Den europæiske arbejdsstyrke skrumper

I 2030 kan der være 6,4 mio. færre personer med en faglært eller gymnasial uddannelse i EU

Mangel på arbejdskraft er på toppen af dagsordenen i mange EU-lande. De nyeste tal fra april 2023 viser, at ca. 30 pct. af EU’s virksomheder melder at mangle hænder; det højeste tal målt i statistikkens levetid.

Kigger vi fremad, må man desværre konstatere, at problemet ikke vil blive mindre. Frem mod 2030 vil antallet af personer mellem 25-64 år skrumpe med 5,7 mio. personer, svarende til et fald på 2,4 pct.

Men vi bliver ikke kun færre i kernearbejdsstyrken. Yngre generationer uddanner sig generelt længere, og de generationer, som forlader arbejdsmarkedet de kommende år har generelt et lavere uddannelsesniveau.

Tager vi højde for uddannelsessammensætningen i gruppen 25-64 årige og fremskriver denne med den demografiske udvikling, får man, at antallet af ufaglærte vil skrumpe med 8,4 mio. personer, at antallet af faglærte skrumper med 6,2 mio. mens antallet af personer med en videregående uddannelse vil vokse med 8,9 mio. personer, jf. figur 1.

Det er dog vigtigt at understrege, at 8,9 mio. flere personer med en videregående uddannelse ikke nødvendigvis er lig med overuddannelse, da flere af fremtidens jobs generelt må forventes at kræve et vis uddannelsesniveau. Analysen siger heller ikke noget om fordelingen inden for gruppen, hvorfor der godt kan være underskud af f.eks. sygeplejersker, selvom der kommer flere i gruppen med en videregående uddannelse.

Den relative ændring er størst for den ufaglærte gruppe. Antallet af ufaglærte personer skrumper med 17 pct. frem mod år 2030, mens antallet af personer med en faglært eller gymnasial uddannelse falder med 6 pct. Omvendt stiger gruppen af personer med en videregående uddannelse med 11 pct.

Ser vi endnu længere frem mod 2050, forstærkes udviklingen. I år 2050 vil der således forventeligt være 24,2 mio. færre i kernearbejdsstyrken, svarende til et fald på 10 pct. Ser vi på fordelingen mellem uddannelsesgrupperne vil det betyde 16,4 mio. færre ufaglærte, 17,3 mio. færre personer med en faglært eller gymnasial uddannelse og 9,4 mio. flere personer med en videregående uddannelse. For de respektive grupper svarer det til en relativ ændring på henholdsvis -34 pct., -16 pct., og 12 pct.

Ændringer i arbejdsstyrken i EU efter uddannelsesniveau
	2030		2040		2050
	Antal personer	Procent	Antal personer	Procent	Antal personer	Procent
Ufaglærte	-8.398.000	-17,2%	-13.865.000	-28,4%	-16.401.000	-33,6%
Faglært eller gymnasial uddannelse	-6.220.000	-5,8%	-13.115.000	-12,2%	-17.281.000	-16,0%
Videregående uddannelse	8.894.000	10,9%	11.589.000	14,2%	9.446.000	11,6%
Alle i gruppen 25-64 år	-5.724.000	-2,4%	-13.865.000	-6,5%	-16.401.000	-10,2%
Anmærkning: Der er afrundet til nærmeste tusinde.

Andre befolkningsprognoser er dog langt mere negative på denne prognose. Et studie fra FN finder f.eks., at den europæiske arbejdsstyrke står til at falde med 95 mio. personer i 2050 sammenlignet med 2015. Størst er faldet i Tyskland, hvor faldet forventes at blive 7 mio. personer, og i Frankrig vil det ende på omkring 3,9 mio. personer.1

EU ser altså overordnet ind i en periode, hvor kernearbejdsstyrken skrumper, og hvor vi derfor - under forudsætning af nuværende uddannelsesmønstre - vil se et stigende mismatch på arbejdsmarkedet, hvis efterspørgslen efter kompetencer forbliver den samme. Efterspørgslen vil derfor sandsynligvis ikke kunne tilpasse sig udbuddet fuldstændigt, givet de store ændringer på den korte tidshorisont.

