Der bliver ingen jul i Kyiv, men hvilke krigs-scenarier kan vi vente i det nye år?

Juleaften er det præcis 10 måneder siden, Ruslands præsident Putin sendte sin krigsmaskine ind over grænsen for at indtage Ukraine. Allerede efter få uger stod det klart, at Putins ambition om at gennemføre en ”Blitzkrieg” var slået fejl. De russiske styrker kørte fast og kunne hverken erobre Kyiv eller de øvrige store byer i det nordøstlige Ukraine. Efter seks uger med omfattende tab måtte de russiske styrker derfor trække sig tilbage fra hele den del af landet.

Fra april til december har vi set talrige modstridende udmeldinger om målet med ”den særlige militære operation”. Men dykker man ind bag Kremls røgslør, er det tydeligt, at målsætningen formentlig er at tilintetgøre Ukraine som levedygtig nation. Ved et møde i det russiske menneskerettighedsråd den 7. december slog Putin fast, at ”den særlige militære operation naturligvis godt kan være en lang proces”1 .

Nytåret er lige rundt om hjørnet. Scenarier for hvordan og hvornår krigen slutter, er fortsat meget usikre. Det samme gør sig gældende for drøftelserne om, hvordan Europas forhold til Rusland bør være efter en krig. Der er mange variable, som i markant grad kan ændre sandsynlighederne for hvert enkelt scenarie. Indtil videre opstiller Tænketanken EUROPA derfor scenarier for de næste fire-seks måneder, som også den nye danske regering skal forberede sig på.

Fastlåste fronter

Siden Ukraines sejr i Kherson-provinsen vest for Dniepr-floden i begyndelsen af november har frontlinjerne i Ukraine været så godt som fastlåste. Ukraine er rykket en smule frem i Luhansk-provinsen, mens Rusland har lagt voldsomt pres på byen Bakhmut i Donetsk-provinsen. Kampene har været hårde, men reelt har begge parter blot rykket fronten marginalt.

Mens fronterne er fastlåste, skorter det ikke på bud på, hvad der mon kommer til at ske i Ukraine de kommende måneder. Alle udtalelser fra toppolitikere og embedsmænd bliver ivrigt refereret og fortolket i pressen. For nogle uger siden blev der i både internationale og danske medier spekuleret i, om forhandlinger med Rusland skulle være forestående på baggrund af udtalelser fra USA’s forsvarschef, General Mark Milley2 , og det samtidige møde i Ankara mellem CIA-direkør, William Burns, og FSB-chefen, Sergey Naryshkin3 .

Senere udtalte USA’s nationale efterretningsdirektør, Avril Haynes, at hun fandt det sandsynligt, at der vil være et langsommere tempo ved fronterne i løbet af vinteren4 . Og den 9. december udtalte NATO’s Generalsekretær, Jens Stoltenberg, i et interview på norsk TV udtalt, at han frygtede en storkrig5 . Også de udtalelser er både blevet tolket – og nogle steder overfortolket.

Mulige scenarier for krigen de næste 4-6 måneder

Flere tænketanke har formuleret scenarier for krigens afslutning. Det gælder f.eks. Atlantic Council6  og Institut Montaigne7 . Spændvidden for og afgrænsningen af scenarierne er stor, men hvor sandsynlige er de? Det giver Tænketanken EUROPA et bud på her:

Scenarie 1: Fastfrosset konflikt – middel sandsynlighed

Vinteren vil være kendetegnet ved stillingskrig langs den nuværende frontlinje. Rusland kan ikke lave afgørende gennembrud af de ukrainske forsvarslinjer og vil derfor forsøge at konsolidere defensive positioner ved hovedparten af frontlinjen. Rusland kan udnytte ”remis” over vinteren til at mobilisere, træne og forbedre udrustning af deres enheder. Ukraine opgiver at bryde de russiske forsvarslinjer, da antallet af russiske soldater bliver ved med at stige. Samtidig kan Rusland opretholde sine forsyningslinjer. Ukraines succes i Kherson betyder, at de skal omgruppere og hvile deres enheder. Derfor har de ikke kapacitet til nye offensiver. Krigens parter fortsætter omfattende artilleribeskydning for at nedslide modparten, men andet end symbolske landvindinger kan det ikke blive til.

