EU hæver klimaambitionerne, og vil reducere med 90% i 2040

Kommissionen fremsætter i dag sit nye mål for, hvor meget EU skal nedbringe sine drivhusgasudledninger frem mod 2040. 2040-målsætningen præsenteres under overskriften ”Securing our Future” og understreger, at det klimapolitiske blik nu flytter fra 2030 til 2040, og med Kommissionens forventede målsætning bliver alle dele af den europæiske økonomi berørt, herunder landbrug og fødevareproduktion. Det gælder også den danske fødevare- og landbrugsproduktion.

Kommissionen fremhæver, at en fortsat ambitiøs linje på den grønne omstilling er nødvendig for at sikre EU’s strategiske autonomi og fremtidige økonomiske sikkerhed. Kommissionen har som baggrund for sin anbefaling vurderet tre scenarier og anbefaler, at EU’s drivhusgasudledninger skal sænkes med 90% frem mod 2040, sammenlignet med 1990-niveau.

Kommissionens målsætning er på linje med anbefalingerne fra det Europæiske Klimaråd og har allerede fået opbakning fra en række EU-lande, herunder Tyskland, Polen og Danmark.

Timingen for Kommissions præsentation er politisk og demokratisk vigtig. Kommissionen baner med præsentationen af 2040-målsætning vejen for politisk debat og beder både Europæiske borgere, politiske grupper og regeringer om at tage stilling til hvordan EU’s fremtidige grønne politik skal se ud frem mod Europa-Parlamentsvalget i juni.  

Tænketanken Europas bud på de vigtigste nedslagspunkter i udspillet:

Kommissionen fremlægger et ambitiøst mål, men fremhæver samtidig, at den grønne ambition ikke kan stå alene, den skal flankes af to lige så vigtige politiske målsætninger. Nemlig en industripolitisk målsætning om ”konkurrencedygtig bæredygtighed” og en målsætning om ”retfærdig omstilling”.

Retfærdig omstilling
Behovet for en mere retfærdig omstilling understreges. Der skal i fremtiden være større fokus på grupper, der i særlig grad mærker de negative effekter af omstillingen. Kommissionen adresserer den stigende politisering af særligt EU’s grønne dagsorden – særligt miljødagsroden - der i disse uger manifesteres af de omfattende traktordemonstrationer på tværs af Europa.

Dialog og konsultation
Kommissionen understreger behovet for at komme både bekymrede borgere og industrier i møde gennem konsultationer. De igangværende Clean Transition Dialoguges fremhæves.

EU’s industripolitik
Den nye og mere aktive linje på EU’s industripolitik er fremtrædende i Kommissionens udspil, som understreger, at der skal skabes et marked for europæisk clean tech med fokus på at styrke innovation og etablere en stærk europæisk industriel base der skal være globalt ledende. Koblingen til innovation og industripolitik understreges af, at Kommissionen præsenterer 2040-målætningen sammen med en strategi for CCS/U, og at i marts følger op med en kommunikation om Biomanufacturing.

Fokus på landbrug og fødevarer
Kommissionen fremhæver som forventet vigtigheden i at få nedbragt landbrugets udledninger og fremhæver, at omkostninger forbundet med landbrugets udledninger bedre skal reflekteres i fødevarekæden. Kommissionen lægger op til, at mulighederne for at fremsætte et CO2 kvotehandelssystem på landbrug og fødevaresektoren undersøges.

Omkostninger ved ikke at handle
De menneskelige og økonomiske omkostninger ved ikke at handle er fremhævet. Kommissionen annoncerer, at den vil publicere den første European Climate Risk Assessment, og fokuserer på resiliens i de europæiske samfund og modstandsdygtighed overfor klimarisici.

EU i verden
EU skal fortsat være globalt klimafyrtårn – til gavn både for europæisk industri og planeten. Udbredelse af CO2 kvotehandelssystemer fremhæves blandt de initiativer EU vil forsøge at fremme, og som en nødvendig forudsætning for at etablere en global level playing field.

Demokrati og internationalt klimadiplomati
Når 2040-målet er vedtaget, vil det danne rammen for EU’s næste mål for nationale bidrag (NDC) under Paris Aftalen. Den næste runde NDCer skal meldes ind til UNFCCC (United Nations Framework Convention on Climate Change) senest i 2025. For at dette kan nås er det afgørende, at Det Europæiske Råd nikker til 2040-målet i løbet af 2024.

2040-målet skal indskrives i EU’s klimalov. Det bliver således den næste Kommissions opgave at fremsætte forslag til en revideret EU-klimalov i start 2025. Klimaloven skal vedtages ved den almindelige beslutningsprocedure, og giver derfor det nye Europa-Parlament en mulighed for at komme med indsigelser.