Første runde af det franske valg: Le Pen's parti står som ventet stærkt

Sejr til Marine Le Pen og Rassemblement National

Det gik som forudset. 1. runde af valget til den franske Nationalforsamling er en sejr for Marine Le Pens parti Rassemblement National og dets allierede, der fik 33,2 procent af stemmerne. Den er et lige så stort nederlag for præsident Macrons partialliance Ensemble pour la République med omkring 21. Det i al hast sammentømrede forbund mod venstre Nouveau Front Populaire har klaret sig bedre og kom ind som nr. 2 med 28 procent. 

Det kan ikke udelukkes, at Rassemblement National i 2. runde den 7. juli d.å. kan nå det magiske tal af 289 deputerede, som vil give det absolutte flertal i parlamentet. Men den ekstraordinært høje valg deltagelse på 66,7 procent - sammenlignet med 47 procent i 2022 - kan i sig selv skabe nogle forhindringer for den lige vej dertil.

Valgresultatet kan læses på flere måder

Valgresultatet understreger den tredeling af fransk politik, som blev konsolideret med valget i 2022. Den positive læsning af det nye politiske kort vil konstatere, at Le Pen og hendes folk kan mobilisere en tredjedel af vælgerkorpset, men ikke mere. Den politiske bevægelse omkring præsident Macron er nok stærkt svækket, men ikke, som Le Pen sagde i går aftes, knust eller fjernet fra ligningen. Venstrealliancen fik et godt valg, men mens Macrons folk klarede sig noget bedre end til Europa-valget, klarede denne alliance sig lidt dårligere. Der er med andre ord ikke noget jordskred til hverken den ene eller den anden fløj.

Der slutter til gengæld nok de positive meldinger. Rigtig meget vil nu afhænge af, hvordan de politiske kræfter uden for det yderste højre forvalter den særlige situation, der er opstået med den høje valgdeltagelse, den såkaldte triangulering.

Det komplicerede franske valgsystem kan spille vigtig rolle

I det noget komplicerede franske valgsystem går den kandidat videre til 2. runde, som har fået 12,5 procent af de registrerede stemmer. Jo flere der går tilvalgurnerne, jo højere er sandsynligheden for, at ikke bare to, men tre kan gå videre. I 2022 var der en sådan triangulering i 8 af de i alt 577 valgkredse. I denne runde ser det ud til at blive blive over 300. 

I teorien er der mulighed for at danne en “republikansk front” mod Rassemblement National, hvis alle i en sådan front trækker den tredje kandidat tilbage, der har de dårligste udsigter til at besejre Le Pens kandidat i 2. runde. Det efterlader en kandidat, der ud over sine egne vælgere kan tiltrække dem, som i hvert fald ikke ønsker Rassemblement National ved det franske ror.

Tirsdag den 2.juli skal navnene på de kandidater, der deltager i 2. runde være indgivet. Da vil det vise sig, om en sådan “republikansk front” er mulig.  Det - og en fortsat massiv mobilisering af det franske vælgerkorps - kan betyde forskellen på et absolut flertal for Rassemblemt Nationale, der giver helt frie hænder i regeringsførelsen. Eller et relativt flertal, som kræver stadige kompromisser - og stadig risiko for et mistillidsvotum. Der er gode grunde til, at Le Pens kandidat til premierministerposten Jordan Bardella har sagt, at han kun interesseret, hvis han kan råde over det absolutte flertal. 

Macron får stadig kritik for udskrivelsen af valget

Der bliver peget en del fingre ad Emmanuel Macron i den franske debat. Hans ekstraordinære udskrivelse af valg er skyld i enhver del af den aktuelle misere. Det kan i den grad diskuteres, om det valg skulle have været netop nu. Det er mindre diskuterbar, at præsidenten har forsømt at forankre sit politiske projekt. For også denne valgrunde viser, at der stadig er en midte i fransk politik. Men det er uden for diskussion, at Marine Le Pens politiske projekt har vist en opadstigende kurve lige siden 2012. Det er en dynamik, som de franske vælgere har givet stadig større støtte og også denne gang har udøvet deres demokratiske ret til at give endnu et skub fremad. Det har til trods for mange positive politiske resultater vist sig ude af hænderne på denne præsident varigt at bremse den dynamik, som det har været det for hans forgængere. Uanset det endelige udfald af valget til Nationalforsamlingen går Frankrig en usikker fremtid imøde.