En rapport fra 2018 af EU-Kommissionen (baseret på tal fra 2011) finder grundlæggende de samme tendenser som i dette brief.2  EU-Kommissionen viderebygger dog analysen ved at fremskrive efterspørgselsmønstrene på arbejdsmarkedet. De finder, at selvom efterspørgslen efter højtuddannet arbejdskraft forventes at vokse, vil den stigende efterspørgsel ikke kunne matche det endnu hurtigere voksende udbud af højtuddannet arbejdskraft.

EU-landene står overfor en fælles udfordring

Laver man samme analyse på de enkelte medlemslande, er konklusionen, at alle EU-lande ser ind i stigende mismatch på arbejdsmarkedet, mens der kan være forskelle i den generelle demografiske udviking og dermed også udfordring, jf. figur 2.

Overordnet danner der sig alligevel et samlet billede af, at der særligt vil blive færre ufaglærte i alle lande med undtagelse af Estland og Litauen.

For Danmarks vedkommende ser vi ind i 2030 med 43.000 færre ufaglærte, 104.000 færre personer med en faglært eller gymnasial uddannelse, men vil til gengæld få 190.000 flere personer med en videregående uddannelse. Det svarer til en udvikling på henholdsvis -8 pct., -9 pct. og +15 pct. for de forskellige uddannelsesgrupper. Tallene for Danmark bekræfter derved tendensen fra lignende undersøgelser, som f.eks. Arbejderbevægelses Erhvervsråd har foretaget, der har vist en mangel på 99.000 faglærte i 2030.3

Ser vi mod Tyskland, finder vi, at landet vil opleve et fald i antallet af personer mellem 25-64 år på 1,4 mio. mod 2030, svarende til et fald på 3,2 pct. Det et stort tal, men blegner faktisk ved siden af den tyske regerings egne fremskrivninger, hvor den demografiske udviklingsprognose er kraftigere. Det tyske økonomiministerium regner med en tilbagegang på 3,9 mio. personer i 2030 i befolkningsgruppen 20 til 64-årige.4  Andre rapporter kommer helt op på et fald i den tyske arbejdsstyrke på 7,2 mio. i 2035.5

I appendiks kan man dykke mere ned i de enkelte medlemslande.

Mismatch på arbejdsmarkederne kan intensivere kampen om arbejdskraften

Når ingen lande går fri, risikerer man også, at EU-landene ender i en situation, hvor konkurrencen om arbejdskraften stiger. Det vil alt andet lige skabe et opadgående lønpres, og kan derved gøre det sværere for centralbankerne at sikre en stabil inflation.

Et land som Danmark er generelt i stand til at betale gode lønninger men vil nok også skulle betale mere i fremtiden. Ser vi mod lande som Tyskland, Sverige og Polen, hvor vi traditionelt henter arbejdskraft fra, så vil alle tre lande kommer til at mangle de samme uddannelsesgrupper som os. Dette vil også potentielt gøre det sværere for Danmark at hente udenlandsk arbejdskraft med de nødvendige kompetencer inden for EU’s grænser i fremtiden. Danmark står dog stadig godt, da der også er andre parametre end løn, som f.eks. arbejdsforhold, der betyder noget i valget af arbejdsplads.

Hvis man skal måle mismatchet på arbejdsmarkedet, kan man tage halvdelen af den numeriske værdi i udviklingen i uddannelsesgrupperne og sammenholde med arbejdsstyrkens6  samlede størrelse i 2030. Det giver et billede af, hvor mange procent af arbejdsstyrken, der skal uddannes anderledes, hvis arbejdsgiverne skulle have adgang til samme kompetencer som i dag, uden dog at tage højde for den generelle demografiske udvikling.