Scenarie 2: Russiske erobringer i Donbas – lav sandsynlighed

Da Putin accepterede den militære ledelses indstilling om at trække de russiske styrker tilbage fra fronten i Kherson vest for Dniepr-floden, stillede de russiske generaler Putin i udsigt, at det til gengæld kunne bane vej for nye landvindinger i Donbas. Her har fronterne stort set stået stille siden i sommer, når der ses bort fra ukrainske erobringer i Luhansk-provinsen og det nordlige Donetsk i september og oktober måned. Tilbagetrækningen fra Kherson og mobiliseringen betyder, at Rusland kan forstærke sine angreb i Donetsk-provinsen i løbet af vinteren, hvor Rusland hidtil kun har kontrolleret ca. 45%. Dermed kan Rusland gradvis presse de ukrainske defensive positioner tilbage i løbet af vinteren og forårsmånederne. Den fuldstændige erobring af Donbas kommer tæt på for Rusland.

Scenarie 3: Ukrainsk "vinterblitz" – lav sandsynlighed

Ukraine vil udnytte det momentum, som er skabt med offensiverne i Kharkiv og Kherson i løbet af efteråret og fortsætte med at lægge pres på de russiske styrker. Efter erobringen af Kherson vest for Dnipro-floden kan Ukraine flytte markante ressourcer derfra og gennembryde de russiske linjer i både Luhansk- og Zaporizhzhia-provinserne. Fra Luhansk i nord vil de begynde at angribe mod syd i Donetsk. I Zaporizhzhia vil de gennembryde Ruslands ”landbro” til Krim og nå frem til Det Azovske Hav. Det gennembrud får gradvis de russiske styrker vest for det ukrainske gennembrud til at gå i opløsning, da de ikke kan få forsyninger over Kerch-broen, mens forsyninger fra luften og ad søvejen er utilstrækkelige.

Scenarie 4: Krigen spreder sig igen til hele Ukraine – lav sandsynlighed

Belarus bliver inddraget i Ruslands invasion og iværksætter sammen med russiske styrker et nyt angreb fra Belarus mod Kyiv og mod forsyningslinjerne i det vestlige Ukraine for det militære materiel, der kommer ind i fra Rzeszow-basen i det sydøstlige Polen. Det militære pres mod Kyiv og mod forsyningslinjerne betyder, at Ukraine må trække styrker væk fra fronterne i det østlige og sydlige Ukraine for at forsvare hovedstaden og fortrænge de russiske og belarussiske styrker i det vestlige Ukraine. Dermed bliver det muligt for Rusland at vinde frem i Donbas (jf. scenarie 2).

Scenarie 5: Våbenhvile og forhandlinger – meget lav sandsynlighed

Den ukrainske offensiv i Kherson i november bliver efterfulgt af en periode med stillingskrig. Omfattende artilleribeskydning fra begge sider betyder store tab af soldater. USA og EU-landene øger derpå presset på Ukraines regering for at sætte sig til forhandlingsbordet med Rusland. Det lykkes at få en våbenhvile på plads og blive enige om et forhandlingsformat. Våbenhvilen holder i løbet af vinteren og foråret.

