Webinar: Hvad er prisen på et EU-medlemskab til Ukraine?

Vi har nedenfor skrevet et kort resumé af Jacob Kierkegaards pointer. Vil du se webinaret i sin fulde længde kan du gøre det i Youtube linket.

Ukraine bør optages i EU

Ukraine bør optages i EU, fordi den sikkerhedspolitiske situation i verden har ændret sig siden Ruslands invasion af Ukraine. EU startede som et fredsprojekt post 2. verdenskrig, men vi er nødt til at acceptere de geopolitiske ændringer, der er blevet skabt siden krigen. Der er derfor ikke noget alternativ til at Ukraine optages i EU.
 

Det vil koste cirka 11 milliarder at optage Ukraine, vurderer Kierkegaard

Der er mange forskellige bud på, hvad prisen på et EU-medlemskab til Ukraine vil være. Det europæiske råd har tidligere vurderet at det ville koste helt op mod 26,5 milliarder euro. Sidenhen er en række tænketanke gået i rette med det tal. Blandt andet Jacques Delors instituttet, som i en rapport har vurderet, at det vil koste cirka 11 milliarder euro. Den betragtning er Jakob Kierkegaard enig i. Årsagen er, at der vil være nogen lange overgangsordninger, hvor Ukraine ikke kan forvente at få del i EU støttekroner, det gælder for eksempel for dele af landbrugssektoren. Samtidig med det, så har Ukraine en konkurrencedygtig landbrugssektor, som generelt ikke vil kræve støtte fra EU’s budget. Slutteligt handler prisen også om, hvorvidt man medregner om prisen for genopbygningen af Ukraine skal ligge som en del af beregningen for prisen på medlemskabet, eller som en selvstændig fond bl.a. finansieret gennem de fastfrosne russiske aktiver, der ca. har en værdi af 300 milliarder dollars.

Sidste udvidelsesrunde var en succes

Læren fra 2004 og årene efter det er, at det egentlig er gået ret godt set fra et økonomisk synspunkt. De 8-10 lande der kom med dengang, var relativt meget større end Ukraine er i dag. Set med de briller – fra et økonomisk synspunkt – så er det gået godt. Hvis vi har politiske villighed til at sige, at det at optage Ukraine det er en strategisk europæisk prioritet – ligesom vi gjorde i 1990’erme – så er det den samme strategi, der gør sig gældende nu, og derfor mener jeg ikke at det er en uoverkommelig opgave at optage Ukraine på et økonomisk plan. Det har vi god mulighed for.

Det er dog også en lære fra dengang, at Københavnerkriterierne ikke kun skulle gælde under optagelsesforhandlingerne, men også noget medlemslandene efterfølgende skulle leve op til.

 

Indefrosne russiske aktiver bør spille en rolle i genopbygningen af Ukraine

Det kan virke dyrt i en tid, hvor der er enormt mange udgifter i EU at skulle prioritere at sætte store mængder penge af til genopbygningen af Ukraine. Men der er ikke noget alternativ. Problemerne bliver ikke mindre af at Ukraine ikke genopbygges. I stedet vil der være tale om en fejlslagen stat tæt på Europas grænser, og det vil også få økonomiske konsekvenser. Men der er i G7-landene fastfrosset 300 milliarder dollars siden Rusland indledte invasionen af Ukraine. Jacob mener i dag at det er en god idé at konfiskere de penge, selvom han tidligere frygtede medføre repressalier fra Ruslands side. Dog har den russiske regering selv afskrevet disse aktiver, så derfor kan vi lige så godt tage dem og bruge til at være med til at finansiere denne 10-15-20 årige genopbygningsperiode, som Ukraine står overfor, så er de her 300 milliarder dollar klart i spil.

 

Genopbygningen vil blive dyr – også for EU. Men der er tale om en investering

Der er helt sikkert, at genopbygningen af Ukraine vil koste hundredvis af milliarder kroner. Men det er penge, der vil blive brugt over en årrække, det er ikke, fordi vi skal lægge en stor pose penge på én gang. Derudover er det svært at komme med et estimat, hvor den årlige udgift fra EU’s samlede budget som en procentdel af EU’s samlede BNP vil være mere end 0,1-0,2 procent. Det er fra et økonomisk perspektiv i den grad muligt. Det er nødvendigt at gøre i den sikkerhedspolitiske situation, vi har lige nu.  Man skal desuden huske på, at der ikke er tale om velgørenhed, men at disse investeringer de kan være et vækstlokomotiv lige ved siden af Europa. Hvis Ukraine vinder krigen, hvilket vi må antage, og de får deres 1991 territorie tilbage, og samtidig får et stort løft fra genopbygningsfinansieringen. Så kan vi forvente en årlig vækst, de første ti år efter krigen er afsluttet på 8-9 pct. om året. Den type vækst vil man ikke finde nogen andre steder, samtidig med at Ukraine befinder sig i vores baghave. Der er rigtig store økonomiske potentialer I at få finansieret et stærkt Ukraine.