Som det fremgår af figur 3, ser EU ind i, at 5,1 pct. af arbejdsstyrken skal uddannes anderledes. Danmark har en lidt højere andel på 5,5 pct. Laveste andel finder man i Estland med 2,2 pct., mens Portugal har den relativt største udfordring med 10,8 pct.

Det betyder, at der i hele EU skal uddannes 23,5 mio. personer anderledes i 2030. For Danmarks vedkommende vil det være 335.000 personer i 2030. Og i Italien hvor antallet af personer er højest, er der tale om hele 3,8 mio. personer i 2030.

I appendiks kan man finde tallene for de enkelte lande.

Manglende hænder kan sætte en stopper for den grønne omstilling

I de kommende år skal EU udbygge den vedvarende energi samtidigt med, at energibehovet skal reduceres. Udfordringerne for den grønne omstilling står i kø, men selv hvis EU lykkes med at skaffe den nødvendige finansiering, sikre de nødvendige råstoffer og mineraler, afbureaukratisere og sikre de optimale rammevilkår, udestår der stadig problemer med manglende arbejdskraft. Allerede i dag melder flere virksomheder om manglende hænder med de nødvendige grønne kompetencer.7

Det vil kræve rigtig mange hænder at energirenovere den europæiske bygningsmasse, lægge de nødvendige rør, opføre vindmøller, montere solceller og udbygge elnettet. Alene i Danmark forventer den grønne tænketank Concito en stigning i grønne kompetencer på 20.000 personer i 2030 sammenlignet med i dag.8

Det er ikke kun i Danmark, at man ser denne udvikling. I Tyskland manglede man i 2022 60.000 personer, som kunne installere varmepumper. Og med de tyske klimaambitioner forventes problemet kun at vokse.9

Den grønne omstilling kommer også til at betyde, at en lang række ’brune’ jobs vil forsvinde. En rapport fra EU-Kommissionen viser, at disse jobs i dag overvejende befinder sig i Syd- og Østeuropa.10  Det øger også behovet for efteruddannelse, så de medarbejdere, der mister deres job, kan omskoles til andre.

Udfordringerne med en skrumpende arbejdsstyrke er vedvarende

Kigger man fremad, vil den forventede udvikling i EU’s befolkning tilskrive, at andelen mellem 15 og 64 år generelt er faldende mod 50 pct. af den samlede befolkning i 2100 - sammenlignet med 64 pct. i 2022. Samtidig stiger den andel af befolkningen, som er ældre end 65 år, fra lidt mere end en femtedel til næsten en tredjedel, jf. figur 4.

Dette har flere konsekvenser. For det første vil en stigende andel af arbejdsstyrken skulle forsørge og passe den resterende gruppe.11  Dernæst har en faldende arbejdsstyrke negative påvirkning på de økonomiske udsigter.12  Dertil vil det også betyde betragtelige merudgifter for en række medlemslande.

OECD har kortlagt, at stigende pensions- og sundhedsrelaterede udgifter for en række EU-lande vil udgøre en merudgift på 0,6 pct. af BNP i 2030.13

Disse udgifter kommer på et tidspunkt, hvor de offentlige finanser i forvejen er pressede af udgifter til den grønne omstilling og stigende forsvarsudgifter.

En større arbejdsstyrke og efteruddannelse kan modvirke udfordringerne

EU’s problem med en faldende arbejdsstyrke kan være svært at løse inden 2030, og da udfordringen vokser mod 2050, er der ingen grund til at sidde på hænderne. Selvom håndtagene er velkendte, er det dog på ingen måde en let udfordring at løse.

Da arbejdsmarkedspolitik er en national kompetence, er det op til medlemslandene selv at føre den nødvendige politik, og dette er hverken populært, nemt eller gratis. Fælles for de nødvendige reformer er, at de bør øge den generelle produktivitet og udvide arbejdsstyrken ved enten at øget deltagelsen eller hæve pensionsalderen. Dertil kan EU-Kommissionen være med til at gøre det nemmere at tiltrække arbejdskraft uden for EU.