Scenarie 6: Storkrig mellem Rusland og NATO – meget lav sandsynlighed

En trængt Putin provokerer NATO til krig, da han indenrigspolitisk er under stigende pres og derfor har behov for at søge fornyet opbakning. Det vurderer han at kunne opnå ved at fremprovokere en konflikt med arvefjenden NATO. Det gør han ved at starte en konflikt omkring Kaliningrad og Suwalki-korridoren, som er den blot 65 kilometer lange grænse, hvor Litauen (og dermed også Letland og Estland) har landforbindelse til Polen og dermed de øvrige NATO. Putin vurderer, at han kan begrænse konfrontationen med NATO, da han har erkendt, at NATO er militært overlegen. Den begrænsede konflikt er dog en fejlkalkule fra Putins side, da sammenstødene med NATO starter deres egen dynamik. Derfor udvikler konfrontationerne sig til en egentlig storkrig. Verden balancerer på randen af atomkrig.

Øvrige scenarier

Det er usandsynligt, at Rusland kan vinde i Ukraine. Rusland kan ikke gøre ende på Ukraine som levedygtig stat og annektere det8 . Det vil kræve en militær kapacitet, som Rusland ikke har. Alternativt skulle ukrainerne opgive deres modstand, men som tiden går, tyder det snarere på, at den folkelige modstand mod Rusland øges i Ukraine.

For nærværende er vurderingen desuden, at et scenarie, hvor Rusland eskalerer med nukleare våben, har meget lav sandsynlighed. Derfor er disse to scenarier udeladt i vurderingen.

Vurdering af scenarier

Selv om scenarierne er skåret ned til kun at gælde for 4-6 måneder, er det åbent, hvad der kommer til at ske. Der er ikke et scenarie, der bliver vurderet som sandsynligt eller meget sandsynligt. Vi vil snarere se elementer fra flere scenarier træde frem i løbet af vinteren og foråret.

En fastfrosset konflikt (scenarie 1) er det mest sandsynlige denne vinter. Alligevel er der væsentlige faktorer, der taler imod. Det vigtigste er, at ingen af parterne aktuelt har en interesse i det. For Ukraine er det afgørende, at de undgår, at Rusland får tid til at genopbygge kampkraft ved at uddanne mobiliserede soldater samt forbedre udrustning og forsyning. De russiske tropper er slidt og har lidt voldsomme tab, både af soldater og materiel. For at drage fordel af det er det nødvendigt, at Ukraine fastholder trykket på frontlinjen og initiativ i krigen. Det er derfor sandsynligt, at de ukrainske hensigter trækker i retning af scenarie 3, ukrainsk vinterblitz. Hvornår og hvor, Ukraine vil forsøge at omsætte denne hensigt, er ikke klart. Det vil afhænge af, hvordan vinteren udvikler sig. Det vil være svært at iværksætte en storstilet offensiv uden frost i jorden. Om det først bliver i Luhansk- eller Zaporizhzhia-provinsen vil afhænge af, hvor det først er muligt for ukrainerne at svække de russiske forsvarslinjer tilstrækkeligt.

Blandede russiske hensigter

Rusland har overordnet en interesse i at trække krigen i langdrag. Den russiske kalkule er, at vestlig støtte til Ukraine vil blive svækket med tiden9 . Derfor ville det militært give mest mening, at Rusland skal etablere defensive stillinger og målrettet forsøge at frembringe en fastfrosset konflikt. Det gør Rusland netop nu i flere områder. I Donetsk-provinsen forsøger de dog fortsat at angribe og presse Ukraine tilbage10 .De sidste knapt 10 måneder har vist, at Rusland ofte agerer militært irrationelt. Det skyldes sandsynligvis, at den nøgterne militære analyse sjældent udgør fundamentet for de politiske beslutninger. Den russiske generalstab har til opgave at udfylde allerede trufne beslutninger. Tilbagetrækningen fra det vestlige Kherson er undtagelsen fra denne norm. Den aktuelle udvikling tyder dog på, at Rusland modsat det militært rationelle har til hensigt at sikre sig flere erobringer i Donbas, scenarie 2. Det er sandsynligvis for at legitimere, at de trak sig tilbage i Kherson, som Rusland ellers formelt har annekteret, og som derved formelt ifølge russisk lov er en del af Rusland.

