Ukrainske fremskridt tvinger Rusland til at forstærke sydfronten

Når Rusland forskyder tropper fra øst til syd, fortæller det os i hvert fald to ting: Ukraines offensiv virker, og Rusland mangler enheder i reserve i baglandet.

I løbet af weekenden blev det bekræftet, at den russiske generalstab er i færd med at forstærke deres forsvar af sydfronten i Zaporizhzhia-regionen. Indtil videre har russerne overført i hvert fald to regimenter luftbårne tropper fra Luhansk-regionen i det østligste Ukraine til at styrke deres forsvarslinjer i Zaporizhzhia.

Den russiske forskydning af tropper fra øst- til sydfronten kommer, efter ukrainske styrker er rykket frem i Zaporizhzhia og har indtaget landsbyen Robotyne. Selve Robotyne er en undseelig flække, men den er vigtig, da den ligger bag den første, stærkt befæstede russiske forsvarslinje. Den har Ukraine med andre ord gennembrudt.

Rusland mangler tropper i Zaporizhzhia

Når Rusland forskyder tropper fra øst til syd, fortæller det os i hvert fald to ting. For det første bekræfter det, at Ukraines offensiv virker. Rusland tager ikke det skridt, medmindre deres styrker i området er pressede. For det andet fortæller det os, at Rusland ikke har tilstrækkelige enheder i reserve i baglandet til at forstærke forsvarslinjerne.

Godt nok er Ukraine ikke rykket mere end mellem 10 og 15 kilometer frem i frontafsnittet ved Robotyne, og der er fortsat godt 25 kilometer til den nærmeste store by Tokmak. Når Rusland alligevel bliver nødt til at tilføre styrker fra øst, er det et tegn på, at de ikke tror på, at de kan holde forsvarslinjerne med de eksisterende ressourcer. Ukrainernes systematiske nedslidning de sidste to måneder af både Ruslands frontlinjetropper, artilleri, luftforsvar, forsyningslinjer og kommandoposter, har virket.

Der er flere konstruerede forsvarslinjer, før ukrainerne kan nå til for eksempel Tokmak, men selv de mest velkonstruerede forsvarslinjer er utilstrækkelige, hvis der ikke er soldater til at besætte dem. Tidligere under Ukraines offensiv har russerne forstærket sig i dette område med enheder fra det nærtliggende frontafsnit i Kherson-regionen. Når de nu tilkalder forstærkninger helt fra Luhansk, er den mulighed udtømt.

Usikker effekt

Det er usikkert, hvilken effekt de tilførte enheder vil få. Normalt bliver Ruslands luftbårne enheder regnet blandt elitestyrkerne og dermed blandt de bedst uddannede og udrustede. Vi ved dog, at disse to regimenter har lidt svære tab både i krigens første måneder i det nordlige Ukraine og senere i Luhansk, hvor de har været i hårde kampe ved byerne Svatove og Kreminna.

Rusland har forsøgt at erstatte tabene med ny-mobiliserede soldater og ved at tilføre nyt udstyr. Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved begge dele. De ny-mobiliserede soldater har ikke fået nær den træning, som normale faldskærmsjægere får, og kvaliteten af det nye udstyr er også tvivlsom. Derfor svarer kampkraften næppe til normale luftbårne enheder.

De seneste oplysninger tyder på, at Rusland har valgt at indsætte de to regimenter for at bemande forsvarslinjerne nord for Tokmak, godt fem kilometer syd for den nuværende frontlinje. Tanken bag er sandsynligvis, at de vil forsøge at undgå, at ukrainerne kommer så tæt på de strategisk afgørende byer som Berdyansk og Melitopol samt forsyningsruten langs kysten, at Ukraine kan nå det med artilleri.

De næste ukrainske træk

Efter at have erobret Robotyne, er det usikkert, hvad Ukraine planlægger. Umiddelbart fortsatte de mod syd mod landsbyen Novoprokopivka. Det er dog endnu ikke bekræftet, at der bliver kæmpet om selve byen. En anden mulighed er, at de vil angribe mod øst mod byen Verbove.

Det vil være en omvej at angribe mod øst, men på den måde kan Ukraine omgå de russiske forsvarslinjer, fremfor at angribe dem lige på, hvis de fortsætter mod syd. Det er også muligt, at russernes forstærkninger virker, og at vi vil se en ny periode med nedslidning, før ukrainerne igen kan gå frem.

En fjerde mulighed er, at Ukraine forsøger at udnytte, at Rusland har flyttet tropper væk fra Luhansk-provinsen og i stedet begynder at angribe i det område. For godt et år siden overførte Rusland et stort antal tropper fra Kharkiv-regionen for at forsvare det vestlige Kherson. Det var det, der muliggjorde den ukrainske lynoffensiv i Kharkiv.

Rusland er givetvis langt bedre forberedt nu, end de var for et år siden i Kharkiv, men omvendt er de ukrainske styrker også stærkere. Imod denne mulighed taler dog, at Rusland har en forholdsvis stor styrke samlet øst for Kupyansk godt 50 kilometer nord fra Svatove. Her har de i flere uger forsøgt at angribe Kupyansk uden at få meget ud af det. Styrkerne fra Kupyansk kan forholdsvis nemt forstærke forsvarslinjerne ved Svatove og Kreminna.

Vil vi set et stort gennembrud?

Ukraines valg blandt disse muligheder vil helt sikkert afhænge af efterretningsbilledet. Ukraines øverstkommanderende, general Zaluzhny, proklamerede i weekenden, at Ukraine står foran et gennembrud. Om det var en reel vurdering, om det var et forsøg på at påvirke russerne, eller om det var i irritation over den negative vestlige presse, er svært at sige.

Det er dog helt sikkert, at Ukraines nedslidning har haft en markant effekt på russernes forsvarsevne, og at der nu er mulighed for yderligere ukrainsk avancement. Vi ved dog også, at Rusland har optrappet deres luftangreb langs fronten med både kampfly, kamphelikoptere og droner. Derfor vil det sandsynligvis være svært for Ukraine at rykke hurtigt frem, uanset om de også gennembryder de næste forsvarslinjer.

Uanset hvad vil Ukraine opretholde presset og have en afmålt tilgang til fremrykning. Som det har været tilfældet siden juni måned, vil general Zaluzhny helt sikkert prioritere metodisk nedslidning af de russiske styrker fremfor at kaste egne styrker hovedkulds ind i et uoverlagt fremrykningsforsøg.

Den store fremrykning kommer først, når kysten er klar!

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

Indhold