Produktivitetsreformer kan være en medvirkende løsning. Generelt vil det være gavnligt med et produktivitetsfokus i medlemslandene, da produktivitetsgevinster er med til at frigøre hænder. Dette understøtter EU-Kommissionen allerede medlemslandene i gennem det europæiske semester, hvor EU-Kommissionen kan foreslå økonomiske reformer.

Herunder vil det være gavnligt at se mod digitaliseringsgevinster; og her vil nogle værktøjer være mere oplagte end andre. Mens automatisering kan være med til at frigøre efterspurgte hænder, vil kunstig intelligens, herunder f.eks. ChatGBT el.lign. sprogmodeller, snarere frigøre arbejdskraft i de øvre uddannelseslag, hvorfor manglen på faglærte næppe afhjælpes.

Et større arbejdsudbud og pensionsreformer vil i flere lande være oplagt. Der er blandt de europæiske lande stor forskel på pensionsalderen. Hvor danskerne har udsigt til en pensionsalder på 74 år, viser tal fra OECD, at slovenerne kun har udsigt til en pensionsalder på 62 år.14  For flere lande vil det altså være gavnligt at få befolkningen til at blive længere på arbejdsmarkedet, men det er ikke nødvendigvis populært.

Det har den danske regering bl.a. måtte indse, da de fjernede Store Bededag og vidnede store fald i meningsmålingerne.15  I Frankrig har præsident Emanuel Macron fået stor kritik i befolkningen for at hæve pensionsalderen til 64 år.16  Skal lande lykkedes med at hæve pensionsalderen, er det derfor vigtigt, at den sættes, så folk ikke er nedslidt inden de når pensionsalderen.

Øget erhvervsdeltagelse vil også være værd at se på. I gennemsnit har EU en erhvervsdeltagelse på ca. 72 procent, hvilket er 5,5 procentpoint lavere end den danske, jf. figur 7. Her er der mulighed for at høste flere lavthængende frugter. F.eks. har Italienske kvinder den laveste erhvervsdeltagelse i EU på knap 56 pct., hvor den højeste erhvervsdeltagelse på lidt mere end 86 pct. findes blandt mænd fra Nederlandene.

Det vil være oplagt at se på, hvordan man kan få flere ind på arbejdsmarkedet fra grupper med lavere erhvervsdeltagelse. Dette vil dog kræve kulturelle ændringer – og at staterne f.eks. fordrer kvinders deltagelse igennem f.eks. investeringer i børnepasning. Af samme årsag har EU-Kommissionen også en ambition om at øge erhvervsdeltagelsen blandt kvinder.17

Arbejdskraft hentet uden for EU kan afhjælpe problemerne. Sammenligner man befolkningsfordelingen i Europa med Afrika i 2030, så kan det være en mulighed at hente arbejdskraft fra EU’s sydlige naboer. Det vil dog kræve en omskoling til det europæiske arbejdsmarked.

Efteruddannelse kan sikre de nødvendige kompetencer. Udover at sikre en voksende arbejdsstyrke, er det også nødvendigt for EU-landene at have et stort fokus på efteruddannelse. Det er heller ikke nødvendigvis let. Tænketanken Bruegel finder f.eks. et interessant paradoks i, at de fleste på arbejdsmarkedet anerkender behovet for livslang læring, men ikke for dem selv – hvilket øger behovet for vejledning og oplysning.18  Dertil vil et fokus på jobkvalitet gavne, da dette kan forlænge deltagelse i arbejdsstyrken.19

Konklusion

Den europæiske kernearbejdsstyrke forventes at skrumpe med 5,7 mio. personer frem mod år 2030. Fastholdes de nuværende uddannelsesmønstre er der en risiko for, at der kommer et betydeligt mismatch på arbejdsmarkedet, hvis efterspørgslen efter arbejdskraft ikke ændres nævneværdigt. EU ser ind i 2030 med helholdsvis 8,4 mio. færre ufaglærte, 6,2 mio. færre personer med en faglært eller gymnasial uddannelse, og en stigning på 8,9 mio. personer med en videregående uddannelse.

