsaftaler til at presse tredjelande til at hæve deres standarder. Dette er et konkret eksempel på, at Danmark bliver mere suveræn gennem EU.

Læs det fulde notat under 'dokumenter'.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.