FREJ & Tænketanken EUROPA: NGT Paneldebat til Folkemødet 2023
FREJ & Tænketanken EUROPA inviterer til fælles paneldebat om genteknologier i EU på Folkemødet 2023.
I 2023 fremsætter Kommissionen et lovforslag om Nye Genomiske Teknikker (NGT). Forslaget er allerede kontroversielt, og forventes at genstarte en debat om, hvorvidt genteknologier bør anvende i europæisk fødevareproduktion.
Meget har ændret sig siden 1990’ernes GMO-debat, og der er i dag stor uenighed om, hvorvidt nye genteknologier udgør en trussel eller kan være del af løsningen på klimakrisen og vores tilpasning til en klimaforandret verden.
I denne paneldebat sætter vi skarpt på dilemmaet og spørger, hvad der vejer tungest: forsigtighed over for nye teknologiske løsninger, eller en større risikovillighed til at tage nye værktøjer som NGT i brug?
Panelet består af:
- Charlie McPhillips, Den Grønne Ungdomsbevægelse
- Marie-Louise Boisen Lendal, Tænketanken FREJ
- Thyge Nygaard, Dansk Naturfredningsforening
- Rune-Christoffer Dragsdahl, Dansk Vegetarisk Forening
- Tavs Nyord, Tænketanken CONCITO
Panelet bliver modereret af Ditte Brasso Sørensen, Chefanalytiker, Tænketanken EUROPA