Nye lande står i kø til EU. Men danskerne ved ikke, hvad de synes om det

”Vi er nødt til at gentænke, hvordan EU fungerer,” sagde den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, foran 30 europæiske ministre til en konference om EU’s fremtid i Berlin den 2. november. 

For EU er på vej til at blive større. Den kommende udvidelse, der skal indlemme op til syv kandidatlande fra Ukraine til Albanien, er ”en geopolitisk nødvendighed” påtvunget af Ruslands invasion, slog Baerbock fast. 

Men hvor kandidatlande nu kæmper inderligt for at opfylde EU’s lange liste af krav, er Unionen selv langt fra at være klar til at optage flere medlemmer – og EU er knap nok begyndt at skrive køreplanen for, hvordan den skal kunne fungere med over 30 lande. 

Den kommende måned vil europæisk politik stå i udvidelsens tegn: Den 8. november udgiver EU-Kommissionen sin længe ventede vurdering af kandidatlandenes fremskridt, og midt i december skal EU’s stats- og regeringsledere beslutte, om de vil åbne forhandlinger om medlemskab med Ukraine og Moldova. 

Det er derfor også på høje tid, at danskerne melder sig ind i samtalen om, hvilket europæisk samarbejde vi ønsker. En ny meningsmåling foretaget af Kantar Public for Tænketanken Europa viser, at danskerne dårligt nok har taget stilling til spørgsmålet endnu.  

Læs også

EP-valg 2024

Ny måling: Klimaet er igen det vigtigste emne for danskerne til næste sommers Europa-Parlamentsvalg

9. juni er der valg til Europa-Parlamentet (EP), hvor danskerne skal vælge 15 af EP’s 720 medlemmer. Tænketanken EUROPA har igennem Kantar Public fået foretaget en meningsmåling forud for valget.

Spørger man, hvilke emner der betyder mest for vælgerne til europa-parlamentsvalget næste sommer, kommer ”EU’s udvidelse” sidst på listen med blot 2 procent af de afgivne svar. Selvom europæiske politikere diskuterer emnet ivrigt i disse måneder.

Et af debattens store spørgsmål er, om Ukraine skal optages helt eller delvist i EU, selvom landet ikke opfylder alle krav. Her er danskerne splittede: 40 procent er for, mens 47 procent støtter den meritbaserede tilgang grundlagt i København i 1993. 

For de andre kandidatlande råder tvivlen. Bør EU eksempelvis stræbe efter at optage de nuværende fem aspiranter på Vestbalkan (Albanien, Montenegro, Serbien, Bosnien-Hercegovina samt Nordmakedonien)? Knap hver anden svarer ”Ved ikke”. 

Når Annalena Baerbock vil gentænke EU, handler det blandt andet om at træffe flere beslutninger, uden at medlemslande kan nedlægge veto – for eksempel i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. EU’s reaktion på krigen i Israel og Gaza viser med al tydelighed, at Unionen ikke kan tale med én stemme i dag. 

På det punkt er overraskende mange danskere villige til at afskaffe vetoretten (44 procent), viser målingen. Men en tredjedel svarer igen ”Ved ikke”.

Inden længe er et flertal i Folketinget klar med en ny europapolitisk aftale. Den vil udlægge en dansk position på spørgsmål om reformer af EU, eksempelvis om vetoret. 

Men danske politikere har også et ansvar for at tage samtalen op i den bredere offentlighed og gøde jorden for beslutningerne om EU’s fremtid. Tiden er inde.