Den ukrainske offensiv begynder snart

Tirsdag i denne uge lød det fra talsmanden for USA’s Nationale Sikkerhedsråd, John Kirby, at de kommende uger og måneder vil blive "kritiske" for Ukraine, og at USA vil forsøge at forsyne Ukraine "med alt, de har behov for". Kirbys udtalelse har ikke fået meget medieomtale, men det er sandsynligvis et vigtigt citat. Det fortæller os noget om, hvad der venter de kommende måneder på slagmarkerne i Ukraine.

For det første kan vi udlede, at Ukraine sandsynligvis starter en offensiv for at befri de besatte områder i løbet af de kommende uger. Foruden Kirbys udtalelse ved vi, at ukrainerne de seneste måneder har trænet intensivt for at gøre de omfattende vestlige våbendonationer fra januar måned klar til kamp. De har sammensat og trænet nye enheder på de mange nye kapaciteter, herunder tre forskellige typer kampvogne og forskellige typer infanterikampkøretøjer. Enhederne er sandsynligvis ved at være klar.

Derudover har ukrainerne helt sikkert haft travlt med at forberede en gigantisk logistisk indsats. Jo flere forskellige våbensystemer, jo mere kompleks er logistikken. Der er næppe nogensinde set en hær, der har indsat så mange forskellige våbensystemer, som det den ukrainske kommer til at gå i offensiven med. Det har krævet tid at forberede.

Sluttelig spiller det sandsynligvis også ind for ukrainerne, at de vil starte offensiven, før russerne eventuelt lancerer en ny mobiliseringsbølge. Russerne har lidt store tab i løbet af vinteren og en betragtelig del af de omtrent 300.000 soldater, der blev mobiliseret i efteråret, er allerede gjort ukampdygtige. Ukrainerne vil undgå, at Rusland kan forstærke sine forsvarsstillinger i de besatte områder.

Vestlig opmærksomhed på forsyninger

For det andet fortæller Kirbys udtalelse os, at USA er yderst opmærksom på den militære støtte, Ukraine får behov for i offensiven. Der har været udbredt kritik af, at USA ikke donerer blandt andet de såkaldte "ATACMS-missiler", der har en rækkevidde op til cirka 300 kilometer, og F-16 jagerfly. Det ville give Ukraine en stor fordel.

Vi ved dog ikke, om for eksempel udfordringen med rækkevidden er løst på andre måder. Der har været en række angreb længere bag frontlinjen end den såkaldte "HIMARS-afstand" på små 80 kilometer. Det kan være amerikansk- eller tyrkisk-producerede missiler med en rækkevidde på cirka 150 kilometer. De kan også være hjemmeproducerede. Der er ingen offentlige oplysninger om antallet, men det er muligt, Ukraine er blevet godt udrustet på det parameter også.

I disse timer holder forsvarsministrene for de lande, der leverer våben til Ukraine, møde i den tyske by Ramstein. Her vil et vigtigt punkt på dagsordenen være at drøfte, hvordan de hver især kan sikre de forsyninger, som Ukraine har behov for til offensiven. Det vil navnlig dreje sig om ammunition og i mindre grad om nye våbensystemer. På samme måde som den nye dansk-hollandske donation af Leopard 2-kampvogne vil nye våbentyper næppe kunne nå at blive indfaset til offensivens første bølge.

Vigtig, men næppe altafgørende

For det tredje understreger Kirbys udtalelse, at offensiven bliver meget, meget vigtig. I flere vestlige medier har der været spekuleret i, at offensiven er altafgørende for at bevare vestlig støtte. Det vil sandsynligvis være at tage konklusionen for langt.

Vi ved ikke, hvor langt offensiven vil række i første omgang, men det er ikke sandsynligt, at ukrainerne kan lancere en lynoffensiv og tage store landområder på få uger, som vi for eksempel så i Kharkiv-provinsen i september. Det vil sandsynligvis blive en kampagne over mange måneder, hvor de vestlige lande i flere omgange vil blive nødt til at grave endnu dybere i egne våbenlagre.

Når det næppe er altafgørende, skyldes det, at de vestlige regeringer er klar over, at alle alternativer til fortsat militær støtte til ukrainerne, vil være særdeles problematiske. Hvis det til august blot er lykkes ukrainerne at slå mindre buler i den omtrent 1000 kilometer lange frontlinje, vil der næppe være andet at gøre end flere forsyninger. Fraværet af alternativer betyder også, at USA og de allierede efter al sandsynlighed har været og fortsat er meget omhyggelige med at sikre, at ukrainerne har, hvad der skal til.

Klogt forsvar af Bakhmut

Den ukrainske offensiv vil blive lanceret i lyset af en russisk vinteroffensiv, der som forventet ikke gav mange gevinster. Få steder skal den russiske fremrykning måles i kilometer, mange steder i meter og de fleste steder stagnation.

Selv ikke den mindre by Bakhmut, som det blev en fetich for russerne at erobre, og som mange vestlige iagttagere forudså ville falde, er kommet på russiske hænder. Trods udbredt skepsis i Vesten valgte ukrainerne i marts at designe et klogt og vigtigt forsvar af byen.

Der er ingen tvivl om, at Ukraine har lidt store tab, men de er taget i en højere sags tjeneste. Rusland har mistet titusindvis af styrker. Det har også bundet mange russiske styrker, som er blevet ført til Bakhmut fra andre frontafsnit. Sluttelig har det frataget russerne mulighederne for en sejr, som de ville bruge politisk.

Læs også

Ukraine

Zelenskyj sætter ind for at holde på Bakhmut – og med god grund

Forsvaret af Bakhmut holder, men er det galt eller genialt?

Amerikansk efterretningslæk får næppe betydning

Det blev slået stort op i respekterede medier som Wall Street Journal og the Economist, at det nylige amerikanske efterretningslæk kunne risikere at umuliggøre offensiven. Det er en overfortolkning. Der er ikke lækket afgørende dokumenter, og effekten bliver marginal. Det kan endog betyde, at ukrainerne får bedre kort på hånden til at få yderligere våbenstøtte på grund af de prekære detaljer om amerikansk indhentning mod den ukrainske regeringstop.

Det er umuligt at sige, hvor og hvornår offensiven starter. Flere ukrainske topfolk, ikke mindst efterretningschef Kyrylo Budanov og viceforsvarsminister, Hanna Maliar, her de seneste dage talt om planlægning og scenarier. Udtalelserne kommer sandsynligvis for at påvirke russerne. Det har både en effekt at råbe "ulven kommer" og skabe tvivl om, hvad der reelt vil komme til at ske. Et forsigtigt bud vil være i løbet af de næste par uger.

Ifølge udmeldingerne fra Ukraine vil vi ikke være i tvivl, når offensiven starter. Det tyder på, de har brugt vinteren og det tidlige forår til at lægge i kakkelovnen til en voldsom kampagne!

Læs også

Ukraine

Tidslinje over krigen i Ukraine - hvad skete der og hvornår?

Hvornår invaderede Rusland Ukraine? Hvad var EU's respons og hvad gjorde USA og andre lande? Få overblik over forløbet omkring den russiske invasion i Tænketanken Europas tidslinje.