EU skal slå en mental kolbøtte og gøre sig “optagel­ses­klar”

EU kræver betydelige reformer, hvis Unionen skal gøre sig klar til en udvidelse til i alt 36 lande.

Man skal ikke have været mange timer i Kyiv, før Ukraines håb om EU-medlemskab står lysende klart.

Foran mange ministerier vajer EU-flaget allerede, og i Europaministeriet viser de ansatte stolt startbilledet på deres telefon frem: “Omfavn Ukraine. Styrk Unionen.”

Hvis det går, som ukrainerne håber, vil Kommissionen til efteråret vurdere, at Ukraine er klar til at blive inviteret ind i forhandlingslokalet.

Dette må, igen ifølge den ukrainske regering, føre til, at stats- og regeringscheferne inden årets udgang beslutter at åbne optagelsesforhandlinger med Ukraine og sikkert også Moldova.

Tager man Vestbalkan med i ligningen, kan EU komme op på samlet set 36 medlemmer.

Læs også

Topmøde København 2002
EU's udvidelse

Danmark skal arbejde for, at udvidelsesforberedelserne færdiggøres under dansk EU-formandskab. Det handler ikke kun om at stille krav til nye ansøgerlande. EU må også selv blive ”optagelsesklar”.

Det siger næsten sig selv, at en så markant udvidelse ikke kan gennemføres uden betydelige reformer.

Det gælder EU’s institutioner, hvor enstemmighedsprincippet, men også f.eks. antallet af kommissærer, må ses efter i sømmene.

Endnu mere afgørende er omkalfatringen af EU’s diverse politiker, såsom regional- og landbrugspolitikken.

Bare tag det forhold, at Ukraine alene har 40 mio. hektar landbrugsjord.

I praksis betyder det, at EU skal foretage en mental kolbøtte. EU-landene skal ikke kun fokusere på, hvornår Ukraine og de andre ansøgerlande er “forhandlingsklare” – de bør også stille skarpt på, hvordan EU selv kan blive “optagelsesklart”.

Naturligvis bør denne diskussion gå i gang hurtigst muligt. Uden tvivl vil en stor del af Europa-parlamentsvalgkampen næste sommer gå med, at politikere profilerer sig med forskellige løsningsforslag.

Med de store succesrige “udvidelsesformandskaber” i 1993 og 2002 har Danmark imidlertid en særlig forpligtelse.

Det skyldes også, at EU’s langtidsbudget på syv år udløber i 2027. Danmark bør derfor allerede nu arbejde for, at det danske EU’s formandskab i sidste halvår af 2025 bliver kulminationen for EU’s egne forberedelser.

Ellers risikerer Danmark og resten af EU ikke at leve op til mottoet på den ukrainske telefon – med ukrainsk skuffelse og svækkelse af Europas samlede sikkerhed og handlekraft til følge.

Læs også

Charles Michel, Volodymyr Zelenskyy og Ursula Von der Leyen
Udvidelse

Hvorfor ikke invitere kandidatlande med til hvert andet topmøde ved udvalgte emner? Ved at kombinere nyt og gammelt vil EU imødegå frygten for, at EU er ved at oprette permanente parkeringspladser.

 

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

European Union, 2012, Bruno Portela
Abonner på vores nyhedsbrev

Bliv opdateret på europæisk politik og hele verdenssituationen

* obligatorisk

Tænketanken EUROPA bruger ovenstående oplysninger til at sende dig vores nyhedsbrev og invitationer til arrangementer. Vi behandler dine oplystninger, indtil du tilbagekalder dit samtykke.