Skal virksomhederne råde over de samme kompetencer som i dag, vil 23,5 mio. personer skulle have et andet uddannelsesniveau, svarende til 5,1 pct. af arbejdsstyrken. Dette indikerer et voksende mismatch mellem udbudte og efterspurgte kompetencer på arbejdsmarkedet.

Udfordringen er den samme i alle de europæiske lande, dog i varierende grad. Det stiller Danmark i en uheldig situation, da de uddannelsesgrupper, som vi kommer til at mangle, også er dem, der mangler i resten af EU. Dette betyder en voksende konkurrence om den europæiske arbejdskraft, og det kan skabe et stigende lønpres.

Udfordringerne for alle lande og derved EU som helhed bliver kun større jo længere vi kigger frem. Heldigvis åbner en længere tidshorisont op for flere løsningsmuligheder.

Samlet set peger det ændrede arbejdskraftsudbud mod politiske løsninger, der centrerer sig omkring produktivitetsforbedringer, forøgelser af erhvervsdeltagelsen, hævelse af pensionsalderen, mulighederne for udenlandsk arbejdskraft og ikke mindst efteruddannelse.

Lykkedes EU ikke med at udvide arbejdsstyrken bliver det svært at holde gang i den økonomiske vækst, men også sværere at løse udfordringer såsom den grønne omstilling.

Appendiks

Tabel 1. Ændring i antallet af ufaglærte personer efter land ift. 2022
	2030		2040		2050
	Antal personer	Procent	Antal personer	Procent	Antal personer	Procent
EU 27	-8.398.000	-17,2%	-13.865.000	-28,4%	-16.401.000	-33,6%
Belgien	-214.000	-20,0%	-255.000	-23,8%	-286.000	-26,8%
Bulgarien	-52.000	-8,7%	-99.000	-16,6%	-156.000	-26,0%
Tjekkiet	6.000	1,9%	26.000	8,1%	28.000	8,7%
Danmark	-43.000	-7,9%	-43.000	-7,9%	-45.000	-8,1%
Tyskland	-236.000	-3,1%	-727.000	-9,7%	-765.000	-10,2%
Estland	4.000	6,0%	2.000	3,2%	-8.000	-10,6%
Irland	-101.000	-31,3%	-146.000	-45,4%	-166.000	-51,4%
Grækenland	-385.000	-35,7%	-602.000	-55,8%	-731.000	-67,7%
Spanien	-1.141.000	-12,1%	-1.973.000	-20,9%	-2.655.000	-28,2%
Frankirg	-1.232.000	-22,0%	-1.708.000	-30,5%	-1.915.000	-34,2%
Kroatien	-93.000	-37,3%	-141.000	-56,5%	-150.000	-59,9%
Italien	-2.504.000	-21,4%	-4.403.000	-37,6%	-5.086.000	-43,4%
Cypern	-13.000	-18,0%	-17.000	-22,9%	-20.000	-27,4%
Letland	-2.000	-2,3%	-12.000	-15,1%	-25.000	-30,1%
Litauen	6.000	7,0%	-7.000	-8,2%	-22.000	-26,7%
Luxembourg	-8.000	-11,8%	-15.000	-21,6%	-14.000	-20,5%
Ungarn	-56.000	-8,2%	-107.000	-15,6%	-135.000	-19,7%
Malta	-11.000	-10,7%	-13.000	-12,2%	-16.000	-15,2%
Nederlandene	-432.000	-25,0%	-655.000	-38,0%	-715.000	-41,4%
Østrig	-105.000	-14,9%	-167.000	-23,7%	-179.000	-25,4%
Polen	-240.000	-17,6%	-325.000	-23,8%	-359.000	-26,3%
Portugal	-684.000	-31,4%	-1.140.000	-52,3%	-1.371.000	-62,9%
Rumænien	-190.000	-10,2%	-354.000	-19,0%	-541.000	-29,1%
Slovenien	-33.000	-33,0%	-49.000	-48,6%	-53.000	-52,4%
Slovakiet	-26.000	-13,3%	-23.000	-11,9%	-39.000	-19,9%
Finland	-36.000	-11,6%	-37.000	-11,9%	-51.000	-16,5%
Sverige	-50.000	-8,1%	-34.000	-5,5%	-30.000	-4,9%
Anmærkning: Der er afrundet til nærmeste tusinde

