Ny måling: Danskernes syn på EU's sikkerhed og forsvar

Ukraine-effekten i synet på EU

Efter Ruslands invasion af Ukraine ser flere danskere positivt på en styrkelse af EU på det militære område. I september 2023 var 61% af de adspurgte helt eller delvist enige i, at EU bør blive stærkere her, mens det kun gjaldt 45% af de adspurgte i januar 2022. Mao. er der nok tale om en vis ”Ukraine-effekt”.

Derudover er det værd at notere sig andelen af ”ved ikke”-besvarelser, der i 2023 er faldet til 14%. Det tyder på, at danskerne har taget stilling, når det gælder en styrkelse af EU på det militære område.

Selvom hovedparten af danskerne mener, at EU bør styrkes på det militære område, ses der imidlertid centrale forskelle på tværs af de politiske partier. Hhv. 63% og 70% af vælgerne fra den blå opposition og regeringspartierne er enige eller delvist enige i, at EU bør blive stærkere på det militære område. Til sammenligning gælder det kun for 47% af den røde oppositions vælgere.

Fortsat tro på alliancen

Der er ikke de store ændringer i danskernes holdning til, om NATO er tilstrækkelig garant for Danmarks sikkerhed. I september 2023 var 67% af de adspurgte enige eller delvist enige i udsagnet, hvilket kun er 6 procentpoint lavere end i januar 2022 (73%). En lille andel har rykket sig fra at svare ”delvist enig” til ”ved ikke”.

Størstedelen af danskerne har således en fortsat tro på forsvarsalliancen. Dette vidner også om, at usikkerhed om amerikansk opbakning til NATO – der begyndte under Trumps præsidentperiode og har fået nyt liv med udsigt til, at han måske kan vinde igen – ikke er noget, der har sat sig som tvivl hos danskerne.

Ikke mere end 2 pct. af BNP, tak! 

Med det nationale kompromis i foråret 2022 blev aftalepartierne dengang enige om at løfte Danmarks forsvarsudgifter til 2 pct. af BNP inden udgangen af 2033. Men da regeringens 2030-plan blev præsenteret i november i år, var det mål rykket frem til allerede at gælde fra 2024.

Spørger man danskerne, om der skal bruges mere end 2 pct. af BNP på forsvaret, synes svaret primært at være ”nej tak”. 45% er helt eller delvist uenig i, at Danmark bør bruge mere end de 2 pct., mens 32% mener, at der godt kan bruges mere.

Det skal dog bemærkes, at respondenterne ikke er blevet bedt om at prioritere ift. andre statslige eller kommunale udgifter.

Dykker man yderligere ned i spørgsmålet om forsvarsudgifter på over 2 pct. af BNP, ses der store holdningsforskelle mellem kønnene og blandt de politiske partier.

Mens kun 9% af de adspurgte mænd svarede ”ved ikke” til spørgsmålet, var hele 28% af kvinderne i tvivl om, hvad de skulle svare. Kvinderne skiller sig derfor i høj grad ud som ’tvivlere’ i forhold til spørgsmålet om at hæve Danmarks forsvarsudgifter.

På tværs af de politiske partier findes den største opbakning blandt den blå oppositions vælgere, hvor 48% har svaret, at de er enige eller delvist enige i, at Danmark bør bruge mere end 2 pct. af BNP på forsvaret. Til sammenligning gælder dette for hhv. 39% og 28% af vælgerne fra regeringspartierne og den røde opposition.

Danskerne er åbne overfor kvalificeret flertal i Ministerrådet

Krigen i Ukraine har i den grad aktualiseret debatten om, hvorvidt afgørelser om EU’s udenrigspolitik fortsat skal vedtages enstemmigt eller ændres til kvalificeret flertal for at skabe en mere effektiv og fleksibel beslutningsstruktur i EU's Ministerråd.

Størstedelen af de adspurgte danskere (44%) har svaret, at de er helt eller delvist enige i, at EU bør afskaffe medlemslandenes vetoret i EU’s udenrigspolitik og indføre flertalsafgørelser. Samtidig er 25% helt eller delvist uenige, mens en ret stor gruppe på 31% har svaret ”ved ikke”.

