Nu starter slåskampen om EU's nye CO2-afgift, der skal sikre grøn omstilling og penge i EU-kassen

CBAM-forslaget vil resultere i hård debat både i EU og globalt. Fokus vil være på, om CBAM som lovet respekterer WTO’s regler, hvilket er afgørende for at undgå sanktioner over for EU

Dette indlæg blev bragt i Børsen d. 5. juli 2021.

EU-Kommissionen fremlægger snart et nyt forslag, som skal skubbe til den grønne omstilling ved at lægge afgift på produkter med stor CO2-udledning, der importeres til EU.

CBAM vil præge overskrifter den kommende tid – og det er ikke betegnelsen for en ny amerikansk TV-serie – men en mulig ny CO2-grænseudligningsafgift i EU. Idéen med CBAM er at lægge afgift på produkter med stor CO2-udledning, der importeres til EU, så produktion ikke flytter i “klimaly” for EU’s krav i lande uden for EU. Det skal skubbe på den grønne omstilling.

EU-Kommissionen fremlægger snart CBAM-forslaget, men vigtige dele er allerede kendt. I første omgang vil afgiften ramme cement, elektricitet, kunstgødning, jern- og stålprodukter samt aluminium, der udgør ca. 5 pct. af EU’s import.

Afgiften er baseret på den CO2-udledning, der er sket i produktionen af f.eks. den importerede cement, og vil svare til den afgift, som betales for samme produktion inden for EU-området, så der bliver lige konkurrencevilkår.

CBAM-forslaget vil resultere i hård debat både i EU og globalt. Fokus vil være på, om CBAM som lovet respekterer WTO’s regler, hvilket er afgørende for at undgå sanktioner over for EU. F.eks. ser det ud til, at provenuet fra grænseafgifterne blot skal betales ind til EU’s budget uden at være øremærket til klimaformål, hvilket ellers er et WTO-krav.

Der vil også komme en lang række andre krav: Fritagelse af de fattigste udviklingslande fra afgiften uden at Kina og lignende “ulande” slipper fri. Krav fra EU-producenter om at få lov til at beholde gratis ETS-kvoter, fordi CBAM i princippet giver den beskyttelse, der har været motivet bag de frie kvoter. Kamp om at fjerne eller tilføje flere produkter på den liste, der er omfattet af afgiften osv.

Endelig kan der komme en total afvisning af CBAM fra store globale spillere som Kina, Rusland, og eventuelt USA. Når EU ikke til en fælles forståelse med sine store handelspartnere, er der en risiko for, at en CBAM vil udløse handelssanktioner mod EU, og her vil også helt andre produktområder kunne blive inddraget.

At indføre CBAM vil klart blive lettere, hvis man i FN’s klimaforhandlinger kommer tættere på fælles globale klimaregler. Også derfor bliver resultaterne af COP26 i Glasgow til november vigtige.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.