Tabel 2. Ændring i antallet af personer med en faglært eller gymnasial uddannelse efter land ift. 2022
	2030		2040		2050
	Antal personer	Procent	Antal personer	Procent	Antal personer	Procent
EU 27	-6.220.000	-5,8%	-13.115.000	-12,2%	-17.281.000	-16,0%
Belgien	-46.000	-2,1%	-71.000	-3,2%	-76.000	-3,4%
Bulgarien	-229.000	-11,3%	-460.000	-22,7%	-635.000	-31,4%
Tjekkiet	-254.000	-6,6%	-633.000	-16,4%	-891.000	-23,1%
Danmark	-104.000	-8,7%	-226.000	-18,9%	-245.000	-20,5%
Tyskland	-2.060.000	-9,0%	-3.960.000	-17,3%	-4.181.000	-18,3%
Estland	-22.000	-6,4%	-38.000	-11,1%	-44.000	-13,0%
Irland	28.000	3,1%	72.000	7,9%	49.000	5,3%
Grækenland	-127.000	-4,9%	-469.000	-18,3%	-779.000	-30,4%
Spanien	-34.000	-0,6%	-307.000	-5,0%	-851.000	-14,0%
Frankirg	-725.000	-5,2%	-1.043.000	-7,4%	-1.185.000	-8,5%
Kroatien	-114.000	-8,9%	-220.000	-17,2%	-321.000	-25,0%
Italien	337.000	2,5%	-126.000	-0,9%	-661.000	-4,9%
Cypern	-18.000	-9,8%	-40.000	-21,4%	-46.000	-24,9%
Letland	-108.000	-20,5%	-179.000	-33,9%	-210.000	-39,7%
Litauen	-174.000	-23,1%	-310.000	-41,3%	-356.000	-47,4%
Luxembourg	3.000	2,8%	7.000	6,5%	13.000	11,7%
Ungarn	-206.000	-6,8%	-461.000	-15,1%	-625.000	-20,5%
Malta	26.000	25,3%	47.000	46,0%	55.000	53,8%
Nederlandene	-82.000	-2,4%	-288.000	-8,6%	-310.000	-9,2%
Østrig	-215.000	-8,5%	-381.000	-15,1%	-398.000	-15,8%
Polen	-1.910.000	-15,4%	-3.147.000	-25,3%	-4.237.000	-34,1%
Portugal	186.000	11,7%	158.000	9,9%	60.000	3,8%
Rumænien	-727.000	-11,4%	-1.578.000	-24,7%	-2.001.000	-31,3%
Slovenien	-59.000	-10,1%	-91.000	-15,6%	-121.000	-20,7%
Slovakiet	-230.000	-11,6%	-458.000	-23,0%	-647.000	-32,6%
Finland	-33.000	-2,5%	-19.000	-1,4%	-70.000	-5,4%
Sverige	-124.000	-5,9%	-110.000	-5,2%	31.000	1,4%
Anmærkning: Der er afrundet til nærmeste tusinde

