Er EU’s mikrochipforslag rettidig sikkerhedspolitisk omhu?

Mikrochips er blevet et omdrejningspunkt i landes sikkerhedspolitik. Forsyningssikkerhed og strategisk positionering bliver vigtig for EU på dette område med centrale spillere som USA, Kina og Taiwan.

Resume

Det teknologiske kapløb mellem USA og Kina, ikke mindst omkring mikrochip er et led i den generelle sikkerhedspolitiske konflikt mellem de to parter. EU, Japan, Sydkorea og Taiwan deltager i dette kapløb for at sikre sig tilstrækkelig forsyning med de små transistorer, som er afgørende for et moderne industrisamfunds økonomiske og militære sikkerhed. Intet land er selvforsynende med mikrochip. En række lande, især USA og Taiwan besidder særlige styrkepositioner, som giver dem indflydelse på konkurrenters handlinger. EU’s Chips Act er en del af von der Leyen-Kommissionens såkaldte strategiske autonomi. Ligesom for USA og Kina er der en risiko for, at denne form for aktiv industripolitik fører til ekstra omkostninger for skatteyderne. Men samtidigt kan den anskues som et forsøg på at vise sikkerhedspolitisk omhu.

Den 6. september i år kunne netmediet Politico rapportere, at Putin er på jagt efter højteknologiske industridele for at genopbygge sit militære arsenal til brug i krigen i Ukraine. Det drejer sig bl.a. om nødvendige mikrochip til brug for missiler og kampvogne. Desværre for Putin kontrollerer Vesten, ikke mindst USA i høj grad adgangen til disse chip, som er omfattet af de vestlige sanktioner mod Rusland1 . Ruslands mangel på adgang til mikrochip kan derfor bidrage til en vending i krigen til fordel for Ukraine.

Mens krigen raser i Ukraine, udkæmpes der en krig på globalt plan om produktionen af mikrochips. Ifølge den tidligere portugisiske europaminister, Bruno Macaes, forfatter til ”Geopolitics for the end of time. From the Pandemic to the Climate Crisis”, bestemmes fremtidens verdensorden af udfaldet af kampen om mikrochip. Taiwan, som førende producent af mikrochip, vil indtage en central geopolitisk rolle2  hvilket understreges af Præsident Bidens bekræftelse den 18.september af, at amerikanske styrker vil forsvare Taiwan i tilfælde af et ”unprecedented attack”3 .

Verden er nu vidne til et kapløb om at sikre en større hjemlig produktion af avancerede mikrochip mellem USA og Kina - med EU, Japan, Taiwan og Sydkorea på sidelinien. Indien har også meldt sin deltagelse i dette kapløb. USA og Kina betragter kapløbet som et led i deres generelle strid om at indtage stillingen som verdens førende økonomiske og politiske stormagt4

Samtidigt advarer en række internationale økonomer, tænketanke og eksperter inden for mikrochipindustrien om, at bestræbelserne på at skabe hjemlig produktion af avancerede mikrochip kan udløse et kapløb om statsstøtte med store omkostninger for skatteyderne og risiko for lille positiv gevinst, fordi mikrochip industrien er kompliceret og uforudsigelig5 .

Økonomernes advarsel forstærkes af udsigten til en global afmatning af økonomien på grund af stigende energipriser, ikke mindst som følge af Ruslands invasion i Ukraine. Fyldte lagre hos mikrochipproducenter og udsigten til økonomisk afmatning har ført til reduktioner af forventninger til efterspørgslen efter mikrochip og har fået en række mikrochipproducenter, især amerikanske til at holde igen med deres investeringer6

Er EU’s forsøg på at opbygge en EU-baseret produktion af avancerede mikrochip en forsinket reaktion på de andre landes, især USA’s og Kinas bestræbelser på at sikre sig førerskabet for produktion af mikrochip. Er det overhovedet muligt for enkelte lande at blive selvforsynende med mikrochip? Er der ikke snarere udsigt til, at EU vil spilde skatteydernes penge uden at opnå et egentligt globalt førerskab, fordi mikrochip produktionen stadig vil være spredt udover hele kloden med relativ stor afhængighed mellem de forskellige nationale foretagender? Eller kan EU’s reaktion tværtimod ses som rettidig sikkerhedspolitisk omhu?


Produktion af mikrochip foregår i globale og komplicerede værdikæder og kræver store investeringer

Mikrochip er bittesmå transistorer, som er helt afgørende for vort moderne samfunds funktionsevne. Mangel på mikrochip til bilindustrien i EU var ved at sætte opsvinget i den europæiske økonomi efter pandemien i stå. Mikrochip er også afgørende for produktion af mobiltelefoner, computere, varmepumper og kunstig intelligens og kvantecomputere. Dermed er de afgørende for vores digitale og grønne omstilling. Ligesom mikrochip også spiller en afgørende rolle i avanceret militært materiel jf. ovenfor og derfor for vores militære sikkerhed.

Samtidig er produktion af mikrochip kompliceret. Produktion af mikrochip består af integrerede globale værdikæder, hvor intet land er helt dominerende inden for de enkelte dele af produktionsprocessen. Ingen lande er heller selvforsynende, for så vidt angår alle dele af de forskellige elementer af processen jf. figur 1

Figur 1. Intet enkelt land dominerer alle dele af mikrochip produktionsprocessen

Kompleksiteten og skrøbeligheden af værdikæderne illustreres af, at større mikrochip-producenter kan være afhængige af op til 16.000 underleverandører på globalt plan. De globale værdikæder for mikrochip indeholder omkring 50 afgørende forsyningsled, hvor en enkelt region besidder mere end 65 procent af den globale markedsandel inden for eksempelvis produktion af avancerede mikrochip, levering af silikoneskiver, særlige kemikalier eller højt specialiseret produktionsudstyr. Produktionsafbrydelser kan ske på grund af naturkatastrofer, ulykker, infrastruktur sammenbrud, dårlige økonomiske udsigter og geopolitiske konflikter7 .

Langt den største del af selve produktionen af de mest avancerede mikrochip er koncentreret i 3 store globale industrielle foretagender, nemlig det taiwanesiske TMSC, det sydkoreanske Samsung og det amerikanske Intel. Kun de to østasiatiske firmaer er i stand til at producere helt små 5 nanometer-chip8 .

Produktionen af mikrochip er stærkt afhængig af forskning og udvikling. Mikrochip producenter investerer omkring 30 procent af deres indtægter i forskning og udvikling, herunder forskning og udvikling i design af mikrochip. Forsknings- og udviklingsprocessen samt etablering af produktionsfaciliteter kan tage flere år, mens etablering af produktionsfaciliteter kan kræve investeringer på 20 mia. euro. for enkelte fabriksanlæg9 .

Behovet for store investeringer har i høj grad medvirket til udviklingen af massive offentlige støtteordninger i mikrochipindustrien. Konsulentfirmaet Boston Consulting Group (BCG) og den amerikanske Semiconductor Industry Alliance (SIA) har i september 2020 opgjort støtteniveauer til industrielle mikrochipproduktioner over en 10-årig periode målt ved andelen af totale omkostninger i forbindelse med etablering af en mikrochipproduktion.  Støtteniveauerne er ifølge denne opgørelse på 10-15 pct. i USA og Tyskland, 15 pct. i Japan., 35-40 pct. i Kina og 25-30 pct. i andre asiatiske lande såsom Taiwan, Sydkorea og Singapore10 .

Støtteniveauerne har således været høje i alle de omfattede lande i en 10-årig periode, og er altså ikke alene et produkt af den accelererende sikkerhedspolitiske og teknologiske konflikt mellem Kina og USA eller reaktionen på manglen på mikrochip i forbindelsen med opsvinget under pandemien.

Figur 2. Støtteniveauer til mikrochip-industrien for udvalgte lande


USA’s nye Chips Act sigter mod at bevare amerikansk førerskab og inddæmme Kina

Den 25. august 2022 underskrev USA’s præsident, Joe Biden the Chips and Science Act. Lovens formål er at sikre USA’s økonomiske og nationale sikkerhed ved at udbygge hjemlig kapacitet for produktion af mikrochip, som reducerer amerikansk afhængighed af sårbare værdikæder koncentreret på nogle få fremmede foretagender af både avancerede og mere traditionelle mikrochip. Herved skal CHIPS-programmet medvirke til at øge amerikansk produktivitet og konkurrenceevne11 .

Loven indeholder tilskud på op til 52 mia. dollars for etablering af produktionskapacitet i USA plus mulighed for skattemæssige investeringsafskrivninger i forskning og udvikling. Udover at kontrollere, at investeringerne lever op til lovens overordnede mål om udvikling af avanceret chipproduktion i brede dele af USA skal loven også sikre, at USA bevarer sit førerskab inden for chipproduktion12

Udover etablering og produktion af mikrochip i USA lægger amerikanerne også op til at skabe alliance med asiatiske lande som Taiwan, Sydkorea og Japan om samarbejde om sikre forsyningskæder indenfor strategiske produkter som mikrochips.

Under Donald Trumps præsidentperiode begyndte amerikanerne igen at holde skarpt øje med andre landes forsøg på at få indflydelse på strategisk vigtige amerikanske virksomheder, ikke mindst inden for mikrochip industrien.  I forbindelse med den nye Chips Act spiller amerikanerne ifølge medierne Financial Times og Nikkei Asia med musklerne over for producenter fra andre lande for at afholde dem fra at eksportere strategiske produkter som avancerede mikrochip eller input til produktion af mikrochip til Kina ved at lukke for de pågældende virksomheders muligheder for at få andel i de tilskud som tilbydes i den nye amerikanske Chips Act13 .

Amerikanske virksomheders store markedsandel inden for design af mikrochip og industrielle maskiner til fremstilling af mikrochip giver også USA stor kontrol over det teknologiske input fra ikke-amerikanske virksomheder til produktion i andre lande, især Kina. De amerikanske mikrochip design virksomheder kontrollerer helt centrale punkter i processen for produktion af avancerede mikrochip14 .

En kilde fra mikrochipindustrien anfører i den forbindelse over for mediet Nikkei Asia, at asiatiske leverandører og producenter, inkl. store virksomheder som sydkoreanske Samsung og taiwanesiske TSMC vil undgå at blive sortlistet af de amerikanske myndigheder, hvilket giver Washington en slags veto over, hvilke foretagender disse asiatiske virksomheder sælger til15 .

Selv hollandske ASML har ifølge NikkeiAsia stoppet salg til Kina af deres maskiner til produktion af ekstremt ultraviolet lys til produktion af avancerede mikrochip. ASML fabrikerer nemlig væsentlige input til sine produkter via sin fabrik i USA16 .


Kritik af USA’s Chips Act for at være for indgribende og skabe overproduktion

Der er stor konkurrence om midlerne i US Chips and Science Act. Såvel producenter af avancerede mikrochip som Intel, Micron og TSMC, som producenter af mere lavteknologiske mikrochip til bilindustrien ønsker andel af støttemidlerne. Samtidig betegner grundlæggeren af TSMC, Morris Chang, dog US Chips and Science Act som ” an expensive exercise in futility”17 .

Den internationalt anerkendte økonom, Anne O. Krueger, tidligere cheføkonom i Verdensbanken og Vicedirektør i Den Internationale Valutafond, IMF, anerkender, at det af sikkerhedspolitiske årsager kan være nødvendigt at sikre fremtidige forsyninger af mikrochip. Men Biden-regeringens Chips Act ligner ifølge Krueger i for høj grad en efterligning af en forfejlet kinesisk over interventionistisk industripolitik, som kan føre til en reduktion af den amerikanske mikrochip industris konkurrenceevne. I stedet anbefaler Krueger, at der opbygges lagre af allerede markedsførte mikrochip ”til dårlige tider”, mens større bevillinger til det amerikanske militær kan sikre, at den amerikanske mikrochip industri hele tiden modtager ordrer om udvikling af nye avancerede mikrochip18 .

Avisen Financial Times rapporterer om nedjusteringer af forventningerne til aktierne for nogle af de store amerikanske mikrochipproducenter på grund af ophobning af lagre hos producenterne. Sammen med forventninger om en global afmatning af økonomien og dermed i efterspørgslen efter også mikrochip har en række producenter nedjusteret deres tidligere vurderinger af investeringer og indtjening. Om det er et tegn på en fejlslagen industripolitik, stiller Financial Times selv spørgsmålstegn ved, idet avisen henviser til, at normale op-og nedture i mikrochipindustrien sker med 3-5 års mellemrum, mens etablering af i hvert fald avancerede mikrochipproduktion tager op til 10 år19 .


Kina satser hårdt på at blive selvforsynende ved at imitere de førende virksomheder i mikrochip-værdikæden.

Kina står for 50 procent af den globale efterspørgsel i 2020, således at den kinesiske efterspørgsel i høj grad er afgørende for væksten i den globale produktion af mikrochips. Men hvad angår andel af den globale mikrochipproduktion er Kinas andel beskeden jf. figur 120 .

I 2015 startede Kina et industriprogram til at udbygge produktion af mikrochip i Kina, måske fordi kineserne efter Edward Snowdons afsløringer i 2013 af USA’s brug af amerikanske teknologi-virksomheder til overvågning af fremmede statsmagter og politikere ser afhængighed af amerikansk teknologi som en klar national sikkerhedsrisiko. Målet var at skaffe Kina 70 procent autonomi i mikrochipproduktion i 2025. Planen var understøttet af offentlig støtte på 150 mia. dollar over 10 år21 .

Efter Trumps angreb på den kinesiske kommunikationsgigant Huawei i 2019, som for alvor satte gang i teknologi-striden mellem USA og Kina, forstærkede kineserne deres bestræbelser på at blive uafhængige af amerikansk teknologi og avancerede taiwanesiske mikrochip. Konflikten med USA har forstærket opfattelsen hos både den kinesiske regering og industri af behovet for at etablere en konkurrencedygtig mikrochip industri i Kina22 .

Kineserne er ved at tage et stort spring fremad med forventede investeringer i perioden 2019-22 på ca. 60 mia. dollar, dog uden at overhale de sydøstasiatiske mikrochipproducenter jf. figur 323 .

Figur 3. Kinas kraftanstrengelser i mikrochipindustrien matcher stadig ikke Taiwan og Sydkorea.

Graf

Kineserne er iflg. Nikkei Asia ligeledes begyndt at imitere førende udenlandske chipproducenter såvel som førende leverandører til chipproduktion. En kinesisk fabrik, Shanghai Micro Electronics Equipment, kontrolleret af myndighederne i Shanghai er således udset til med tiden at konkurrere med globale leverandører af litografimaskiner som ASML, Nikon og Canon24 . Via imitation vil kineserne således etablere en selvforsyning inden for alle led af mikrochipproduktionskæden.


Kina har lang vej til deres mål, og det er op ad bakke for dem.

Der er dog lang vej endnu. I 2020 nåede den kinesisk baserede produktion af mikrochip kun knap 16 procent af Kinas hjemmemarked, og kinesiske firmaer stod for knap 6 procent af produktionen til hjemmemarkedet, mens udenlandske producenter med sæde i Kina leverede resten25 .

Det store spørgsmål er, hvor langt Kina kan nå, da Kina i høj grad er afhængig af vestlig og østasiatisk know-how. Amerikanerne presser som nævnt de østasiatiske lande især Taiwan og Sydkorea til ikke at eksportere essentielle elementer til brug for fremstilling af avancerede mikrochip. Og indtil videre ser den strategi ud til at lykkes for USA.

Derudover anses Xi Jinpings strategi om kinesisk selvforsyning for bl.a. mikrochip at være håbløs af iagttagere med kendskab til mikrochip sektoren.“Self-sufficiency is a fantasy for any country, even ones as large as the US or China, when it comes to chips,” siger Dan Wang, technologi analytiker for Gavekal Dragonomics baseret i Shanghai26 .


EU’s Chips Act er et led i jagten på forsyningssikkerhed og strategisk autonomi.

Kommissionen præsenterede den 8. februar 2022 sin EU Chips Act, som skal fordoble EU’s andel af den globale chipproduktion fra 10 pct. til 20 pct. i 2030. Forslaget skal åbne for samarbejde mellem medlemslande og virksomheder i EU samt i andre lande for at etablere forskning, udvikling og produktion af avancerede mikrochip i EU i forsøget på at etablere digital suverænitet.

Forslaget åbner for statsstøtte til produktion af mikrochip og for i nødstilfælde at reservere mikrochip produceret i EU til EU-virksomheder. Sidst nævnte er i særdeleshed en kontroversiel part af EU’s Chips Act, som i væsentlig grad følger den amerikanske Defence Act, som tillader administrationen i Washington at gribe ind i produktionskæder og import og eksport af strategisk vigtige varer eller tjenesteydelser.

Kommissionen foreslår at mobilisere omkring 43 mia. euro i offentlige midler fra EU’s budget, fra Den europæiske Investeringsfond og fra medlemslandene, som så kan suppleres med midler fra private investorer, herunder store internationale mikrochip producenter som Intel.[26] Intel rapporteres at være klar til at bidrage til etablering af en mikrochip fabrik i Magdeburg i Tyskland.[27]

Etablering af mikrochip-produktion kræver store investeringer og “know-how”. Kommissionen forestiller sig, at medlemslande og virksomheder samarbejder via et formaliseret samarbejde om mikrochip, godkendt af Kommissionen, som også godkender den nødvendige statsstøtte til etablering af produktion af chip. Kommissionen har gjort regler om statsstøtte til projekterne mere enkle og vil sørge for bedre adgang også for små- og mellemstore virksomheder.

Medlemslandene har i det Europæiske Råd bakket op om at fremme en chipproduktion i EU, men deres reaktion på forslaget, herunder forslaget om i nødstilfælde at reservere EU-chip til virksomheder i EU, er usikker. Forslaget kan føre til interne konflikter i EU om, i hvilke lande produktionen skal etableres og til eksterne handels- og sikkerhedspolitiske konflikter, for eksempel hvis aftaler laves med taiwanesiske virksomheder.


Kritik af EU’s Chips Act

EU har i begrænset omfang styrkepositioner inden for mikrochipproduktionsprocessen bl.a. inden for design af mikrochip, jf. figur 1 og for levering af særlige maskiner til brug for fremstilling af mikrochip. Kun hollandske ASML kan lave det avancerede ultraviolette litografiske udstyr til at fremstille avancerede chips på under 5 nanometer. Produktionskapacitet i Europa drejer sig primært om produktion af større mikrochip på 22 nanometer til brug for eksempel i biler27 .

Med forslaget er der skabt en mulighed for at få etableret fabrikker til fremstilling af avancerede mikrochip. Antages det for eksempel at støtte andelen i EU kan hæves fra omkring 15 procent til omkring 25 procent af de nødvendige investeringer for at tiltrække asiatiske investorer, vil 43 mia. euro i offentlige midler give plads til etablering af ca. 4 store fabrikker til fremstilling af avancerede mikrochip på under 10 nanometer med ca. 20 mia. euro reserveret til direkte støtte. Resten af de forudsatte offentlige midler kan bruges på udbygning af know-how og design for avancerede mikrochip ved at medvirke til at udbygge det eksisterende europæiske industrielle miljø på området for mikrochip produktion, inklusive for avancerede chip.

Derimod vil EU ikke være selvforsynende på mikrochip-området. Men det er ifølge Kommissionens viceformand, Margrethe Vestager heller ikke hensigten med forslaget. EU skal i højere grad samarbejde med ”like-mindede” globale partnere som USA, Japan, Sydkorea og Taiwan28 .

Gennemføres forslaget vil EU formentligt blive mere attraktiv for især amerikanerne som samarbejdspartner på området for fremstilling af avancerede mikrochip, hvilket også kunne øge EU’s muligheder for samarbejde med de tre dominerende asiatiske lande inden for mikrochip fremstilling og i forhold til forskning, udvikling og design af mikrochip.

Det vil næppe give EU og europæiske mikrochipproducenter en afgørende markedsandel på andre områder end allerede eksisterende dele af produktionsprocessen, som det hollandske firma ASML besidder for litografisk udstyr til brug for fremstilling af avancerede mikrochip. Derfor skal EU også bruge midler til at forbedre sin position på de områder, hvor EU har en god position såsom mindre sofistikerede mikrochip til bilindustrien, levering af sofistikeret materiel til afgørende dele af produktionsprocesforskning, samt forskning, udvikling og design af mikrochip29 .Det vil medvirke til at konsolidere eller forstærke EU’s styrkepositioner og dermed give EU en bedre forhandlingsposition i tilfælde af forsyningsproblemer som følge af mangel på mikrochip til EU’s fremstillingsindustri under pandemien eller som følge af sikkerhedspolitiske konflikter.


USA og Kina fører begge aktiv industri- og handelspolitik som led i deres sikkerhedspolitik

Kapløbet om mikrochip drejer sig ikke alene om forsyningssikkerhed men har også på grund af mikrochips betydning for fremtidig grøn og digital omstilling og udvikling af militært udstyr en væsentlig plads i konflikten mellem verdens to førende nationer, USA og Kina. Den strid beskriver historikeren og politologen, Graham Alison som en historisk kamp mellem en førende magt, USA og en kommende magt, Kina, som potentielt kan føre til en krig30 .

What does Xi Jinping’s China want? In one line: to make China great again, skriver Alison. Det betyder ifølge kineserne, at Kina skal kunne matche USA og andre lande økonomisk og være i stand til at varetage sine interesser på en sådan måde, at andre lande anerkende disse interesser31 .

Optrapningen af konflikten omkring Taiwan, først med EU i forbindelse med Litauens uofficielle anerkendelse af Taiwan og Europa-Parlamentets besøg i Taiwan og siden med USA i forbindelse med lederen af Kongressen, Nancy Pelosis besøg i Taiwan, viser, at kineserne er meget følsomme, hvad angår Taiwans fortsatte status som en del af Kina. Nikkei Asia rapporterer, at Xi Jinping i forbindelse med sit tredje mandat som leder af Kina ønsker at sikre, at ledende kinesiske militærfolk deler hans opfattelse af, at Taiwan er en del af Kina32 . Samtidigt rapporteres også om militær mobilisering i Taiwan33 .

Både USA og Kina har længe betragtet national sikkerhed og økonomiske interesser som to sider af samme sag og har vel i realiteten været i et kapløb om generelt at sikre uafhængighed af den anden part i de sidste 15-20 år34 .

Hvad angår mikrochip, så fører USA som illustreret ovenfor en særdeles aktiv industripolitik med både finansiel støtte til private investeringer, skatteafskrivninger, og aktiv brug af magtpositioner i mikrochip sektoren og i sikkerhedspolitikken for at opnå sine mål. Både tidligere og under pandemien har USA ført en ”hands-on” industripolitik, når nationens interesser tilsagde det.

Kina har siden Deng Xiaoping også ført en industripolitik afstemt efter dets nationale interesser, og den nuværende kinesiske leder Xi Jinping har forankret denne i ideen om at genskabe Imperiet i Midten fra midten af forrige årtusinde. Kina har overhalet USA som verdens største økonomi. Kina er også klodens største industriproducent, hvad angår skibe, stål, aluminium, møbler, mobiltelefoner og computere m.m. Også inden for uddannelse af ingeniører, matematikere og naturvidenskabsfolk er Kina førende35 .

Kinas succes er indtil videre i høj grad baseret på imitation og masseproduktion, men Kina arbejder også på at sikre sig en førende position, hvad angår sjældne metaller, og som vi har set ovenfor mikrochip.


Kapløbet mellem USA og Kina presser EU til at føre en mere aktiv industripolitik

I relation til Kinas koncentration af udvinding af sjældne jordarter annoncerede Kommissionens formand, Ursula von der Leyen i sin State of the Union tale den 14.september et ”European Critical Raw Materials Act og en Sovereignity Fund, som skal bidrage til at sikre  forsyning, herunder udvinding til EU af råmaterialer som sjældne jordarter, hvor Kina i dag kontrollerer 90 procent af den globale udvindingsindustri. Forslaget vil bygge på samme elementer som EU’s Chips Act dvs. fælles EU-støtte og beføjelser til Kommissionen til håndtering af nødsituationer med mangel på levering36 .

Industrikommissær Thierry Breton placerer i et indlæg de foreslåede initiativer som led i en samlet EU-industripolitik med EU initiativer om samarbejde om batterier, hydrogen, mikrochip og råmaterialer og den af Kommissionsformanden foreslåede suverænitetsfond, hvor sidstnævnte ifølge Breton skal finansieres via fælles EU-lån som det skete med Genopretningsfonden37 .

Krigen i Ukraine vidner om, at krig, også i Europa, desværre stadig er en mulighed. Pandemien og krigen har gjort det klart, også for europæerne, at der kan være stor risiko ved at blive for afhængige af leverancer fra enkelte lande. Alligevel er der forståeligt stor tøven over for at gribe ind i markedsmekanismerne i mange EU-lande. Den europæiske forening af mikrochipproducenter fraråder indgreb i markedsmekanismerne i mikrochipsektoren i kritiske kommentarer til Kommissions forslag om SMEI (Single Market Emergency Instrument), fordi indgreb i krisesituationer er stærkt risikofyldte på grund de komplicerede produktions- og forsyningskæder38 .

Givet begge de førende magters og Ruslands anvendelse af industri- og forsyningspolitikken som et aktivt våben har EU dog næppe anden mulighed end at følge trop med en industri- og forsyningspolitik, som er mere aktiv end hidtil, og som sigter på en diversificering af forsyningskæder og en aktiv politik for at sikre EU indflydelse på flere afgørende elementer i produktionen af strategisk væsentlige produkter som mikrochip.

Hvis EU-landene ikke kan enes om at give Kommissionen særlige beføjelser til at gribe ind i markederne og tilsidesætte private kontrakter om levering i nødsituationer, må landene selv påtage sig det ansvar, men under fælles regler for ikke at ødelægge det indre marked. For mikrochip gælder også, at kun EU som helhed kan sikre forsknings- og udviklingsmidler og samarbejde imellem EU-landene til en økonomisk rationel udbygning af avanceret mikrochip produktion. I det hele taget må indgreb i markedsmekanismer kun ske i nødstilfælde og som pression over for andre industrimagter.

I den nuværende internationale situation med Ruslands krig i Ukraine og skærpelsen af den sino-amerikanske teknologiske og sikkerhedspolitiske konflikt bliver en mere aktiv industri- og handelspolitik, herunder EU’s Chips Act, lige som EU-landenes opbakning til kravet i NATO om forsvarsudgifter på 2 procent en adgang på godt og ondt til at sikre sig amerikansk støtte til fremtidig økonomisk og militær sikkerhed.

  • 1https://www.politico.eu/article/the-chips-are-down-russia-hunts-western-parts-to-run-its-war-machines/?utm_source=POLITICO.EU&utm_campaign=f70eb5c4a2-EMAIL_CAMPAIGN_2022_09_06_03_56&utm_medium=email&utm_term=0_10959edeb5-f70eb5c4a2-189595045
  • 2https://www.newstatesman.com/ideas/2022/08/future-world-order-semiconductor-chips
  • 3https://www.politico.com/news/2022/09/18/joe-biden-pandemic-60-minutes-00057423?utm_source=POLITICO.EU&utm_campaign=71d14e4a1d-EMAIL_CAMPAIGN_2022_09_19_04_37&utm_medium=email&utm_term=0_10959edeb5-71d14e4a1d-189595045
  • 4The Age of Unpeace, Mark Leonard, september 2021
  • 5https://www.project-syndicate.org/commentary/chips-act-subsidies-will-undermine-semiconductor-competition-and-innovation-by-anne-o-krueger-2022-08; https://www.pubaffairsbruxelles.eu/opinion-analysis/is-the-eu-chips-act-the-right-approach/; https://thinkeuropa.dk/notat/2022-02-kan-kommissionens-chips-act-sikre-levering-af-mikrochip-til-europa
  • 6https://www.ft.com/content/60fc295d-e9d1-4c2b-92fe-f9dc06a822e4?emailId=62fd164c9cda6f0023a37141&segmentId=2785c52b-1c00-edaa-29be-7452cf90b5a2
  • 7https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/BRIE/2022/733596/EPRS_BRI(2022)733596_EN.pdf; https://www.semiconductors.org/wp-content/uploads/2021/05/BCG-x-SIA-Strengthening-the-Global-Semiconductor-Value-Chain-April-2021_1.pdf
  • 8Strategic dependencies and capacities, Kommissionens tjenestegrene, (SWD 2021, 352) 5.maj 2021
  • 9Ibid.
  • 10https://web-assets.bcg.com/27/cf/9fa28eeb43649ef8674fe764726d/bcg-government-incentives-and-us-competitiveness-in-semiconductor-manufacturing-sep-2020.pdf
  • 11https://www.whitehouse.gov/briefing-room/statements-releases/2022/08/25/fact-sheet-president-biden-signs-executive-order-to-implement-the-chips-and-science-act-of-2022/
  • 12https://www.whitehouse.gov/briefing-room/statements-releases/2022/08/25/fact-sheet-president-biden-signs-executive-order-to-implement-the-chips-and-science-act-of-2022/; https://www.semiconductors.org/wp-content/uploads/2022/07/Pass-the-CHIPS-Act-of-2022-Fact-Sheet.pdf
  • 13https://www.ft.com/content/ffa21fd7-b8d9-4a15-be2b-cce21d12371d; https://www.ft.com/content/1f9d0e2a-a741-11e9-984c-fac8325aaa04; https://asia.nikkei.com/Business/Tech/Semiconductors/U.S.-tightens-chip-export-rules-to-China-hitting-Nvidia-and-AMD?utm_campaign=IC_asia_daily_free&utm_medium=email&utm_source=NA_newsletter&utm_content=article_link
  • 14https://www.ft.com/content/ffa21fd7-b8d9-4a15-be2b-cce21d12371d
  • 15https://asia.nikkei.com/Spotlight/The-Big-Story/US-China-tech-war-Beijing-s-secret-chipmaking-champions
  • 16Ibid.
  • 17https://www.ft.com/content/f108567d-4e8f-4561-9486-d80bb164812a
  • 18https://www.project-syndicate.org/commentary/chips-act-subsidies-will-undermine-semiconductor-competition-and-innovation-by-anne-o-krueger-2022-08?barrier=accesspaylog
  • 19https://www.ft.com/content/c6acf9f3-7c3a-462d-9e77-ba7ae105c6ae?segmentId=114a04fe-353d-37db-f705-204c9a0a157b
  • 20https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/swd-strategic-dependencies-capacities_en.pdf
  • 21Ibid.
  • 22https://asia.nikkei.com/Spotlight/The-Big-Story/US-China-tech-war-Beijing-s-secret-chipmaking-champions
  • 23https://www.ft.com/content/0496b125-7760-41ba-8895-8358a7f24685
  • 24https://asia.nikkei.com/Spotlight/The-Big-Story/US-China-tech-war-Beijing-s-secret-chipmaking-champions
  • 25https://asia.nikkei.com/Spotlight/The-Big-Story/US-China-tech-war-Beijing-s-secret-chipmaking-champions
  • 26https://www.ft.com/content/0496b125-7760-41ba-8895-8358a7f24685
  • 27https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/library/european-chips-act-staff-working-document; https://www.raeson.dk/2022/malthe-munkoee-i-raeson-soendag-mikrochips-er-stormagternes-nye-kampplads-og-oprustningen-er-allerede-i-gang/; https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/ov/speech_22_5493
  • 28https://thinkeuropa.dk/notat/2022-02-kan-kommissionens-chips-act-sikre-levering-af-mikrochip-til-europa
  • 29https://www.ifri.org/sites/default/files/atoms/files/poitiers_weil_eu_chips_act_2022.pdf
  • 30Destined for war. Can America and China escape Thucydite’s Trap? Graham Alison, 2017
  • 31Ibid.
  • 32https://asia.nikkei.com/Politics/International-relations/Taiwan-tensions/Xi-poised-to-build-support-on-Taiwan-with-senior-military-picks?utm_campaign=IC_asia_daily_free&utm_medium=email&utm_source=NA_newsletter&utm_content=article_link&del_type=1&pub_date=20220913123000&seq_num=6&si=a256b26a-8535-4274-bab1-f910a34efb37
  • 33https://asia.nikkei.com/Spotlight/Asia-Insight/Cyber-warfare-China-attacks-force-Taiwan-to-bolster-defenses?utm_campaign=IC_asia_daily_free&utm_medium=email&utm_source=NA_newsletter&utm_content=article_link&del_type=1&pub_date=20220913123000&seq_num=2&si=a256b26a-8535-4274-bab1-f910a34efb37
  • 34The Age of Unpeace, Mark Leonard, September 2021
  • 35Ibid. og Destined for War. Graham Alison, 2017
  • 36https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/ov/speech_22_5493
  • 37https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/STATEMENT_22_5543
  • 38https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/13181-Single-market-new-EU-instrument-to-guarantee-functioning-of-single-market-during-emergencies/F3258200_en

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

European Union, 2012, Bruno Portela
Abonner på vores nyhedsbrev

Bliv opdateret på europæisk politik og hele verdenssituationen

* obligatorisk

Tænketanken EUROPA bruger ovenstående oplysninger til at sende dig vores nyhedsbrev og invitationer til arrangementer. Vi behandler dine oplystninger, indtil du tilbagekalder dit samtykke.

Indhold