Analyse

Temperaturen på den danske skepsis

Resume I en todelt analyseserie varmer Tænketanken EUROPA op til den EU-folkeafstemning om retsforbeholdet, som statsminister Lars Løkke Rasmussen har stillet i udsigt inden årets udgang. Denne første del gennemgår resultaterne af et års målinger af danskernes holdning til fem centrale EU-områder: retsforbeholdet, det indre marked, den fri bevægelighed, EU-demokratiet og bankunionen. Med undtagelse af bankunionen er der en så solid dansk EU-opbakning, at den kommende folkeafstemning bør være en vindersag for Folketingets ja-partier.

Anden del stiller skarpt på EU’s måske mest misforståede fænomen disse år, euroskepsis, og forklarer, hvordan danskerne på en og samme tid kan være varme EU-fortalere og gøre euroskeptiske Dansk Folkeparti til landets største parti ved valget til Europa-Parlamentet i maj 2014. Læs anden del af analysen her.

Denne analyse blev bragt i Politiken 13. august 2015.

Folketinget holder ferie, og der er stilhed, før stormen bryder ud i forbindelse med efterårets EU-folkeafstemning om at omdanne det danske retsforbehold til en tilvalgsordning.

Ved det seneste ' EU-valg' i Danmark, europaparlamentsvalget i maj 2014, havde samtlige tre euroskeptiske partier - Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Folkebevægelsen mod EU - vælgerfremgang.

Er det udtryk for en høj euroskepsis, som kan give nejpartierne en sejr ved folkeafstemningen? Tænketanken Europa har i løbet af det seneste år monitoreret danskernes holdninger til fem centrale EU-områder: retsforbeholdet, det indre marked, den fri bevægelighed, EU-demokratiet og bankunionen.

Vores resultater er beroligende læsning for jasiden. Med undtagelse af bankunionen viser meningsmålingerne solid dansk opbakning til de forskellige dele af EU-samarbejdet. Det er analyseinstituttet YouGov, der i perioden juli 2014 til juni 2015 har foretaget de i alt fire repræsentative meningsmålinger for os.

I samtlige målinger ønsker et meget stort flertal af danskerne at skifte retsforbeholdet ud med den tilvalgsordning, som japartierne har lagt for dagen. I den seneste måling, fra juni 2015, siger 53 pct. ja til tilvalgsordningen, mod 24 pct. der siger nej, og 23 pct. der er i tvivl. Tallene varierer en smule på tværs af målingerne, men der er konsekvent et flertal for tilvalgsordningen på over 20 procentpoint.

Noget tyder endda på, at danskerne støtter EU's retlige samarbejde i en sådan grad, at de ville være klar til at acceptere en bredere tilvalgsordning end den, som jaalliancen har lagt op til. Her skal Danmark deltage i dele af EU's civil-, politi-og strafferetlige samarbejde, men ikke i asylog indvandringspolitikken. Men på samtlige otte områder inden for asyl-og indvandringssamarbejdet, som vi har taget pulsen på, er der ikke desto mindre et flertal af danskere, der ønsker at deltage.

Det gælder, med tal fra junimålingen, fælles EU-regler om familiesammenføring (41 vs. 39 pct.), opholdstilladelse til indvandrere (45 vs. 40 pct.), kriterier for at kunne få asyl (49 vs. 35 pct.), Dublinaftalen om returnering af asylansøgere til første EU-ankomstland (52 vs. 25 pct.), finansiel støtte til EU-lande, der oplever et særligt pres på deres asylsystem (56 vs. 26 pct.), og samarbejdet om at tiltrække højtuddannet udenlandsk arbejdskraft (56 vs. 25 pct.) samt om ulovlig indvandring (81 vs. 9 pct.). I det omfang at efterårets folkeafstemningskampagne rent faktisk kommer til at handle om substansen af det EU-retlige samarbejde, er der med andre ord potentiale for et klart dansk ja til tilvalgsordningen.

Det indre marked opleves som godt for Danmark af 56 pct. af befolkningen - det er 42 procentpoint flere end de 14 pct., der synes, det er et dårligt bekendtskab.

Der er derudover opbakning til at udvide fællesmarkedet med EU-regler om f. eks. pant på dåser og flasker (63 vs. 19 pct.), selskabsbeskatning (58 vs. 17 pct.) og en fælles indsats mod social dumping (66 vs. 15 pct.). Lidt over halvdelen er åbne over for planerne om en energiunion (16 pct. er imod) samt et digitalt indre marked med ens vilkår for den online handel (21 pct. er imod).

Et flertal af danskerne opfatter den frie bevægelighed i EU som en af unionens mest positive bedrifter (40 vs. 30 pct.) og halvdelen er indforstået med, at EU-borgere, der arbejder og betaler skat i Danmark, bør have adgang til danske velfærdsydelser på lige fod med danske statsborgere (50 vs. 27 pct.).

Selv om 51 pct. synes, at den danske indflydelse i EU er for lille (29 pct. synes den er tilpas, og 3 pct. siger, den er for stor), opfatter et klækkeligt flertal af danskerne EU som et demokratisk samarbejde (41 vs. 23 pct.). Bankunionen er en undtagelse i denne ellers solide og konsekvente danske EU-opbakning. Her er et pænt flertal imod Danmarks deltagelse. I juni 2015 var 30 pct. af danskerne således for, mens 41 pct. var imod. 29 pct. var i tvivl.

Temperaturen på den danske euroskepsis

Vores målinger er helt på linje med resultaterne fra de halvårlige Eurobarometer-opinionsundersøgelser, der nu i årtier har vist en solid og høj dansk EU-opbakning.

Kun i Holland og Luxembourg er flere borgere uenige i, at deres land ville have det bedre uden for EU. I Danmark er tallet 75 pct. EU-gennemsnittet er 58 pct.

Hvordan kan danskerne generelt være så stærke fortalere for et tæt EU-samarbejde og alligevel give euroskeptiske partier så stor fremgang ved det seneste europaparlamentsvalg? Hvis det virker som et paradoks, er det, fordi vi overser tre ting omkring EU's måske mest misforståede fænomen disse år, euroskepsis: Der er flere forskellige typer euroskepsis. Euroskepsis kan sagtens eksistere sideløbende med stor EU-opbakning på en lang række andre områder. Og euroskepsis er sjældent udtryk for modvilje mod medlemskab.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.