Kapaciteter rækker ikke til gennembrud

Trods begge parters hensigter om at nå henholdsvis scenarie 2, russiske erobringer i Donbas, og 3, ukrainsk vinterblitz, er en fastfrosset konflikt (scenarie 1) fortsat det mest sandsynlige enkeltstående scenarie. Det skyldes, at parterne har svært ved at skabe et gennembrud af modpartens forsvarslinjer. Ingen af parterne har f.eks. et overlegent flyvevåben, der kan være med til at skabe forudsætningen for et offensivt gennembrud. Vi ved fra den ukrainske offensiv i Kherson, at det krævede omtrent to måneders svækkelse af de russiske forsyningslinjer under optimale betingelser (Dniepr-floden udgør en naturlig forhindring), før de kunne gennembryde de russiske forsvarslinjer. Der var ganske vist en markant russisk troppekoncentration i Kherson, men da den samlede frontlinje er blevet væsentligt afkortet (på grund af den forsvarsbarriere som den brede Dniepr-flod udgør), har Rusland mulighed for at møde ukrainske offensiver med markant troppekoncentration. Det har bl.a. været tilfældet i Luhansk-provinsen den seneste måned, hvor Ukraine har forsøgt at presse dem tilbage. Rusland er dog blevet ved med at tilføre tusindvis af mobiliserede styrker, hvilket har gjort det svært for ukrainerne at komme ret langt fremad.

Derfor vil det sandsynligvis kræve markant ukrainsk kapacitet til at svække de russiske forsyningslinjer samt kommando- og kontrolposter, før de kan sætte et angreb ind. De har både raket- og artillerisystemer, der er russernes overlegne, og som kan være med til at give den effekt, men det er usikkert, om det rækker til at svække de russiske forsvarslinjer i tilstrækkelig grad. Der er også den mulighed, at NATO-landene tilfører nye kapaciteter til Ukraine i løbet af vinteren. Det vil også øge sandsynligheden for, at en ukrainsk vinterblitz (scenarie 2) kan lykkes til foråret.

Belarus kommer næppe til at gå aktivt ind i krigen

Der er lav sandsynlighed for, at Belarus går aktivt ind i krigen, og at den spreder sig til det nordlige Ukraine (scenarie 4). 20-30.000 belarussiske styrker ville ganske vist udgøre et problem for Ukraine og kræve en ny prioritering af styrker til den nordlige del af landet. For Belarus’ præsident, Aleksander Lukashenko, ville det dog øge risikoen for et i oprør i landet. Alt (inkl. meningsmålinger) tyder på, at der i Belarus er overvældende modstand mod at gå ind i krigen på russisk side. Lukashenko har ganske vist sin post takket være Putins støtte, men Lukashenko har ikke manøvrerum til at hjælpe Rusland i Ukraine. I lyset af de problemer, Rusland har i Ukraine, er det heller ikke sandsynligt, at Putin vil afsætte Lukashenko. Det er derimod meget sandsynligt, at Belarus fortsat vil støtte Rusland med materiel og træning af mobiliserede soldater, samt at Rusland fortsat kan operere fra belarussisk territorium og ikke mindst luftrum. Det er også meget sandsynligt, at Belarus sammen med Rusland vil lave flere øvelser tæt på ukrainsk territorium for at signalere en trussel. Derved tvinger de Ukraine til at binde flere styrker i området.

