Danmark er blandt Europas »hardliners« i synet på krigen i Ukraine

Onsdag præsenterede fem ministre en ny Ukraine-fond, der afsætter syv milliarder kroner i militær, civil og erhvervsmæssig støtte til det krigshærgede land. Med aftalen ønsker regeringen både at placere Danmark blandt Ukraines mest generøse støtter og samtidig understrege, at pengene også kommer det danske erhvervsliv til gavn, i takt med at genopbygningen af landet tager fart.

Men Ukraine-fonden er ikke bare udtryk for dansk pragmatisme, velgørenhed og snu forretningssans. For ifølge en ny meningsmåling af ti europæiske befolkninger foretaget af Tænketanken EUROPA i samarbejde med European Council on Foreign Relations er danskerne også blandt Europas »hardliners« i synet på krigen og Ukraines fremtid.

For eksempel er der størst opbakning blandt de adspurgte danskere i målingen til, at krigen først må slutte, når Ukraine har generobret alt sit tabte territorium. På spørgsmålet om fredsforhandlinger placerer Danmark sig dermed tættest på Polen og de baltiske lande, der stadig advokerer for en strammere linje over for Rusland. I både Tyskland, Italien og Spanien er flest derimod af den opfattelse, at krigen med sine enorme omkostninger hellere skal stoppe snarest muligt, selv hvis det indebærer afgivelsen af ukrainsk land til Rusland. Det samme mønster gælder for holdningen til køb af russiske brændsler, hvor danskerne er målingens mest kompromisløse: 71 procent mener, at Europa må undgå al olie, kul og gas fra Rusland, selv hvis det giver forsyningsproblemer på hjemmefronten.

Endnu står EU samlet bag det ukrainske forsvar. Men jo længere krigen fortsætter, desto større bliver presset for for eksempel fredsforhandlinger. Først her vil dybe interessekonflikter reelt blotlægges på tværs af det europæiske samarbejde, og de kan true med at splitte EU mellem lande i nordøst og sydvest. Samtidig beder flere amerikanske politikere anført af Donald Trump og Ron DeSantis nu EU om at gøre mere.

I den situation er det afgørende, hvor Danmark stiller sig. Den nye måling giver adskillige fingerpeg om, hvor danskerne står – for den viser generelt, at vi skiller os betragteligt ud fra den europæiske flok. Ikke alene er danskerne den af de adspurgte befolkninger, som både er gladest for den transatlantiske alliance med USA og Storbritannien og mest positivt stemt over for EU. Vi ser samtidig krigen og den gryende verdensorden gennem en os-og-dem koldskrigsprisme: Danskerne er mest bange for brugen af russiske atomvåben, og spørger man til vores forventninger om verdens tilstand ti år frem, regner vi med, at den er skarpt opdelt i to blokke mellem USA og Kina.

Her og nu er der ikke meget, der tyder på, at fredsforhandlinger er lige om hjørnet. Men målingen placerer Danmark med Ukraines mest loyale støtter i Østeuropa og viser opbakning til, at Danmark lægger sig på en kompromisløs kurs. Set i det lys er det positivt, at Danmark nu opretholder en stor støtte til Ukraine. Ligesom det er vigtigt, at vi i den kommende tid melder klart ud om holdningen til mulige optagelsesforhandlinger for at trække debatten i den rigtige retning.

Læs også

Ukraine

Tidslinje over krigen i Ukraine - hvad skete der og hvornår?

Hvornår invaderede Rusland Ukraine? Hvad var EU's respons og hvad gjorde USA og andre lande? Få overblik over forløbet omkring den russiske invasion i Tænketanken Europas tidslinje.