Flere lande er klar til at prioritere uafhængighed af russisk energi over klima
Får de europæiske lande sat fart på energieffektivitetstiltag, kan de slå to fluer med et smæk. For der behøver ikke være en modsætning mellem klima og sikkerhedspolitik.
Vi har hørt det igen og igen. ”Energipolitik er sikkerhedspolitik”. Men betyder det, at klimaet må vige for en stund?
En ny måling fra European Council on Foreign Relations, ECFR, viser, at i 10 europæiske lande vægter borgerne uafhængigheden fra russisk energi højere end kampen mod klimaforandringer. 58 pct. af de adspurgte har svaret, at det er vigtigere, at EU reducerer sin afhængighed af russisk gas så hurtigt som muligt, selv hvis det medfører et midlertidigt øget forbrug af EU’s egne fossile brændsler.
Størstedelen af de adspurgte europæere er altså klar til at lade sikkerhedshensyn trumfe klimaet i en periode, og givet spørgsmålets formulering er svaret måske ikke overraskende – men det er ærgerligt, at det bliver sat op som et modsætningsforhold – for det behøver det ikke være.
Får de europæiske lande sat fart på energieffektivitetstiltag kan de faktisk slå to fluer med et smæk. Kommissionens plan for uafhængighed af russisk energi, REPowerEU, forventes at koste hele 210 mia. euro i merinvesteringer frem til 2027. Den potentielle gevinst overgår dog udgifterne, da EU vil kunne spare 100 mia. euro årligt, såfremt man ikke skal importere den samme mængde gas, olie og kul fra Rusland.
Analyserne fra det Internationale Energiagentur, IEA, som blev fremlagt på topmødet i Sønderborg i sidste uge, viste også klart, at energieffektivitetstiltag indeholder massive potentialer. Fx kan en bedre energiplanlægning kunne give besparelser på op til 15 pct. inden for 2 år.
I Danmark har vi dog stadig ikke set nævneværdigt til energisparekampagner, og det er et problem.
I REPowerEU kommer 5 pct. af bidraget fra forbrugernes ændrede adfærd. Der er altså behov for at få klargjort overfor de europæiske befolkninger, hvordan vi kan gøre os uafhængige af Rusland, rede klimaet og spare penge.
Det kræver dog politisk vilje til oplysning og igangsættelse af nationale energieffektivitetsstrategier. Det vil ikke bare hjælpe frem mod næste vinter, men de mere langsigtede tiltag vil give varige besparelser.
Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.
Bliv opdateret på europæisk politik og hele verdenssituationen