Forhandlinger kræver væsentlig ændret situation på slagmarken

Der er meget lav sandsynlighed for forhandlinger og våbenhvile (scenarie 5) de kommende måneder. Bl.a. har Henry Kissinger for nylig i en artikel i tidsskriftet the Spectator argumenteret for, at der kan findes en løsning, hvor Rusland trækker sig tilbage til grænserne fra før 24. februar11 . Det er ved første øjekast en attraktiv løsning. Det kommer dog ikke til at ske, da Ukraine ikke har tillid til, at der kan skabes en holdbar forhandlingsløsning med Putin ved bordet. Putins udtalelser, debatter på russisk stats-TV og den russiske ageren viser tydeligt, at Rusland ikke anerkender Ukraines suverænitet og territorielle integritet12 . Derfor er der på bundlinjen ingen vestlige politiske ledere, som for alvor er uenige i den ukrainske mistillid. Så selv om fred og tilbagevenden af ”normalitet” er målsætningen, ved både Ukraine og Vesten, at russiske tilbud om ”forhandlinger” for nærværende vil føre dem ind i et spil, hvor Rusland igen vil føre krig mod Ukraine, når det er opportunt13 .Derudover kan ingen svare på, hvordan de forestiller sig, Putin reelt vil forhandle, når han formelt har gennemført en annektering af fire ukrainske provinser. Putin kan hverken trække sig tilbage til Krim eller til grænserne før 24. februar14 . Sandsynligheden for et forhandlingsscenarie vil først øges, hvis Rusland bliver presset tilbage militært15 . scenarie 3 (Ukrainsk vinterblitz) materialiserer sig16 , eller hvis Putin bliver fjernet.

Storkrig er en risiko, men indtil videre en lav risiko

Storkrigen mellem Rusland og NATO (scenarie 6) har også meget lav sandsynlighed. Det er ikke sandsynligt, Putin vil begå den fejlkalkule at udfordre NATO. Putin fejlvurderede modstanden fra Ukraine og Vestens sammenhængskraft, da han gik ind i Ukraine for 10 måneder siden. Der er dog ikke tilfældigt, at Putin i 2014 og i 2022 gik ind i Ukraine fremfor i f.eks. et af de baltiske lande. Det skyldtes bl.a. NATO. Samtidig spiller det ind, at vi ved, at NATO vil strække sig langt for at undgå at blive trukket ind i en storkrig med Rusland. Det er hele tiden en balancegang mellem at sikre tilstrækkelig afskrækkelse og samtidig undgå at blive trukket ind i krigen på grund af fejl eller fejlkalkuler. Den balance har NATO mestret indtil nu, og det vil alliancen efter al sandsynlighed blive ved med. Når Stoltenberg udtrykker, at hans store frygt er en storkrig med Rusland, giver det mening, da det er et ”worst case-scenario”17 . Det arbejder Stoltenberg personligt på at undgå. Derfor hører den frygt, Stoltenberg udtrykker ikke nødvendigvis sammen med sandsynlighed.

Ukraines militære kapacitet vigtigste faktor for udviklingen

Samlet set er det mest sandsynlige, at vi hen over vinteren vil se en blanding af scenarie 1, fastfrosset konflikt, og 3, ukrainsk vinterblitz vil udfolde sig. Ukraine vil forsøge at lave ”vinterblitz”, men det er ikke sandsynligt, at det bliver i det omfang, hvor de kan gennemføre det i både Luhansk og Zaporizhzhia. Som tiden går, stiger sandsynligheden for, at scenarie 3 vil træde tydeligere frem. Det forudsætter, at de ukrainske militære kapaciteter fortsat bliver styrket, og at Rusland ikke lykkes med at finde våbendonorer, der kan holde deres kapaciteter oppe. Så i vid udstrækning bliver udfaldsrummet bestemt af kapacitet. De to parters hensigter vil næppe ændre sig. Derfor vil vi fortsat også se Rusland forsøge at erobre territorium, men det vil de sandsynligvis ikke magte.

Policy-implikationer for Danmark

Der er markant usikkerhed om krigens udvikling selv inden for et fire til seks måneders perspektiv. Den vigtigste konstant, som Danmarks nye regering kan pejle efter, er, at Ruslands krig mod Ukraine efter al sandsynlighed vil fortsætte, så længe Putin er ved magten18 . Det er usandsynligt, at der kan findes en forhandlet udvej, hvor Putin respekterer Ukraines selvstændighed og territorielle integritet.

