Notat

Vælgerne har fået nye ønsker til hvad EU skal

Danskerne har fået nye holdninger til EU siden Europa-Parlamentsvalget i 2014

Resume Flere danske kandidater til Europa-Parlamentsvalget i 2019 har i den seneste tid meldt sig på banen, og partierne er så småt ved at forberede deres valgkampe. Hvad der allerede nu ligger fast er, at det er en helt anden gruppe af vælgere, kandidaterne skal møde, end ved seneste valg i 2014. Det viser en sammenligning af vælgernes holdninger og ønsker til EU, som Tænketanken EUROPA har lavet.
 
Når det kommer til hvilke udfordringer, som EU skal prioritere, har europæerne slået en holdningsmæssig kolbøtte af de større og sendt immigration og terrorbekæmpelse ind som de klart største prioriteter. Dette er sket på bekostning af områder som økonomi og arbejdsløshed, der ellers havde klar topprioritet i 2014. Det er i den forbindelse værd at notere sig, at befolkningerne i høj grad ønsker fælles løsninger på områder som immigration, terror og sikkerhed.
 
Denne udvikling bør også de danske kandidater til Europa-Parlamentsvalget notere sig, da tendensen i Danmark i store træk flugter med den generelle udvikling i EU. Danskerne ser stadigvæk klimaforandringer som en vigtig udfordring, og udfordringen klima vægtes højere i næsten alle EU-lande i dag end i 2014.
 
Ændringerne i holdningen hos de europæiske befolkninger synes i høj grad allerede at påvirke den politiske dagsorden, hvor sikkerhed og immigration f.eks. ofte optager dagsordenen. Hvad der imidlertid endnu mangler afklaring på, er, om befolkningernes nye prioriteter vil få betydning for EU’s budget. Det nuværende budget løber frem til 2020, og forhandlingerne om tiden herefter er i fuld gang.

Hovedkonklusioner
  • Når kandidaterne til Europa-Parlamentsvalget i 2019 går i gang med at forberede deres kampagner, skal de indstille sig på en vælgerskare med markant anderledes prioriteter end ved det seneste valg i 2014.
  • Mens arbejdsløshed og økonomi ifølge europæerne udgjorde de vigtigste udfordringer i 2014, er immigration og terror nu klart de vigtigste prioriteter blandt vælgerne – herunder de danske.
  • På tværs af EU er immigration i dag den vigtigste udfordring. 39 pct. angiver denne, hvilket er en stigning på 18 procentpoint siden 2014.
  • 38 pct. angiver i dag terror som den vigtigste udfordring for EU. Det er en stigning på hele 32 procentpoint siden 2014.
  • 52 pct. af danskerne angiver immigration som EU’s vigtigste udfordring. Det er højt ift. de lande, vi ellers ofte sammenligner os med.
  • Mange vælgere angiver, at de ønsker fælles løsninger på immigrations- og terrorudfordringen frem for nationale løsninger.
  • Danskerne angiver klimaforandringer som den tredje vigtigste udfordring efter immigration og terror. Generelt prioriteres klima højest i nord-og vesteuropæiske lande.
  • I alle lande på nær Grækenland ser flere vælgere i dag klimaforandringer som en vigtig udfordring for EU end i 2014.
  • Selvom immigration og terror har overtaget første- og andenpladsen, så kommer økonomi, offentlige finanser og arbejdsløshed ind på tredje-, fjerde- og femtepladsen, når man kigger på det samlede billede. Det er især øst- og sydeuropæiske lande, hvor vælgerne ønsker, at EU skal prioritere disse udfordringer.
  • Ændringerne i holdningen hos de europæiske vælgere synes i høj grad allerede at påvirke den politiske dagsorden i EU.
  • Det er imidlertid uklart, om befolkningernes nye prioriteter vil få betydning for EU’s budget. I dag kan det ikke hævdes, at det afspejler, hvad der bekymrer europæerne.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.