Om os
Tænketanken EUROPA er en uafhængig Tænketank med fokus på Europa.
Tænketanken blev i 2013 etableret af arbejdsmarkedets parter, CO-industri og Dansk Industri med det formål at styrke den europapolitiske debat og politikudvikling i Danmark. I 2019-20 er Tænketanken relanceret med nye vedtægter, ny bestyrelse og direktør. Af vedtægterne fremgår det, at Tænketanken arbejder evidensbaseret og med særligt fokus på EU’s placering i verden.
I januar 2020 indgik Tænketanken EUROPA et strategisk samarbejde med den europæiske tænketank European Council on Foreign Relations (ECFR), som har kontorer i syv lande.
Hvad arbejder vi med?
En gang om året vedtages et arbejdsprogram for det følgende år. Pt. Har Tænketanken fokus på følgende emner:
Hvordan arbejder vi?
- Vi leverer uafhængige og evidensbaserede analyser om Europa. Vi formidler ny viden om aktuelle udfordringer og deres mulige konsekvenser for Danmark og deltager som eksperter i debatten. Vi følger alle større europæiske begivenheder, såsom topmøder og valg i centrale medlemslande.
- Vi arbejder policy-orienteret. Herved forstås bl.a. at tage temaer og dagsordener op, før de når en bred bevågenhed og aktualitet for på den måde at være med til at facilitere og kvalificere en debat om, hvilken holdning Danmark kan indtage. Til det formål samler vi danske og internationale teoretikere og praktikere til ”roundtables”.
- Vi trækker på et stort netværk blandt andre tænketanke, virksomheder, organisationer og embedsværk både i Danmark og internationalt. Sammen med vores strategiske samarbejdspartner ECFR udvikler vi policy-ideer, der kan indgå i den fælles europæiske debat.
- Vi er et mødested og knudepunkt i Danmark for aktører, som interesserer sig for europæiske forhold. Derfor holder vi konferencer, webinars og briefinger om udvalgte emner, gerne i samarbejde med andre aktører, ligesom vi ofte bidrager med et europæisk perspektiv på konferencer, årsdage etc. Vi hjælper desuden journalister og professionelle fra andre lande med analyser af dansk europapolitik.
- Da europapolitik – ligesom andre politikområder – bør være genstand for en bred offentlig debat, formidler vi vores analyser og viden til en bredere offentlighed via foredrag og forskellige medier.
- Tænketanken indtager ikke holdninger som organisation. Analyser, indlæg m.v. repræsenterer alene forfatterens/forfatternes betragtninger.
Vedtægter
Tænketankens vedtægter kan findes her.