Hold øje med udviklingen i Østrig i kampen mod Putin

Forestil dig et europæisk land, der selv efter Putins invasion af Ukraine køber over 70 pct. af sin gas fra Rusland, og hvor lederen af det største parti i meningsmålingerne vil have sanktionerne over for Rusland ophævet. Landet er Østrig, og i sidste uge skete der noget i landets parlament, der blot fik endnu flere til at spærre øjnene op. 

Næsten 400 dage inde i Putins angrebskrig gav Østrigs parlament grønt lys for, at Ukraines præsident Zelenskyj måtte tale i parlamentet. Indtil da havde ikke mindst det højreorienterede Frihedsparti (FPÖ) fastholdt, at det ville være et brud på landets neutralitet. De eneste europæiske lande, hvor Ukraines præsident på dette tidspunkt endnu ikke havde talt, var Østrig, Ungarn og Bulgarien. Men i sidste uge blev Wien altså strøget af denne liste. 

Da videotalen fra Kyiv gik i gang, protesterede FPÖ’s parlamentarikere ved at holde skilte i vejret, hvor der bl.a. stod »giv freden en chance«. Efter denne markering udvandrede FPÖ under ledelse af formand Herbert Kickl fra parlamentssalen. Næsten lige så opsigtsvækkende var det, at kun halvdelen af socialdemokraternes (SPÖ) parlamentarikere var dukket op. »Så mange kan trods alt ikke være syge,« lød det tørt fra en østrigsk kommentator. I sin tale slog Zelenskyj fast, at det ikke er »moralsk muligt at være neutral over for det onde«.

Dramaet kommer på et tidspunkt, hvor FPÖ igen har fået vind i sejlene. For få år siden var partiet nærmest i frit fald. Først kom afsløringerne om ”Ibiza-gate”, hvor østrigerne på skjult kamera kunne se partiets formand sjakre offentlige virksomheder væk til en kvinde, der udgav sig for at være en russisk oligarks niece. Skandalen førte til, at den daværende konservative kansler, Sebastian Kurz, udskrev nyvalg, hvor FPÖ mistede sin plads i regeringen til De Grønne. Men under coronakrisen oplevede FPÖ med den nye leder, Herbert Kickl, fremgang. Udover en fortsættelse af partiets traditionelle modstand over for indvandring var kampen mod regeringens vaccinepligt en stor sællert. 

Man kunne tro, at Putins invasion af Ukraine ville have sat en stopper for fremgangen. Når alt kommer til alt, var FPÖ et af de partier, der havde indgået en venskabsaftale med Putins parti, ligesom flere europæiske efterretningstjenester i 2019 havde nægtet at samarbejde med Østrig, af frygt for at østrigerne ville sende fortrolige oplysninger videre til Rusland. Dengang var det Kickl, der var indenrigsminister og havde ansvaret for efterretningstjenesten. 

Men Putins invasion viste sig at være et nyt springbræt for Kickl. FPÖ har slået på, at sanktionerne er »meningsløse« og kun »forårsager selvforskyldt skade på den velstand, der gennem årtier er opbygget i vores land, og vores børns fremtid«. Dertil kommer, at Kickl med stor succes har fremstillet krigen »som intet andet end USA’s og Natos krig mod Rusland, der føres på Ukraines territorium«. 

Med parlamentsvalg i Østrig næste år er det værd at holde øje med udviklingen i Østrig. Her og nu er Frihedspartiet nemlig det største parti med 31 pct. af stemmerne. De konservative, der p.t. stiller kansleren med Karl Nehammer, er nede på 22 pct. Fremgangen til FPÖ er i hvert fald et vink med en vognstang om, at Europas tilhængere af Rusland-sanktioner og våbenleverancer til Ukraine ikke må tage støtten for givet. Faktisk vil det ikke være overraskende, hvis også det kommende Europa-parlamentsvalg, der ligeledes finder sted i 2024, i mange lande vil udvikle sig til en folkeafstemning om sanktioner og ikke mindst Ukraines EU-medlemskab. 

Læs også

Ukraine

Tidslinje over krigen i Ukraine - hvad skete der og hvornår?

Hvornår invaderede Rusland Ukraine? Hvad var EU's respons og hvad gjorde USA og andre lande? Få overblik over forløbet omkring den russiske invasion i Tænketanken Europas tidslinje.