Debat

Vi må genskabe tilliden til den fri bevægelighed

Resume Opbakningen til den fri bevægelighed vakler blandt danskerne. Derfor må den nye regering banen og arbejde for at genskabe tilliden.

Med Dansk Folkepartis vælgersucces og blå bloks sejr ved folketingsvalget den 18. juni vil debatten om vandrende arbejdstagere og deres adgang til velfærdsydelser igen blusse op. Alt tyder på, at en ny dansk regering vil lægge sig i slipstrømmen af den britiske premierminister David Camerons krav om, at der skal være strammere regler for EU’s fri bevægelighed.
 
Danskerne har i årtier set fri bevægelighed som en af EU’s mest positive bedrifter. Men opbakningen er begyndt at vakle. Det viser nye meningsmålinger, som YouGov har foretaget for Tænketanken EUROPA. 30 pct. svarer, at de bakker mindre op om fri bevægelighed, fordi den giver EU-borgere, der bor og arbejder i Danmark, ret til at blive behandlet på lige vilkår med danske statsborgere.
 
Selv om et flertal af danskerne – 56 pct. – uanfægtet bakker op omkring den fri bevægelighed, er vandrende arbejdstagere formentlig det emne, der disse år pirker mest til dansk euroskepsis. Det skyldes, at en stor del af befolkningen er bekymret for, at EU-borgerne udfordrer vores velfærd. Flere analyser har imidlertid vist, at den europæiske arbejdskraft i Danmark ikke udgør noget pres, men snarere kan være en forudsætning for at opretholde vores velfærd.
 
Dansk erhvervsliv spiller en vigtig rolle i forhold til at fastholde danskernes traditionelt høje opbakning til den fri bevægelighed. En måling foretaget i dagene inden folketingsvalget viser, at 62 pct. er klar til at støtte, at EU-borgere kommer til Danmark for at arbejde, hvis erhvervslivet efterspørger det, og det bidrager til væksten. 19 pct. svarer, at de er villigere til at acceptere lidt lavere vækst, hvis det betyder færre udenlandske arbejdere i Danmark. Endelig svarer 50 pct., at hvis man arbejder og betaler skat i Danmark, bør man også have ligelig adgang til danske velfærdsydelser (her er 27 pct. uenige).
 
Der er altså fortsat opbakning til den fri bevægelighed i befolkningen – især hvis erhvervslivet efterspørger arbejdskraften – men det er en svaghed ved de nuværende EU-regler om vandrende arbejdstagere, at de tilsyneladende ikke vækker befolkningens tillid, når det handler om at beskytte imod en udnyttelse eller overbelastning af det danske velfærdssystem.

Ny regering skal på banen
 
Derfor bør den nye regering komme på banen med konstruktive forslag til, hvordan den fri bevægelighed, der er en grundpræmis i EU, og et højt dansk velfærdsniveau kan gå hånd i hånd. EU skal være bedre til imødekomme bekymringer om misbrug og utilsigtede konsekvenser.
 
Europa-Kommissionen har lagt op til, at den mest centrale forordning på området, nemlig forordning 883/04, der regulerer rammerne for den sociale sikring af vandrende arbejdstagere, skal revideres til efteråret. Det er derfor nu, at de danske politikere skal på banen, og faktisk er der en række muligheder, som hverken kræver traktatændringer eller begrænsninger af den fri bevægelighed.
 
Man kan f.eks. præcisere de muligheder, der allerede findes i EU-reglerne, om at undgå utilsigtede og urimelige konsekvenser af princippet om ligestilling. Man kan sætte tal på, hvor stor en stigning i indvandringen en kommune rimeligvis må forventes at kunne rumme uden at komme under pres. Det ville gælde både afsenderkommuner, der risikerer et brain drain, og modtagerkommuner, hvor der f.eks. kan opstå et pres på børnepasningsordningerne. Hvis der på forhånd er klare rammer om dette, kan det skabe tillid til, at lokalsamfundene ikke overses, hvis der opstår et pres.
 
Man kan også bede Europa-Kommissionen om at føre bedre opsyn med hvem, der vandrer hvorhen i EU. Det vil skabe overblik og sammenligningsgrundlag og give bedre muligheder for at forebygge eventuelle utilsigtede konsekvenser for særligt udsatte lande og regioner. EU’s strukturfonde kunne indrettes til mere effektivt at afhjælpe sådanne konsekvenser, hvis de opstår.
 
Der er også rum for at etablere et mere effektivt administrativt samarbejde på tværs af EU-grænserne, der bekæmper misbrug. Det gælder f.eks. kontrol med modtagelsen af sociale ydelser i udlandet. Effektive sanktionsmuligheder over for velfærdsbedragere kan ligeledes bidrage til at skabe en mere udbredt følelse af, at den fri bevægelighed foregår på ordentlige vilkår.
 
Hvis det bliver tydeligere, hvordan EU’s regler beskytter medlemslandene mod utilsigtede konsekvenser, og der skabes tillid til, at de vandrende arbejdstagere ikke er en trussel mod det danske velfærdssystem, vil danskernes traditionelt høje opbakning til den fri bevægelighed med al sandsynlighed fastholdes.
 
Det bør en ny regering arbejde for. For hvis opbakningen til den fri bevægelighed for alvor begynder at vakle, kan det på sigt gå ud over såvel danske virksomheder og borgere, der må leve med lavere vækst og velstand.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.