Regeringen udskyder beslutningen om bankunnionen

I 2019 offentliggjorde den danske regering en rapport, der dokumenterede fordele ved dansk deltagelse i EU's Bankunion. Ikke desto mindre har regeringen valgt at udskyde en anbefaling om deltagelse.

Resume

I december 2019 offentliggjorde den danske og svenske regering embedsværksrapporter om de to landes mulige deltagelse i EU’s bankunion. Den danske rapport vurderer, at mange forhold taler for dansk deltagelse. Den danske regering har imidlertid valgt at udskyde en eventuel anbefaling om deltagelse og henviser til, at der fortsat er uklarhed om, hvordan elementer af bankunionen vil fungere. Den danske rapport anbefaler også, at der bør ske ændringer af dansk konkurslov og afklaring af enkelte spørgsmål for dansk realkredit inden en eventuel dansk deltagelse.

Bankunionen bygger på princippet om bail-in. Det betyder, at eventuelle tab i forbindelse med krisehåndtering af banker skal dækkes af aktionærer og kreditorer. Bankunionen er under opbygning med en fælles tilsyns- og afviklingsmyndighed og en fælles afviklingsfond til krisehåndtering af nødlidende banker. Bankerne er blevet styrket med hensyn til kapital og likviditet. Misligholdte lån er reduceret, men fylder stadig meget i enkelte eurolande, ligesom der er politiske uenigheder mht. etablering af en fælles indskydergarantiordning.

Uanset om Danmark (og Sverige) ender med at tilslutte sig, er det væsentligt for den økonomiske stabilitet i euroområdet – og dermed i hele EU inkl. Danmark – at bankunionen bliver etableret med solide fælles institutioner og regler. Der vil sandsynligvis komme flere finansielle kriser i fremtiden, og et velfungerende banksamarbejde kan reducere risikoen for, at disse kriser udvikler sig til større økonomiske kriser som det skete under finanskrisen i 2008. Derfor er det vigtigt, at også ikke-eurolande som Danmark og Sverige følger udviklingen af EU’s bankunion tæt.

Hovedkonklusioner

Uanset om Danmark ender med at tilslutte sig bankunionen er den af stor betydning for økonomien i hele eurozonen og dermed også for Danmark. Det bekræftes af netop offentliggjorte regeringsrapporter om det forstærkede banksamarbejde fra Danmark og Sverige.
Den danske rapport vurderer, at mange forhold taler for danske deltagelse, men anbefaler også ændringer af dansk lovgivning og afklaring af nogle problemer for især dansk realkredit.
Den danske rapport konkluderer, at hovedparten af problemerne mht. realkreditten er løst eller håndterbare, men at enkelte udestående problemer må afklares inden en mulig dansk deltagelse.
Begge rapporter vurderer, at deltagelse vil kunne styrke tilsyn med og krisehåndtering af nationale banker. Deltagelse vil også medføre øgede udgifter til bidrag fra bankerne til Tilsyns- og Afviklingsmyndigheden.
Rapporterne ser en risiko for, at deltagelse kan føre til større bidrag fra danske respektive svenske banker til krisehåndtering af andre landes banker. Dette vil dog ifølge den danske rapport alene kunne ske i ekstreme krisesituationer værre end den seneste finanskrise.
Bankunionen bygger på et fælles fundament for alle EU-lande med styrkede kapital- og likviditetskrav samt fælles regler for tilsyn med og krisehåndtering af banker. I bankunionen er der en fælles tilsynsmyndighed, en fælles afviklingsmyndighed og en afviklingsfond.
Bankerne i EU er blevet bedre polstrede med kapital og likviditet og har reduceret deres andele af misligholdte lån fra over 6 pct. til godt 3 pct. Banker i enkelte eurolande har dog stadig høje andele af misligholdte lån.
Bankunionens endelige udformning er fortsat til politisk forhandling. Blandt andet forhandles der om en fælles indskydergarantiordning. De fælles tilsyns- og afviklingsmyndigheder udvikler en fælles praksis for tilsyn og krisehåndtering.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.