Så langt øjet rækker, er militær støtte til Ukraine fra USA, Europa, Tyrkiet m.fl. det eneste forhold, der kan øge sandsynligheden for et forhandlingsscenarie. Ifølge de seneste målinger fra tyske Kiel Institute har Europa øget sin militære støtte til Ukraine de seneste måneder, men er samlet set fortsat kun halvt så stor som USA, når det kommer til militære bidrag19 . 

Samtidig er det vigtigt at bemærke, at EU nu har overhalet USA som største samlede donor til Ukraine. Det skyldes navnlig finansielle bidrag og ikke mindst pakken på 18 mia. EURO, der blev bevilget i december20 .

Flere europæiske lande har været præget af en vis politisk træghed, når det kommer til militære bidrag til Ukraine. Derudover er det et grundlæggende problem, at de europæiske lande savner militærindustriel kapacitet. Industrien er ikke dimensioneret til at støtte Ukraine mod den russiske invasion og samtidig bevare tilstrækkelig forsvarskapacitet til at beskytte eget territorium21 .

EU-topmødet den 15. december vedtog vigtige konklusioner med henblik på at adressere mangler inden for kapacitet og investeringer i forsvarsindustrien. Det gælder bl.a. initiativer inden for fælles indkøb, forstærkede investeringer og udvikling af strategiske teknologier på forsvarsområdet. I forhold til våbenleverance til Ukraine taler konklusionerne om, at der fortsat skal være leverancer gennem EU’s Fredsfacilitet og gennem EU’s Militære Støttemission til Ukraine. Derudover skal de bilaterale våbenleverancer forstærkes, hvilket dog ikke er specificeret, bortset fra luftforsvars- og minerydningskapaciteter22 . Den nye danske regering bør være blandt frontløberne på disse fælles europæiske initiativer.

Forbedret luftforsvar og minerydning er vigtige for at beskytte civilbefolkningen, men de kan kun i begrænset omfang påvirker scenarierne for krigen. Et af de forhold som fortsat taler til Ruslands fordel er, at de fortsat har overhånden på artilleri. Ukraine har de bedste våben, men de mangler kvantitet. Det er en af grundene til, at Præsident Zelensky den 19. december opfordrede Danmarks nytiltrådte forsvarsminister, Jakob Ellemann-Jensen, til at bidrage med Caesar mobilt artilleri23 . Caesar er fransk produceret og har vist sig effektivt ved fronten indtil videre. Der har været dialog mellem Frankrig, Ukraine og den tidligere danske regering om at levere nye Caesar til Ukraine24 , men det er øjensynligt ikke sket endnu. Det er vigtigt, at Danmark medvirker til at øge Ukraines artillerikapacitet. Om den bedste løsning er at overføre egne Caesar-systemer, eller om det er ved finansiering af systemer andre steder fra, kommer an på dialogen om våbenforsyninger blandt de allierede.

Som nævnt tidligere mangler Ukraine offensive kapaciteter til at kunne gennembryde de russiske forsvarslinjer. Det kunne bl.a. tilvejebringes ved at danne et fælles europæisk konsortium til at forsyne Ukraine med Leopard-kampvogne, som det er foreslået af European Council on Foreign Relations, ECFR25 . Danmark er blandt de lande, der råder over Leopard-kampvogne og bør også her spille en aktiv rolle.

Også en styrkelse af det ukrainske flyvevåben vil være vigtig for at bane vej for ukrainske offensiver26 . Slovakiet har 24 stk. MiG-29 klar til Ukraine, mens Slovakiet afventer levering af F-16 som erstatning, har Tjekkiet og Polen har givet løfte om sikre landets luftrum27 . Om MIG-jagere, som det ukrainske flyvevåben råder over allerede, svenske Gripen eller F-16 vil være den bedste løsning, er der ikke enighed om endnu, men det er vigtigt, at Danmark medvirker til en fælles løsning i NATO-regi for at tilvejebringe øget kapacitet til Ukraine.

