Borgernes ønsker til EU klemmes i stramt budget

EU's nye budgetramme for 2021-27 vil blive afgørende for, om Kommissionen kan levere på Rådets prioriteter. Det gælder især på områder som EU’s ydre grænser, den grønne omstilling, sikkerhed og vækst.

European Union, 2021_Dati Bendo

RESUME

Mens der både i befolkningerne og i Europa-Parlamentet er opbakning til ovennævnte prioriteter, kniber det mere med at få medlemslandene til at erkende, at det enten kræver flere midler til budgettet eller betydelige reduktioner i andre budgetposter som landbrug og samhørighed, hvis der skal leveres en ekstra indsats på de nye områder. Senest har Tyskland tilsluttet sig gruppen af budgethøge, hvor også Danmark er at finde. Gruppen ønsker et smalt budget på 1 pct. af EU27’s BNI, men samtidig modsætter et stort flertal af lande – Tyskland og Frankrig inklusive – sig store besparelser på de traditionelle områder.

Et budget på 1 pct. giver ikke politisk rum til at levere på de nye prioriteter. Derfor bør de mest velstående lande – herunder Danmark, hvor borgernes ønsker til EU i høj grad flugter med det, som der lægges op til – tilslutte sig et budget på mellem 1 og 1,1 af BNI med større ressourcer til den nye dagsorden. De kan finansiere højere bidrag uden kompenserende nationale besparelser eller skatteforhøjelser for at støtte EU’s økonomi i en periode med lav vækst og høje forventninger hos befolkningerne om handling.

Hovedkonklusioner

EU’s budgetramme (Multiannual Financial Framework, MFF) for 2021-27 er en mulighed for at styrke indsatsen på områder som migration, eksterne grænser, grøn omstilling og terrorisme og innovation og vækst i hele EU.
Det er en dagsorden med stor vægt på disse områder, som EU’s ledere er blevet enige om. Den bakkes op af befolkningerne i EU – ikke mindst i Danmark – og var også afgørende for valget til Europa-Parlamentet.
En styrket indsats på de nævnte områder vil kræve, at de tilføres flere budgetmidler. Storbritanniens farvel til EU efterlader imidlertid et hul i budgettet 12-15 mia. euro årligt.
Det efterlader to muligheder, hvis EU skal levere: Enten at øge landenes betalinger til EU eller at foretage store reduktioner på traditionelle områder som landbrug og samhørighed. Modstanden mod begge dele er stor.
19 medlemslande, herunder Frankrig og Tyskland, afviser store reduktioner på landbrug og samhørighed, mens en række rige lande som Danmark, Holland og Sverige er modstandere af stigninger i deres bidrag til budgettet. Tyskland støtter nu også den restriktive linje på 1 pct. af BNI.
Det er vanskeligt at se, at tilstrækkelige midler kan sikres til de nye prioriteter, uden at de rige lande accepterer stigninger i deres bidrag.
EU’s budgetramme har siden 1993-99 været på omkring 1,1 pct. af BNI eller over. Kun for 2014-20 blev rammen nedsat til 1 pct. af BNI – bl.a. som følge af den økonomiske krise.
En svagere vækst i tysk økonomi tilsiger, at rige lande med økonomisk manøvrerum fiskalt og på betalingsbalancen som Danmark, Holland, Sverige, Tyskland og Østrig accepterer højere bidrag uden kompenserende nationale besparelser eller skattestigninger.
Danmarks budgetbidrag for 2018 på 18,9 mia. kroner vil stige med næsten 4 mia. kroner årligt, hvis man følger Kommissionens forslag til budgetramme. Det svarer til 0,35 pct. af de offentlige udgifter i 2018.
I stedet for at søge et mindre budget, som afskærer EU muligheden for at levere på den nye dagsorden, kan Danmark og de andre rige lande fokusere på justeringer på indtægtssiden, så stigninger i deres bidrag begrænses, blandt andet ved en længere udfasning af deres rabatter.
Set fra et skatte- og klimapolitisk perspektiv giver det god mening at arbejde for, at nye budgetindtægter til EU f.eks. gennem en digital skat, en afgift på plastposer og en klimagrænseskat i EU. Det vil også kunne medvirke til at reducere stigningerne i de rige landes bidrag.

Læs det fulde notat under 'dokumenter'.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.