Ukraine har brug for gode nyheder – og det har vi også

Når EU-topmødet fredag går ind i den afgørende fase, vil mange ukrainere have blikket stift rettet mod Bruxelles. På et tidspunkt, hvor den militære offensiv og nye bevillinger til Ukraine står i stampe, har landet i den grad brug for gode nyheder. Det vigtigste vil her uden tvivl være en invitation til optagelsesforhandlingerne med EU. Men økonomisk støtte er også essentiel.

Hos vælgerne i de nuværende medlemsstater kan topmødet næppe konkurrere med nedtællingen til jul. Det fremgår af en spritny meningsmåling, som Tænketanken EUROPA har udarbejdet sammen med European Council on Foreign Relations. I Tyskland, Frankrig, Polen, Rumænien, Østrig og Danmark er der ganske vist 37%, der mener, at Ukraine bør optages i EU. I Danmark og Polen er støtten størst med næsten 50%.

Men spørger man ind til, om en udvidelse med Ukraine er i EU’s interesse, er billedet langt mere broget. Faktisk mener 45% af de adspurgte, at udvidelsen ville svække EU’s sikkerhed, mens 38% er af den opfattelse, at det vil gå ud over økonomien.

Nu kunne regeringer mene, at det er lige meget, hvorfor vælgerne bakker op om et vigtigt tiltag. Hovedsagen er, at de gør det! Og naturligvis kan man sagtens på det principielle plan være tilhænger af udvidelsen, fordi man siden Putins invasion konsekvent har været på Ukraines side, uanset om det gjaldt flygtningehjælp eller våbenleverancer.
Det ændrer imidlertid ikke på, at målingen må give anledning til panderynker på regeringskontorerne. Følelser har det nemlig med at være flygtige, f.eks. hvis man pludselig selv rammes på pengepungen. Se bare de mange polske landmænd og lastbilschauffører, der p.t. spærrer grænsen til Ukraine for at beskytte deres eget levebrød.

Mindst lige så bekymrende er det, at stats- og regeringschefernes nøgleargument indtil videre preller af på vælgerne. Igen og igen har regeringschefer argumenteret for, at Ukraine primært skal optages i EU af sikkerhedspolitiske grunde. Læren af den 24. februar 2022 er ganske enkelt, at ingen lande må efterlades i en gråzone, da det kan blive opfattet som en invitation til at invadere. En militær sejr til Ukraine er her vigtig, men den langsigtede løsning indebærer, at Ukraine bliver et velfungerende og økonomisk stærkt demokrati. Realistisk kan dette kun ske inden for en EU-ramme.

Ikke desto mindre mener et flertal i seks EU-lande altså, at udvidelsen ikke er i deres sikkerhedspolitiske interesse. Med andre ord: Ukraine skal optages for deres skyld; men åbenbart ikke for vores egen. I praksis betyder målingen, at politikerne gør klogt i ikke at tage vælgernes nuværende, principielle støtte for givet. Og hvis argumentet for udvidelsen primært er sikkerhedspolitisk, må regeringerne bruge langt flere kræfter på at overbevise vælgerne om netop dette.

At regeringscheferne mildest talt ikke behøver at lede længe efter argumenter, er sidste uge et godt bevis på. Her lod Putin nemlig forstå, at Letland behandler det russiske mindretal ”svinsk”, og at en fortsættelse af dette ville få konsekvenser. Måske også i lyset af dette strammede USA’s præsident Joe Biden sin retorik i Kongressen i sidste uge. Hvis ikke Ukraine vinder krigen, vil Putin kunne fristes til at angribe NATO-lande som Estland, Letland, Litauen eller Polen. ”Så vil vi have en situation, som vi ikke søger, og som vi ikke har i dag: Amerikanske tropper som kæmper mod russiske tropper”.

Så selvom julefrokosten sikkert herhjemme vil fylde mest, er der god grund til fredag lige at tjekke, om der er tikket gode nyheder ind til Ukraine. De vil nemlig ikke kun være gode for deres men også for vores sikkerhed.