Derudover vil raketsystemer med længere rækkevidde styrke Ukraines evne til at gå i offensiven. NATO-landet Tyrkiet har i november leveret et ukendt antal TRLG 230-systemer, der har en rækkevidde op til 150km28 . Den rækkevidde sikrer, at Rusland ikke har frirum i de besatte områder undtagen Krim. Danmark bør i multilateralt regi gøre, hvad vi kan, for at være med til at sikre at Ukraine får flere af den slags kapaciteter, uagtet at vi ikke selv råder over dem. Det kunne evt. være ved at være med til at finansiere kapaciteterne.

• 1https://www.theguardian.com/world/2022/dec/07/vladimir-putin-says-russias-war-on-ukraine-could-be-long-term-process
• 2https://www.politico.com/newsletters/national-security-daily/2022/11/14/u-s-works-to-handle-ukraines-feelings-after-milley-comments-00066721
• 3https://www.reuters.com/world/cia-chief-ankara-meeting-with-russian-counterpart-white-house-official-says-2022-11-14/
• 4https://www.bbc.com/news/world-europe-63849268
• 5https://tv.nrk.no/serie/lindmo/2022/MUHU15006422/avspiller
• 6https://www.atlanticcouncil.org/blogs/new-atlanticist/four-updated-ways-the-war-in-ukraine-might-end/
• 7https://www.institutmontaigne.org/en/analysis/ukraine-five-scenarios-coming-months
• 8https://cepa.org/article/putin-runs-out-of-options/
• 9https://www.foreignaffairs.com/ukraine/russias-new-theory-victory
• 10https://www.economist.com/europe/2022/12/06/russia-is-hurling-troops-at-the-tiny-ukrainian-town-of-bakhmut
• 11https://www.spectator.co.uk/article/the-push-for-peace/
• 12https://carnegieendowment.org/2022/12/09/putin-s-long-war-pub-88602
• 13https://www.politico.eu/article/vladimir-putin-volodymyr-zelenskyy-forget-negotiations-officials-see-war-stretching-for-months-or-years/
• 14Lawrence Freedman på Substack: https://samf.substack.com/p/why-putin-prefers-war-war-to-jaw
• 15https://www.swp-berlin.org/en/publication/peace-talks-between-russia-and-ukraine-mission-impossible
• 16https://www.swp-berlin.org/en/publication/peace-talks-between-russia-and-ukraine-mission-impossible
• 17https://tv.nrk.no/serie/lindmo/2022/MUHU15006422/avspiller
• 18Lawrence Freedman på Substack: https://samf.substack.com/p/is-russia-losing?utm_source=twitter&sd=pf
• 19https://www.ifw-kiel.de/topics/war-against-ukraine/ukraine-support-tracker/
• 20https://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2022/12/10/council-adopts-18-billion-assistance-to-ukraine/
• 21https://www.politico.eu/article/europe-defense-military-industry-keep-up-demands/
• 22https://www.consilium.europa.eu/media/60872/2022-12-15-euco-conclusions-en.pdf
• 23https://www.dr.dk/nyheder/seneste/zelenskyj-beder-jakob-ellemann-jensen-om-vaabensystemer-du-kender-vores-behov
• 24https://www.lemonde.fr/international/article/2022/10/01/la-france-prepare-la-livraison-de-nouveaux-canons-caesar-a-l-ukraine_6143991_3210.html
• 25https://ecfr.eu/article/the-leopard-plan-how-european-tanks-can-help-ukraine-take-back-its-territory/
• 26https://ecfr.eu/wp-content/uploads/2022/09/Survive-and-thrive-A-European-plan-to-support-Ukraine-in-the-long-war-against-Russia.pdf
• 27https://www.defensenews.com/global/europe/2022/12/13/slovakia-readies-transfer-of-upgraded-mig-29-warplanes-to-ukraine/
• 28https://www.oryxspioenkop.com/2022/11/the-stalwart-ally-turkiyes-arms.html og https://www.middleeasteye.net/news/turkey-supplied-laser-guided-missiles-ukraine