Hvad er HERA? Perspektiver og udfordringer for EU’s pandemiberedskab

RESUME Coronakrisen har med al tydelighed vist, at EU ikke har et effektivt pandemiberedskab. Det har kostet menneskeliv og har ført til en massiv nedlukning af Europas økonomier. Et af de store temaer i de kommende år bliver derfor, hvad EU kan lære af krisen. Her er blikket rettet mod USA for at hente inspiration til, hvordan EU kan styrke sit pandemiberedskab til fremtidige sundhedskriser. Modsat USA mangler EU et institutionelt set-up og de finansielle midler, der gør det muligt hurtigt at producere og udrulle vacciner. 

Både på nationalt og europæisk plan er diskussionerne om, hvordan kriseberedskabet kan forbedres i fuld gang. Herhjemme lægger regeringen fremadrettet op til dansk vaccineproduktion, mens EU arbejder på at blive verdens største Covid-19 vaccineproducent inden udgangen af året med 53 vaccinefabrikker på tværs af kontinentet. 

I november 2020 fremsatte Europa-Kommissionen sit forslag om en europæisk sundhedsunion, der skal styrke EU’s eksisterende agenturer og EU-koordinationen på sundhedsområdet samt oprette et nyt agentur for biomedicinsk beredskab (kaldet HERA) efter amerikansk forbillede. USA’s agentur for biomedicinsk avanceret forskning og udvikling (BARDA) er en af årsagerne til, at den amerikanske vaccineudrulning går hurtigere end i EU. Mens 32 pct. af den amerikanske befolkning er færdigvaccineret primo maj 2021, er det kun være tilfældet for 10 pct. af EU’s borgere. 

I dette notat ser Tænketanken EUROPA nærmere på, hvad EU kan lære af BARDA for at udvide det europæiske pandemiberedskab – og hvad EU allerede gør for at få hurtig adgang til nye vacciner mod Covid-19 mutationer og sikre forsyningssikkerheden. 

Hovedkonklusioner

• Coronakrisen har vist, at EU mangler en infrastruktur, et budget, og de nødvendige kompetencer, der gør det muligt at handle hurtigt på store sundhedskriser. Der er derfor behov for at se kritisk på EU’s nuværende pandemiberedskab.
• I november 2020 fremsatte Europa-Kommissionen en sundhedspakke med en række forslag til, hvordan EU’s beredskab kan forbedres ved at styrke de eksisterende agenturer på sundhedsområdet, øge koordinationen mellem medlemslandene og etablere et nyt agentur for biomedicinsk beredskab efter amerikansk forbillede. 
• Kommissionen fremsætter et forslag om et nyt agentur (kaldet HERA, Health Emergency Preparedness & Responsive Authority) i slutningen af 2021 – og har blikket rettet mod USA’s agentur for biomedicinsk avanceret forskning og udvikling (BARDA) for inspiration.
• BARDA er en af grundene til, at USA er forgangsland i vaccineudvikling og -udrulning med en årlig bevilling på over en milliard dollars og mulighed for ekstra bevillinger i krisetider. BARDA støtter forskning, udvikling, godkendelse og lageropbygning af medicinske modforanstaltninger og scanner hele tiden horisonten for mulige trusler.
• Hvis EU ønsker at efterligne den amerikanske model, kommer det til at koste. Selve driften af HERA vil ikke være det mest omkostningstunge. Det der koster, er alt det, HERA skal investere pengene i (f.eks. teknologi, medicinsk udstyr og modforanstaltninger). HERA’s mandat afhænger af de finansielle midler, medlemslandene er villige til at stille rådighed.  
• Status quo er ikke en mulighed. Derfor har EU allerede taget det første skridt til et forbedret beredskab for biologisk forsvar gennem etableringen af HERA Incubator, som forløber til et eventuelt HERA-agentur. HERA Incubator skal sikre, at EU hurtigt får adgang til vacciner for at kunne imødegå truslen fra nye Covid-19-mutationer. 
• Kommissionen er også i gang med at kortlægge EU’s afhængighed af andre lande for at styrke forsyningskæderne for kritiske lægemidler og råmaterialer til vaccineproduktion. 

Læs det fulde notat under 'dokumenter'.