Tabel 3. Ændring i antallet af personer med en videregående uddannelse efter land ift. 2022
	2030		2040		2050
	Antal personer	Procent	Antal personer	Procent	Antal personer	Procent
EU 27	8.894.000	10,9%	11.589.000	14,2%	9.446.000	11,6%
Belgien	264.000	9,5%	425.000	15,3%	485.000	17,4%
Bulgarien	-7.000	-0,7%	-76.000	-6,8%	-190.000	-17,1%
Tjekkiet	243.000	16,1%	375.000	24,9%	344.000	22,8%
Danmark	190.000	15,0%	241.000	19,0%	279.000	22,0%
Tyskland	881.000	6,1%	1.193.000	8,2%	1.633.000	11,3%
Estland	5.000	1,7%	10.000	3,5%	-1.000	-0,5%
Irland	258.000	18,1%	428.000	30,1%	408.000	28,7%
Grækenland	40.000	2,1%	-43.000	-2,2%	-227.000	-11,5%
Spanien	1.313.000	12,1%	1.436.000	13,2%	896.000	8,3%
Frankirg	1.762.000	12,6%	2.329.000	16,6%	2.133.000	15,2%
Kroatien	46.000	8,9%	75.000	14,6%	45.000	8,7%
Italien	979.000	15,2%	1.335.000	20,7%	1.068.000	16,6%
Cypern	44.000	17,9%	66.000	27,0%	69.000	28,3%
Letland	-14.000	-3,6%	-41.000	-10,3%	-81.000	-20,4%
Litauen	53.000	7,3%	38.000	5,3%	-27.000	-3,7%
Luxembourg	52.000	26,8%	89.000	45,4%	101.000	51,6%
Ungarn	109.000	7,0%	98.000	6,3%	-40.000	-2,6%
Malta	39.000	41,6%	74.000	79,0%	88.000	93,6%
Nederlandene	695.000	16,9%	954.000	23,2%	1.090.000	26,5%
Østrig	176.000	9,9%	256.000	14,4%	285.000	16,0%
Polen	1.029.000	14,4%	1.350.000	18,9%	464.000	6,5%
Portugal	263.000	15,2%	269.000	15,6%	149.000	8,6%
Rumænien	216.000	10,8%	202.000	10,1%	-6.000	-0,3%
Slovenien	36.000	7,9%	49.000	10,7%	17.000	3,7%
Slovakiet	92.000	10,2%	123.000	13,6%	66.000	7,4%
Finland	65.000	5,4%	86.000	7,2%	43.000	3,6%
Sverige	354.000	13,7%	585.000	22,6%	707.000	27,3%
Anmærkning: Der er afrundet til nærmeste tusinde

Tabel 4. Ændring i antallet af 25-64 årige efter land ift. 2022
	2030		2040		2050
	Antal personer	Procent	Antal personer	Procent	Antal personer	Procent
EU 27	-5.724.000	-2,4%	-15.390.000	-6,5%	-24.236.000	-10,2%
Belgien	4.000	0,1%	99.000	1,6%	122.000	2,0%
Bulgarien	-288.000	-7,7%	-636.000	-17,0%	-981.000	-26,3%
Tjekkiet	-6.000	-0,1%	-232.000	-4,1%	-520.000	-9,2%
Danmark	43.000	1,4%	-28.000	-0,9%	-10.000	-0,3%
Tyskland	-1.415.000	-3,2%	-3.493.000	-7,8%	-3.314.000	-7,4%
Estland	-12.000	-1,7%	-25.000	-3,5%	-53.000	-7,5%
Irland	185.000	7,0%	354.000	13,3%	291.000	10,9%
Grækenland	-472.000	-8,4%	-1.114.000	-19,9%	-1.737.000	-31,0%
Spanien	138.000	0,5%	-844.000	-3,2%	-2.611.000	-9,9%
Frankirg	-194.000	-0,6%	-422.000	-1,3%	-967.000	-2,9%
Kroatien	-162.000	-7,9%	-286.000	-14,0%	-426.000	-20,8%
Italien	-1.188.000	-3,7%	-3.194.000	-10,1%	-4.679.000	-14,8%
Cypern	12.000	2,4%	9.000	1,8%	3.000	0,5%
Letland	-125.000	-12,4%	-232.000	-23,0%	-316.000	-31,3%
Litauen	-116.000	-7,4%	-279.000	-17,9%	-405.000	-25,9%
Luxembourg	47.000	12,6%	81.000	21,6%	100.000	26,6%
Ungarn	-153.000	-2,9%	-469.000	-8,9%	-800.000	-15,1%
Malta	53.000	17,7%	108.000	35,8%	126.000	42,0%
Nederlandene	181.000	2,0%	11.000	0,1%	65.000	0,7%
Østrig	-144.000	-2,9%	-292.000	-5,8%	-292.000	-5,8%
Polen	-1.121.000	-5,4%	-2.121.000	-10,1%	-4.132.000	-19,7%
Portugal	-236.000	-4,3%	-713.000	-13,0%	-1.162.000	-21,1%
Rumænien	-701.000	-6,8%	-1.730.000	-16,9%	-2.547.000	-24,8%
Slovenien	-56.000	-4,9%	-91.000	-7,9%	-156.000	-13,6%
Slovakiet	-164.000	-5,3%	-358.000	-11,6%	-620.000	-20,1%
Finland	-3.000	-0,1%	31.000	1,1%	-77.000	-2,7%
Sverige	180.000	3,4%	441.000	8,3%	707.000	13,3%
Anmærkning: Der er afrundet til nærmeste tusinde

