Macron i Strasbourg - det stærke og effektive Europa

Emmanuel Macron var med til at lancere Konferencen om Europas fremtid for et år siden. Hans indlæg her ved afslutningen af processen den 9. maj i Strasbourg var imødeset med vekslende grader af spænding. Kunne det være en Sorbonne II - helt som den vidtrækkende tegning af Europa, han lagde frem i sin tale på Sorbonne få måneder efter det franske præsidentvalg i 2017? Eller var det en præsident, der var sig meget bevidst, at to stærke modstandere ved præsidentvalget i 2022 Marine Le Pen og Jean-Luc Mélenchon hver på deres facon repræsenterede et meget negativt syn på EU?

Egentlig hverken-eller. Der blev igen talt en del om et stærkt og suverænt Europa, men det myldrede ikke med nye ideer til hvordan. Snarere blev det denne gang historien om, hvordan et Europa, mødt med den ene krise efter den anden og nu ikke mindst krigen i Ukraine, kan sikre både sin uafhængighed og sin effektivitet. De to ting går nemlig i Macrons bog hånd i hånd.

Konferencen om Europas fremtid har i Macrons perspektiv været et levende eksempel på, at EU er et borgernes Europa, et demokratisk Europa. Derfor støtter den franske præsident Kommissionsformand von der Leyens forslag om at lade lignende borgerpaneler gå forud for fremlæggelsen af større initiativer. Nydeligt i overensstemmelse i øvrigt med de løfter, Macron har givet de franske vælgere i national sammenhæng i forbindelse med det nylige præsidentvalg.

Forudsætningen for at bevare netop Europas demokrati og frihed er effektivitet i samarbejdet. Derfor ja - Macron er enig i Europaparlamentets anbefaling af et konvent til ændring af traktaterne. Det nærmere fokus herfor skal være klart til EU-topmødet i juni. Flere af konferencens anbefalinger vil blive taget op, “nogle er klar til gennemførelse, andre må tage den tid, det tager”, men flertalsafgørelser på flere områder vil af samme årsag være en prioritet. (Forsvar blev ikke nævnt som et af dem: her blev investering, materielanskaffelse, evnen til at forsvar mod øst “ med vores allierede og i vores alliancer” skudt i front).

Det europæiske samarbejde kan ikke gøres afhængigt af dem, der blev kaldt de mest tøvende. Et fremtidens effektive Europa - der var den igen - vil bestå af mindre cirkler, der enes om at gå videre, selv om andre vil vente.

Den tætte integration af Europa og fortsat evne til aktion gør også, at organiseringen af Europa må gentænkes. EU kan ikke være den eneste vej, hvis ikke Unionen skal afgørende svækkes. Ukraine er allerede gennem hjertet del af Europa, men Macron sagde også lige ud, at selv om landet  - som Moldova og Georgien - blev kandidatland i morgen, ville det tage årevis, før det kunne optages. Derfor skal der findes nye svar. En anden, ikke specificeret rolle for Europarådet blev nævnt, ligesom Mitterrands europæiske konføderation fra 1989, som veje til udformningen af et nyt Europæisk Politisk Fællesskab. 

Mitterrands projekt for det store Europa led som bekendt en krank skæbne der i de tidlige 1990´ere. Når Macron nu efter eget udsagn vil tage pilgrimsstaven og tale med EU-partnerne, har han dog den fordel, at Italien - Draghi - og ikke mindst Tyskland - Scholz - allerede har erklæret sig positive i forhold til flere af den franske præsidents ønsker - flertalsafstemninger, traktatændringer. Det har en koalition af 13 lande, herunder Danmark, så ikke. Det kan godt blive en lang vej, både for Macrons Europa-vision og for hans EU-ambition.