Nøglen til Ukraines offensiv er tålmodighed – offensiven er ikke på pause

Hver eneste dag i to uger har ukrainske styrker presset på i navnlig fire områder.

Onsdag citerede britiske BBC Ukraines præsident Zelensky for at sige, at Ukraines offensiv går ”langsommere end ønskeligt”. Derudover opfordrede præsidenten til forståelse for offensivens realiteter, "Nogle tror, det er en Hollywood-film. Det er det ikke”. Zelenskys realitetstjek kommer efter nogle dage, hvor navnlig vestlig presse har fokuseret på, at offensiven går langsomt.

Mandag forlød det fra den amerikanske forskningsinstitution, Institute for the Study of War, at den ukrainske offensiv muligvis var sat på pause. Vurderingen var blandt andet lavet på baggrund af en udtalelse fra en estisk oberstløjtnant, der 16. juni var citeret for at sige, at ”en ukrainsk offensiv ikke ville komme de næste syv dage”. Derudover rapporterede Wall Street Journal, at Ukraines styrker holdt kamppause, så generalstaben kunne gentænke taktikken.

Den tålmodige offensiv

Udviklingen på landjorden tyder dog ikke på kamppause, og at taktikken bliver gentænkt af generalstaben. Hver eneste dag i to uger har ukrainske styrker presset på i navnlig fire områder. Det gælder to områder syd og sydøst for Zaporizjzja, ved Velyka Novosilka nord for Mariupol og omkring Bakhmut i den nordlige del af Donetsk-provinsen.

De ukrainske styrker har vundet frem på alle fire angrebsakser, dog kun få kilometer. Flest syd for Velyka Novosilka, hvor ukrainerne er nået otte til ni kilometer. Tirsdag befriede ukrainske styrker landsbyen P'yatykhatky, der ligger i området sydøst for Zaporizhzhia. De seneste ganske vist ubekræftede meldinger tyder på, at ukrainerne fortsætter mod syd og nu er gået ind i Robotyne, der ligger på hovedvejen mod den strategisk vigtige by Tokmak.

I de områder hvor de ukrainske tropper rykker frem, har Rusland tilført styrker, som de har haft i reserve i baglandet. Dette har som regel været nogle af deres bedre enheder. I flere tilfælde har russerne forsøgt modangreb, som dog er blevet slået tilbage. I stedet for at fortsætte fremrykningerne og risikere store tab, har Ukraine i de fleste tilfælde satset på voldsom artilleribeskydning af de forstærkede forsvarslinjer.

Derudover har Ukraine dagligt angrebet russernes forsyningslinjer og kommandoposter langt bag fronten, ikke mindst med de langtrækkende Storm Shadow-missiler. Det var sandsynligvis en fuldtræffer med Storm Shadow, der søndag satte gang i adskillige timers kædeeksplosion i et stort russisk ammunitionsdepot i Rykove ved Azov-havet. Foruden store ammunitionsdepoter har jernbanebroer været et foretrukket mål.

En enkelt hændelse var næppe efter planen

Alt i alt tyder det på, at Ukraines offensiv mere eller mindre kører efter planen. Overordnet har udviklingen givetvis været, som den ukrainske generalstab har forventet. De vidste utvivlsomt, at russernes forsvarslinjer var godt forberedte, og at et stormløb, som vi så i Kharkiv-provinsen i september sidste år, ville være umuligt.

Kherson-offensiven er en bedre parallel. Den startede reelt allerede i august og sluttede med erobringen af Kherson-by i november. Den krævede to til tre måneders nedslidning med afmålt tryk på frontlinjen og kontinuerlig beskydning af forsyningslinjerne, før de ukrainske tropper for alvor kunne rykke frem. Nedslidning bliver også et nøglepunkt i denne offensiv, og derfor går det langsomt.

Alligevel er der en enkelt dokumenteret hændelse, som helt sikkert ikke var med i den ukrainske kalkule. Den indtraf allerede i offensivens første dage, hvor en enhed med både Leopard 2-kampvogne og Bradley-kampkøretøjer kørte ind i et russisk minefelt. Her led ukrainerne materielle tab, men dog få menneskelige tab. Siden da har de ukrainske kommandanter været mere påpasselige. Minefelterne har ikke overrasket Ukraines generalstab, men det er muligt, at deres omfang har sænket farten mere end forventet.

Derudover er Rusland overlegne i luftrummet ved fronten, hvilket helt sikkert ikke er kommet bag på ukrainerne. Rusland har blandt andet tilført flere KA-52-”Alligator”-helikoptere. Hyppig ukrainsk nedskydning af KA-52 den seneste uge viser vigtigheden af at sikre tilstrækkeligt luftforsvar under fremrykning. Det sænker også farten.

De forholdsvise tab er afgørende

I denne fase er det dog ikke farten i offensiven, der vil afgøre succes. Det vigtigste parameter er de forholdsvise tab. Indtil videre er blandt andet fire Leopard 2-kampvogne og 18 Bradleys bekræftet tabt på ukrainsk side. Samlet lyder opgørelserne på tab mellem fem og ti procent af de vestlige våbendonationer, der har været indsat i kamp.

I lyset af at Ukraine endnu blot har indsat et sted mellem 25 og 30 procent af de enheder, som de har klargjort til offensiven, er det beskedne tal. De enheder der er udrustet med blandt andet Challenger- og Leopard 1- kampvogne samt CV-90-, Stryker- og Marder-kampkøretøjer har endnu ikke været indsat i offensiven. Ukrainerne har meget mere at skyde med, når de finder rette tid og sted.

På den russiske side ser det ud til, de materielle tab er langt mere omfattende. Det gælder blandt andet kampvogne, kampkøretøjer, artillerisystemer og som nævnt KA-52. Det er endnu umuligt at sige, hvor svækket de er på materielle og menneskelige reserver, og hvor længe de kan opretholde tilstrækkelige forsyningslinjer. Det har Ukraines generalstab sandsynligvis god fornemmelse for, så svaret på hvornår kraften og tempoet i offensiven bliver øget, afhænger helt og holdent af de forhold.

Hollywood-forestillinger

I forhold til Zelenskys udtalelser om, at det går langsommere end ønskeligt, refererer præsidenten sandsynligvis til omverdenens forhåbninger. Den hidtidige erfaring fra krigen er, at de, der har det mest realistiske billede af den russiske modstander, er den ukrainske ledelse. Det er sjældent vestlig presse, kommentatorer eller politikere.

Det relevante i forhold til at bedømme offensivens muligheder for succes er, om Ukraines generalstab havde forventet, det ville gå hurtigere, og om tabene burde have været mindre. Det er der ikke noget, der tyder på. Generalstaben ved, at tålmodighed er nøglen til succes og vil ikke ofre ukrainske soldaters liv, fordi vi i Vesten har travlt. Derfor tager offensiven fart, når generalstaben er klar!

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

European Union, 2012, Bruno Portela
Abonner på vores nyhedsbrev

Bliv opdateret på europæisk politik og hele verdenssituationen

* obligatorisk

Tænketanken EUROPA bruger ovenstående oplysninger til at sende dig vores nyhedsbrev og invitationer til arrangementer. Vi behandler dine oplystninger, indtil du tilbagekalder dit samtykke.

Kontakt

Jacob Kaarsbo

Jacob Kaarsbo

+4525123486