Tabel 5. Mismatch på arbejdsmarkedet i 2030
	Antal personer	Procent
EU 27	23.511.000	5,1
Belgien	523.000	4,3
Bulgarien	288.000	4,2
Tjekkiet	503.000	4,4
Danmark	336.000	5,5
Tyskland	3.178.000	3,7
Estland	31.000	2,2
Irland	387.000	6,8
Grækenland	553.000	5,4
Spanien	2.488.000	4,7
Frankirg	3.719.000	5,6
Kroatien	253.000	6,7
Italien	3.821.000	6,3
Cypern	75.000	7,3
Letland	125.000	7,0
Litauen	232.000	8,0
Luxembourg	64.000	7,5
Ungarn	372.000	3,6
Malta	76.000	10,7
Nederlandene	1.209.000	6,4
Østrig	496.000	5,1
Polen	3.180.000	8,0
Portugal	1.133.000	10,8
Rumænien	1.132.000	5,9
Slovenien	129.000	5,9
Slovakiet	348.000	6,0
Finland	133.000	2,4
Sverige	528.000	4,8
Anmærkning: Der er afrundet til nærmeste tusinde

• 1https://totalent.eu/charles-kenny-cgd-the-labour-shortage-is-europes-real-migrant-crisis/
• 2https://www.cedefop.europa.eu/files/3077_en.pdf
• 3https://www.ae.dk/analyse/2021-03-danmark-mangler-99000-faglaerte-i-2030
• 4https://www.bmwk.de/Redaktion/DE/Dossier/fachkraeftesicherung.html
• 5https://doku.iab.de/kurzber/2021/kb2021-25.pdf
• 6Stadig kun for de 25 til 64-årige.
• 7https://www.ft.com/content/ec47ede3-773a-4bdd-a1e9-1a7f48037099
• 8https://concito.dk/files/media/document/Ny%20analyse.pdf
• 9https://www.cleanenergywire.org/news/lack-skilled-workers-could-put-germanys-energy-transition-risk
• 10https://economy-finance.ec.europa.eu/system/files/2022-12/dp176_en_green%20transition%20labour.pdf
• 11https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2022/729461/EPRS_STU(2022)729461_EN.pdf
• 12https://www.kfw.de/%C3%9Cber-die-KfW/Newsroom/Aktuelles/News-Details_744960.html
• 13https://www.oecd.org/economy/growth/scenarios-for-the-world-economy-to-2060.htm
• 14https://www.oecd.org/publications/oecd-pensions-at-a-glance-19991363.htm
• 15https://www.berlingske.dk/politik/vaelgerne-stroemmer-til-sf-efter-balladen-om-store-bededag
• 16https://www.information.dk/udland/2023/03/macron-fastholder-udskaeldt-pensionsreform-accepterer-vaere-upopulaer-foer-ny-strejkedag?lst_cntrb
• 17https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:52020DC0241
• 18https://www.bruegel.org/event/and-ahead-skills-more-resilient-eu-workforce
• 19https://www.etui.org/publications/labour-shortages-turning-away-bad-jobs