Sanktioner på olie og gas er ikke det eneste, der vil kunne ramme Putin

EU må ikke lægge alle æg i den energipolitiske kurv og dermed risikere ikke at kunne komme med nye modsvar over for Putin. En oplagt mulighed vil være at ramme Ruslands industriproduktion.

Dette indlæg blev bragt i Børsen den 19. april 2022

I de kommende uger vil krigen i Ukraine kun blive mere omfattende og grusom med store civile tab. Det vil resultere i et pres på EU og øvrige vestlige lande for yderligere at stramme sanktionerne mod Rusland.

Flere centrale aktører, som Kommissionsformand von der Leyen, og Italiens og Polens premierministre har allerede peget på, at EU’s sanktioner bør udvides til olie og gas. Det har da også længe været Ukraines største sanktionsønske. At dømme på EU-landenes reaktioner kan det imidlertid blive vanskeligt. Den nyvalgte ungarske premierminister Viktor Órban har allerede meldt ud, at han ikke vil acceptere, at der indføres restriktioner i den ungarske gas og olieimport fra Rusland.

Andre lande, såsom Tyskland og Østrig, vil også være skeptiske. Det er derfor i høj grad sandsynligt, at der (i bedste fald) kun kan skabes enighed i EU om en begrænset reduktion i energiimporten fra Rusland.

Alle æg i samme kurv

Det kan gøre det relevant at se på andre mulige, supplerende sanktionsområder. Kort sagt: EU må ikke lægge alle æg i den energipolitiske kurv og dermed pludselig risikere ikke at kunne komme med nye modsvar over for Putin. En oplagt mulighed vil være at ramme Ruslands industriproduktion endnu hårdere.
EU har allerede den 26. februar indført forbud mod eksport af en række produkter med dobbelt militær og civil teknologisk anvendelse samt produkter til olieraffinering samt luftfarts og rumindustrien.

I den femte sanktionspakke kort før påske kom avanceret teknologi som kvantecomputere og halvledere med på listen. Ved at udvide sanktionerne til langt flere produkter vil EU bredt kunne ramme russisk industriproduktion inden for hele energi-området samt produktion af stål, biler, fødevarer og kemiske produkter.

Dette vil inden for relativ kort tid kunne ramme russisk økonomi – om end ikke i lige så høj grad som en omfattende energiembargo. Samtidig er den såkaldte rekyl effekt af sanktioner langt mindre for EU-landene end begrænsninger i energi importen. Kun en begrænset andel af EU-landenes eksport af den type industriprodukter går nemlig til det russiske marked.

Situationen i Ukraine kræver handling fra vestens side, og vel valgte eksportbegrænsninger er en vigtig brik, som må opprioriteres.

Ukraine

Tidslinje over krigen i Ukraine - hvad skete der og hvornår?

Hvornår invaderede Rusland Ukraine? Hvad var EU's respons og hvad gjorde USA og andre lande? Få overblik over forløbet omkring den russiske invasion i Tænketanken Europas tidslinje.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.