Ser man på fordelingen på tværs af aldersgrupper, er det blandt de unge, at tvivlen er størst. 40% af de 18-35-årige har svaret ”ved ikke”, mens det samme gælder for 31% af de 36-59-årige og 25% af respondenterne over 60 år. Der tegner sig dermed et billede af, at de unge ikke har taget stilling til spørgsmålet om indførelse af flertalsafgørelser, mens uvisheden synes at være faldende med alderen.

Opbakning til mere produktion i EU

Krigen i Ukraine har ligeledes skubbet gang i en debat om EU’s forsvarsindustri, hvor et centralt spørgsmål er, hvorvidt EU-landene skal til at købe mere europæisk produceret forsvarsmateriel – nogle gange i stedet for eksempelvis amerikansk. Her svarer et flertal af de adspurgte danskere (54%), at de er enige eller delvist enige i, at Danmark og resten af EU i højere grad bør prioritere at købe forsvarsmateriel produceret i Europa.

Det er dog også værd at hæfte sig ved, at 29% har svaret ”ved ikke”. Dette vidner om, at spørgsmålet nok ikke fylder meget hos danskerne – og at de haft svært ved at tage stilling hertil.

Splittelse om fredsbevarende EU-missioner

Et centralt tema ved folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet i 2022 var, om EU burde iværksætte flere fredsbevarende missioner til håndtering af konflikter i f.eks. Afrika. Når man ser bort fra den store andel, der har svaret ”ved ikke” (24%), er danskerne relativt splittede om dette spørgsmål, idet 34% er helt eller delvist enige, mens 41% er helt eller delvist uenige. 

Den gruppe, der er mest imod at øge antallet af EU’s fredsbevarende missioner, findes blandt den blå oppositions vælgere, hvor 58% af de adspurgte er helt eller delvist uenige i udsagnet. 

Grønland eller Østersøen? - Danskerne vil både og

En del af diskussionen blandt partierne i forsvarsforliget fra 2023 fokusere blandt andet på spørgsmålet om, hvordan Danmark bør prioritere forsvaret af Østersøområdet eller Grønland. Langt størstedelen af de adspurgte danskere – svarende til 60% – peger på, at begge bør prioriteres lige højt. Samtidig mener 15%, at Danmark bør prioritere forsvaret af Østersøområdet højest, mens 9% mener, at forsvaret af Grønland bør prioriteres højest.

Sikkerhed og forsvar højt på dagsordenen til Europa-Parlamentsvalget

Den 9. juni 2024 skal vi i Danmark stemme til Europa-Parlamentsvalget, og derfor spurgte vi i meningsmålingen ind til, hvilke emner (ud fra en lukket liste), der betyder mest for danskernes stemme til dette valg.

Her er ’sikkerhed og forsvar’ det tredjevigtigste emne for danskerne kun overgået af migration og klima, hvor sidstnævnte også var topscorer over vigtigste emner ved sidste valg. Det er også værd at bemærke, at sikkerhed og forsvar rangerer markant højere på listen end EU’s økonomi, som ligger på en 7. plads.

Hvis man ser nærmere på fordelingen på spørgsmålet vedrørende de vigtigste emner for Europa-Parlamentsvalget, fremgår det, at det er hos regeringspartiernes vælgere, at sikkerhed og forsvar betyder mest (32%). Blandt den blå oppositions vælgere svarer 27%, at sikkerhed og forsvar betyder mest for deres stemme til EP-valget, mens det kun gælder for 7% af den røde oppositions vælgere.

Europa-Parlamentet bør (måske) styrkes

Når danskerne bliver spurgt ind til, om Europa-Parlamentet bør få indflydelse på EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik, tegner der sig ikke et helt tydeligt billede.

Mange (33%) har svaret ”ved ikke”. En forklaring kunne være, at mange danskere måske ikke er klar over, at Europa-Parlamentet i dag ikke har formel indflydelse på EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik, men kun indirekte indflydelse gennem f.eks. EU's budget Derfor kan spørgsmålet tænkes at have været en smule kryptisk at besvare for mange. Vi ser dog også, at størstedelen af de adspurgte, som har taget stilling (42%), er helt eller delvist enige i, at Parlamentets indflydelse på området bør styrkes. 

Se alle resultaterne af meningsmålingen her: