Læs også
Klima & Energi
Det siges, at en grøn bølge strømmede igennem Europa i 2019. Grønne og liberale partier gik frem ved EP-valget, og Fridays for Future-demoer fyldte i gaderne. Men har bølgen overhovedet taget fat?
Europæisk politik
Ursula von der Leyens plan for Europa
I denne uge skal Ursula von der Leyen fremlægge sin europapolitiske dagsorden for de næste 5 år, en dagsorden, hun håber, vil sikre hende det nødvendige flertal i Europa-Parlamentet.
Hovedkonklusioner
- Ursula von der Leyen har kun ét skud i bøssen, når Europa-Parlamentet skal stemme om hvorvidt, hun kan fortsætte fem år mere som formand for Kommissionen. Derfor har Ursula von der Leyen også skulle tage mange hensyn, når hun denne uge fremlægger sin europapolitiske dagsorden.
- Det forventes at forsvar og sikkerhed vil være hovedprioriteten de kommende fem år.
- Europas manglende konkurrencevne vil formentlig udmønte sig i en "”Competitiveness Deal” .
- Klima og miljø dagsordenen vil blive fastholdt som en vigtig prioritet, men Ursula von der Leyens primære fokus vil være at bakke op om de allerede fastlagte målsætninger på området.
- Derudover vil udvidelse, EU's værdier og migration blive centrale dagsordner, mens det digitale område forventes at blive nedprioriteret sammenlignet med forrige periode.
Står det til EU’s stats- og regeringsledere, skal Ursula von der Leyen fortsætte som formand for Kommissionen de næste fem år. Før hun officielt kan tiltræde, skal von der Leyen dog godkendes af Europa-Parlamentet.
Parlamentets afstemning om von der Leyens fremtid er kalender sat til torsdag den 18. juli. Og der er meget på spil. Von der Leyen får kun en chance i Parlamentet: Får hun ikke flertal ved afstemningen, skal der findes en ny kandidat til posten. Ved sidste afstemning i 2019 blev hun stemt igennem med et meget snævert flertal (9 mandater), og flertallet kan også denne gang vise sig at blive snævert.
Von der Leyens bedste bud på et flertal er at samle centerkoalitionen (EPP, S&D og Renew) og de Grønne. Selvom denne konstellation giver hende et flertal på 454 ud af 720 mandater, skal det påregnes, at mellem 10-20% af MEP’erne ikke følger deres gruppes linje, og det er derfor vigtigt at have en flertalskonstellation bag sig, der giver plads til afhoppere.
Særligt de Grønne har været kritiske overfor von der Leyens kompromissøgende tilgang til landbruget og overfor Kommissionens tilbagetrækning af flere forslag på miljøområdet. Men trods de Grønnes kritik af von der Leyen har hun de sidste fem år været driftssikker på klimadagsordenen og står som det bedste bud på en kommissionsformand, der vil prioritere den grønne dagsroden.
Op til valget har bl.a. S&D og Renew-gruppen markeret sig på krav om, at flertallet bag von der Leyen skal være pro-EU, pro-Ukraine og pro-retsstat. Så selvom von der Leyens egen gruppe i tiltagende grad har vist sig villig til at samarbejde med højrefløjsgruppen ECR, vil det ikke være spiseligt for venstrefløjen, hvis flertallet bag von der Leyen afhænger af stemmer fra ECR. De nye højrefløjsgrupper – Patrioterne og Suverænisterne – er i denne sammenhæng udenfor indflydelse og er ikke blevet taget med på råd i udformningen af von der Leyens program.
Når det kommer til forhandling af lovforslag i næste periode, forventes det, at ECR bliver en del af flertalsbærende koalitioner fx på miljø og landbrug, ligesom de har været det i perioden 2019-2024. Men i afstemningen om von der Leyen vil ECR ikke spille en afgørende rolle.
Læs mere om ECR’s rolle på miljøområdet her:
Op til afstemningen har von der Leyen været i tæt dialog med de centrale politiske grupper i Parlamentet. Senest har hun holdt møder med S&D, Renew og de Grønne den 9. og 10. juli for at sikre sig, at hendes europapolitiske dagsorden er afstemt med deres krav og positioner.
Ursual von der Leyens europapolitiske dagsorden
I forbindelse med afstemningen vil von der Leyen præsentere sin politiske dagsorden, som er hendes bud på en række prioriteter, der kan samle et flertal i Parlamentet. Mange svære balancer skal nås: både når det kommer til vægtningen af EU’s sociale politik, krav til størrelsen af EU’s budget, respekt for retsstaten og EU’s klimapolitik.
Hendes dagsorden vil tage bestik af den europæiske valgkamp og de manifester, som de politiske grupper har udgivet før valget. Derudover vil von der Leyens prioriteter også reflektere Det Europæiske Råds strategiske dagsorden og forsøge at indarbejde de krav og konkrete ideer, de europæiske politiske grupper har fremsat efter valget.1
Læs også
EP-valg 2024
6.-9. juni er der valg til Europa-Parlamentet. Tænketanken EUROPA giver her et overblik over de europæiske politiske gruppers mærkesager og positioner.
Von der Leyens dagsorden er ikke blot et instrument til at sikre hende flertal - den vil også være retningsanvisende for Kommissionens arbejdsprogram og mange af de flagskibsprojekter, den vil rulle ud over de kommende fem år.
Ursula von der Leyens 2019-dagsorden: A Union that Strives for More
Der er sket meget i EU, siden von der Leyen fremlagde sine politiske prioriteter i 2019. Dengang var de ordnet under seks overskrifter med stærkt fokus på den grønne dagsorden, men centrale initiativer som fx Kommissions digitale regulering og migrationspagten blev også annonceret.
1. En europæisk grøn pagt
Von der Leyens altoverskyggende hovedprioritet i 2019 var, at EU skulle arbejde for at blive klodens første klimaneutrale kontinent. Hun lovede bl.a. at fremsætte en European Green Deal indenfor sine første 100 dage, samt at foreslå en europæisk klimalov og udvide det europæiske kvotehandelssystem.
2. En økonomi, der tjener alle
Under afsnittet om økonomi og socialpolitik fremhævede hun særligt SMV’ernes væsentlige rolle i europæisk økonomi og lovede at færdiggøre den europæiske kapitalmarkedsunion samt fokusere på at færdiggøre bankunionen. Det var ligeledes en prioritet at fremsætte nye regler for bl.a. minimumslønninger og løntransparens og bekæmpe ungdomsarbejdsløshed.
3. Et Europa klar til den digitale tidsalder
Det digitale område var en central prioritet i von der Leyens 2019-dagsorden, men med færre konkrete tiltag. Dog blev EU’s Digital Service Act annonceret samt indsatser indenfor AI og digital uddannelse.
4. Fremme af vores europæiske levevis
Von der Leyen lagde i 2019 vægt på, at EU er et fællesskab baseret på lov og værdier, og at begge dele skal respekteres. Hovedfokus var på migration og på at fremsætte EU’s Pagt for asyl- og migration, der skulle reformere Dublinsystemet, at styrke samarbejdet med transitlande og etablere et fælles europæisk asylsystem samt en mere solidarisk byrdefordeling.
5. Et stærkere Europa i verden
Fokus var dengang på, at EU skulle være global leder for frihandel og fair global konkurrence. Og at EU’s handelspolitik skulle samtænkes med en ambitiøs klimapolitik. I 2019 var der endnu ikke en aktiv udvidelsesdagsorden, og fokus var derfor på at sikre et ”europæisk perspektiv” for Vestbalkan og et fungerende partnerskab med UK. Sikkerhed fyldte meget lidt, men det understreges, at EU bør arbejde for at udvikle en forsvarsunion.
6. Nyt skub i europæisk demokrati
Konferencen om Europas Fremtid blev annonceret. Von der Leyen fremsatte derudover en række ideer om at give Parlamentet ret til at fremsætte lovforslag, at overgå til kvalificeret flertalsafgørelser på fx skatte- og energipolitik, og at reformere spidskandidatprocessen. Der er sket begrænset fremskridt på hendes institutionelle dagsorden.
Nedenfor er forventningerne til von der Leyens europapolitiske dagsorden for de næste fem år, og hvad man bør holde særligt øje med, når hun præsenterer den:
Sikkerhed og forsvar bliver hovedprioritet
Von der Leyen forventes at understrege nødvendigheden af, at EU bliver en tydeligere geopolitisk spiller med en fælles tilgang til de sikkerhedsmæssige udfordringer, Unionen står overfor.
Sikkerhed og en styrkelse af europæisk forsvarsindustri forventes at være blandt von der Leyens hovedprioriteter. Der er stort pres fra både EU’s stats- og regeringschefer samt fra Parlamentet på, at Kommissionen sætter fokus på europæisk sikkerhed i den næste periode - ligesom von der Leyen forventes at gentage EU’s fortsatte og urokkelige støtte til Ukraine.
Von der Leyen vil med al sandsynlighed bekræfte, at der kommer en Forsvarskommissær med ansvar for at styrke udviklingen af den europæiske forsvarsindustri. Fokus vil være på at skabe en Europæisk Forsvarsunion og et indre marked for forsvarsmateriel. Her vil von der Leyen fokusere på behovet for en hurtig forhandling og vedtagelse af Kommissionens forsvarsindustrielle program (EDIP), som er en delvis implementering af den første forsvarsindustrielle strategi (EDIS), lanceret i foråret.
Den næste Kommission skal fremsætte forslag til EU’s syvårige budget (forventet i 2025), og von der Leyen forventes at ville arbejde for at styrke EU’s forsvarsbudget, herunder den europæiske forsvarsfond.
Hvad skal man holde øje med:
- Der er mange ideer i spil til, hvordan man skal finansiere EU’s styrkede fokus på forsvar (herunder Den Europæiske Investeringsbanks rolle, etablering af en forsvarsinvesteringsfond, optagelse af fælles gæld, finansiering med egen ressourcer) – det er uvist, om von der Leyen vil give en indikation på, hvilken vej Kommissionen ser som mest farbar.
- Vil den nye kommissær kun fokusere på industrielt forsvarssamarbejde, som tidligere lå under industri-kommissærens ansvarsområde, eller vil posten også omfatte bredere sikkerhedsspørgsmål, evt. i en koordinerende rolle? Selvom Kommissionens rolle i sikkerheds- og forsvarspolitik er begrænset og stadig primært hører under Rådet, er der en lang række politikområder, hvor Kommissionen spiler en stadigt voksende rolle. Det gælder områder som økonomi, klima, energi, transport, digitalisering, rumfart, cyber og innovation, der er af afgørende betydning for europæisk sikkerhed. Derfor kan von der Leyen overveje at oprette en større post som sikkerheds- og forsvarskommissær.
Læs også
Think
Udkastet til den strategiske dagsorden for 2024-2029 adskiller sig fra tidligere versioner ved at lægge stor vægt på sikkerhed og konkurrenceevne. Vi har sammenlignet den nyeste udgave med tidligere.
Økonomi og konkurrencevne er højt på dagsorden
EU’s konkurrenceevne og økonomiske sikkerhed er også højt på den politiske dagsorden og vil være en central prioritet for von der Leyen. Det er sandsynligt, at hun fremsætter en ”Competitiveness Deal” som et af sine flagskibsprojekter, men det forventes ikke, at hun for nuværende vil sige meget om, hvad den vil indeholde, bortset fra et generelt mål om at lempe reguleringsbyrden for europæisk erhvervsliv.
På det indre marked vil hun lægge sig op ad Enrico Lettas rapport og referere den strategi for det indre marked, som Kommissionen vil fremsætte i 2025. Von der Leyen lovede allerede i 2019 at færdiggøre kapitalmarkedsunionen, og hun vil sandsynligt igen understrege behovet for at accelerere dette arbejde.
Læs også
Industripolitik
Mario Draghis længe ventede rapport om EU’s konkurrenceevne er på trapperne. Den bliver næppe et nybrud i debatten, men kan alligevel stå som et pejlemærke for politikerne i de kommende år.
Det forventes, at von der Leyen kommer til at nævne behovet for at indføre nye egenressourcer i EU. Stats- og regeringscheferne noterede behovet for nye egenressourcer i deres strategiske dagsorden, og der er fra flere partigrupper krav om, at EU’s finansieringsbehov (fx til det grønne og forsvaret) matches af nye egenressourcer. Dertil kommer, at EU’s genopretningslån efter planen skal tilbagebetales fra 2028 med egenressourcer (der endnu ikke er indført). Det er et åbent spørgsmål, om von der Leyen går videre end at notere behovet og referere til de ideer, Kommissionen allerede har fremsat.
Von der Leyen lagde allerede i 2019 op til en ambitiøs socialpolitik, og det politiske fokus på dette er siden da steget som følge af energi- og fødevareinflation. Der er således et stort pres fra særligt S&D og de Grønne for, at hun fortsat lægger en ambitiøs linje på det sociale.
Hvad skal man holde øje med:
- Der er stort fokus på konkurrenceevne og økonomisk sikkerhed – altså initiativer, der vil beskytte EU’s globale økonomiske position, men i mindre grad fokus på spørgsmålet om, hvor EU’s fremtidige vækst skal komme fra. I 2019 var svaret grøn transition. Det er interessant, om eller hvordan von der Leyen vil adressere vækstspørgsmålet.
- Grundet de store investeringsbehov peger flere på nødvendigheden af et styrket EU-budget (forslag forventes fremsat i 2025). Det bliver vigtigt at holde øje med, om von der Leyen kommer med indikationer på Kommissionens tanker om det næste budget.
- Det kan forventes, at egenressourcer samt en overgang til QMV på skat nævnes, men det er uvist, om von der Leyen vil fremsætte noget konkret på egenressourcer.
- Rapporten fra Mario Draghi, der bl.a. skulle have adresseret spørgsmålet om behov for ny fælles EU-gæld, er udskudt. Regeringsledernes strategiske dagsorden lægger fokus på EIB’s rolle – ikke på gæld. Det forventes således ikke, at von der Leyen vil adressere gældsspørgsmålet direkte, men det bliver vigtigt at holde sig for øje, hvilke værktøjer hun ser som løsninger på EU’s investeringsbehov.
- Von der Leyen har de seneste år lagt stor vægt på den økonomiske sikkerhedsdagsorden og behovet for ”derisking” fra Kina, men vil det også blive en særskilt prioritet for hende at trække produktion af fx solceller eller medicin tilbage til Europa?
- Digitalisering er en nødvendig forudsætning for en styrket konkurrenceevne. Vil von der Leyen italesætte det tiltagende teknologiinvesterings gab mellem EU og Unionens konkurrenter?
Fortsatte ambitioner på klimaområdet
De sidste fem år har von der Leyen-Kommissionen formået at få vedtaget en vidtrækkende klimapolitisk dagsorden, der har til formål at sikre, at EU frem mod 2030 reducerer sine emissioner med 55%.
Der vil derfor være fokus på implementering. Men det vil ikke stå alene. Von der Leyen må forventes at understrege, at hun vil arbejde for ambitiøse 2040-klimamål. Kommissionen har allerede indikeret, at den bakker op om en målsætning på 90 procent, og S&D og de Grønne ser gerne, at dette måltal hæves.
Det forventes, at von der Leyen vil bekræfte sin opbakning til EU’s målsætning om at blive klimaneutral i 2050, og at hendes europapolitiske dagsorden vil indeholde nye grønne initiativer, særligt med fokus på klima og energi (herunder en europæisk energiunion), og med stærkt fokus på initiativer, der vil styrke EU’s globale konkurrencekraft (fx investeringer i nye teknologiområdet som Bioteknologier og CCS).
Von der Leyen vil også forventeligt sætte fokus på forholdet mellem grøn omstilling og sociale retfærdighed – og de udfordringer der mødes i landbruget og landområder. Det er sandsynligt, at hun i sin europapolitiske dagsorden fremsætter konkrete ideer på dette område, fx i form af en ”Rural Deal”.
Hvad skal man holde øje med:
- Både S&D og de Grønne har stillet krav om en fortsat ambitiøs miljødagsorden (inkl. forurening, vand og grøn omstilling af fødevarer). Det er dog usikkert om Kommissionen vil komme med ambitiøse initiativer.
- Den næste Kommission vil skulle tage stilling til, hvordan landbrugets emissioner skal reguleres og har allerede indikeret, at der arbejdes mod et kvotehandelssystem for landbruget (AGRI ETS). Her er det også vigtigt at holde øje med indikationer af tidslinje, og samspil med reform af den fælles landbrugspolitik.
Retsstat, værdier og udvidelse
Von der Leyen stod allerede i 2019 stærkt på, at EU er et rets- og værdifællesskab, og Kommissionen har under hendes ledelse introduceret nye mekanismer, der muliggør at stoppe udbetalinger af EU-midler til lande, der ikke overholder retsstatsprincippet.
Særligt givet de interne uenigheder i Parlamentet om, hvorvidt man i EU bør samarbejde med den EU-kritiske højrefløj, forventes det, at von der Leyen igen vil understrege nødvendigheden i, at EU’s regler og værdier overholdes. Ligesom von der Leyen forventes at understrege, at hendes projekt er pro-europæisk, pro-ukraine og pro-retsstat. Von der Leyen har tidligere annonceret et ”European Democracy Shield” der primært skal beskytte Europa mod demokratiundergravende aktiviteter udefra. Det er uvist, om hun vil komme med yderligere initiativer.
Von der Leyen vil understrege sin helhjertede opbakning til Ukraine og til en EU-udvidelse, forudsat at kandidatlandene lever op til EU’s krav.
Hvad skal man holde øje med:
- Reform af EU’s institutioner og beslutningsprocesser er en væsentlig forudsætning for et større EU, men der er ikke stor enighed om, hvordan EU skal redesignes. Det bliver interessant at lægge mærke til, om der kommer udmeldinger på dette.
- Der har været tale om i højere grad at linke EU’s programmer til konkrete politiske målsætninger, og betinge udbetalingen af EU-midler af politisk målopfyldelse. Von der Leyen vil muligt løfte sløret for Kommissionens tanker om hvordan EU’s udbetalinger bedre kan strømlines med EU’s politiske målsætninger.
- Indikationer af omfang af midler til Ukraine og de andre ansøgerlande.
Migration vil blive et centralt emne
Migration var et centralt tema i von der Leyens 2019-dagsorden med fokus på EU’s Pagt for Asyl og Migration, der blev vedtaget i 2023. Området har, grundet det stigende antal ankomster, stor politisk bevågenhed, men der er uenighed både blandt de politiske grupper i Parlamentet og blandt EU-landene om, hvordan EU’s asyl og migrationspolitik skal videreudvikles.
Forventningen er, at migration vil være centralt i von der Leyens europapolitiske dagsorden. Hun vil understrege behovet for at få implementeret EU’s nye Pagt samt for yderligere tiltag med fokus på eksternalisering – herunder særligt styrkede partnerskaber med transitlande.
Hvad skal man holde øje med:
- Der er blandt nogle EU-lande og fra EPP-gruppen ønske om, at EU skal afsøge muligheden for at oprette asylcentre i tredjelande. Der er dog ikke bred opbakning til denne ide blandt de partier, der forventes at stå bag von der Leyen, og det er derfor ikke sandsynligt, at disse takter bliver en del af von der Leyens europapolitiske dagsorden.
Det digitale område er nedprioriteret
Det digitale bliver ikke en topprioritet i samme grad som i 2019, hvor von der Leyen rangerede området blandt de tre vigtigste dagsordener som en del af ”the twin transition”.
Det er usikkert om det digitale for en særskilt overskrift. Frem for at stå stærkt i egen ret vil digital teknologi nok mere sandsynligt udpeges som en nødvendig forudsætning for at opfylde EU’s mål frem mod 2024. Det gælder især missionen om at styrke konkurrenceevnen, hvor den digitale omstilling er vejen til at øge Europas haltende produktivitet. Kommissionen anser også det digitale som en vigtig søjle både for den grønne omstilling og Europas økonomiske sikkerhed, hvor størstedelen af EU’s udpegede ”kritiske teknologier” er digitale.
Det vigtigste mål for EU’s digitale omstilling i næste mandatperiode bliver at færdiggøre det store arbejde, som er påbegyndt siden 2019. Øverst på dagsordenen står håndhævelse og implementering af EU’s mange nye lovpakker på området – fra DSA/DMA til AI Act – og fokus vil være på at styrke og simplificere det digitale indre marked. De største klumper af EU’s digitale investeringer vil arbejde for at opnå EU’s Digital Decade Goals for 2030, der opfattes som en løftestang for europæisk produktivitet.
På enkelte punkter kan vi dog stadig forvente markante forslag til ny digital lovgivning. Kommissionen ventes især at præsentere en Digital Networks Act for at skabe et indre marked for telekom, at foreslå en revision af GDPR samt at opdatere forbrugerbeskyttelsen til den digitale tidsalder under arbejdstitlen Digital Fairness Act, bl.a. med mål om at styrke aldersverifikation og skrive regler om afhængighedsskabende design. Om von der Leyen vil udnævne dem konkret i sine visioner er dog tvivlsomt.
Hvad skal man holde øje med:
- Mere sandsynligt er det, at hun med brede penselstrøg vil understrege behovet for højere ambitioner indenfor tech, særligt AI. Men vil hun også bebude en ny storstilet investeringsplan, fx en European Tech Deal? Eller en mere snæver Chips Act 2.0?
- Vil von der Leyen lægge konkret vægt på ”digital suverænitet” og en reduktion af teknologiske afhængigheder som et selvstændigt mål for Kommissionen?
Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.
Abonner på vores nyhedsbrev
Bliv opdateret på europæisk politik og hele verdenssituationen
