Debat

SU-reform skal ikke tørres af på EU-borgere

SU-reformen i 2025-planen bør ikke tørres af på EU-borgere

Resume Det fremgår af regeringens 2025-plan, at SU-systemet er presset af en stigende tilstrømning af udenlandske studerende. Men der er ikke belæg for at gøre udenlandske studerende til løftestang for en upopulær SU-reform.

Dette indlæg blev bragt i Politiken 6. september 2016.

Da regeringen fremlagde sin 2025-plan, blev SU-reformen gjort til en af hjørnestenene. Reformen skal føre til et mere robust SU-system, hedder det, og bidrage med 3,3 mia. kroner årligt.

Allerede i foråret krævede uddannelses- og forskningsminister, Ulla Tørnes, nødbremse og værn mod et stigende antal EU-borgere på SU i Danmark. Men som et notat fra Tænketanken EUROPA viste, lå både antallet af EU-studerende og udgifterne til deres SU inden for det skøn, som regeringen selv havde lagt for udviklingen.

Nu fremgår det så af den 2025-planen, at Danmark er et særligt attraktivt land at søge til som udenlandsk studerende og at SU-systemet er presset af en stigende tilstrømning af udenlandske studerende. Den nødvendige konsekvens er, at SU-systemet reformeres, så det bliver mindre attraktivt at komme til Danmark.

Der er ikke grundlag for at tørre det, mange vil opfatte som forringelser, af på EU-borgerne. Kigger man nærmere på tallene, er der ikke ordentligt belæg for at gøre udenlandske studerende til syndebukke.

Selvom der har været en stigning i antallet af EU-borgere, der modtager SU efter reglerne for vandrende arbejdstagere dvs. kommer hertil for at studere og får et studiejob 10-12 timer om ugen, der gør dem berettigede til SU, udgør de en forsvindende lille andel af SU-modtagerne. Faktisk udgør gruppen kun 1,4 pct. af de 324.608 de studerende, der modtog SU i 2015 (opgjort i årsværk).

Udgifterne til SU til denne gruppe var 321 mio. kroner i 2015, hvilket var 83 mio. kroner under det skøn, som politikerne fastsatte efter den berygtede SU-dom fra 2013. Et udgiftsniveau, der vel næppe kan retfærdiggøre en besparelse på 3,3 mia. kroner. Nogle frygter, at gratis uddannelser og den gavmilde SU gør Danmark til en magnet for udenlandske studerende.

Optagelsestallene fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) for 2016 viser imidlertid for første gang i mange år et fald på 3 pct. i antallet af EU-borgere, der er blevet optaget via KOT på en videregående uddannelse. Og faldet trækkesprimært af erhvervsakademiuddannelserne, der ellers har været udskældt for at optage for mange EU-borgere. Her er antallet af optagede EU-borgere faldet med en 10 pct.

Tallene omfatter ikke nordiske studerende, hvor der omvendt ses en stigning i optaget. Tilsammen er der dog stadig tale om et fald.

Hvis regeringen trods dette fald ønsker at gøre Danmark til en mindre attraktiv studiedestination, må man indvende, at Danmark selv efter reformen vil have højere SU end vores nabolande. Danmark er således ikke et mindre attraktivt land at komme til, hvis man antager, at der spekuleres i, hvor SU-en er højest.

Det virker underligt, at stigningen i udenlandske studerende herunder eksplicit studerende fra Rumænien fremhæves af regeringen som et problem, for det behøver de ikke at være. Undersøgelser viser, at nordiske studerende er mere tilbøjelige til at tage hjem efter endt studie end studerende fra andre EU-lande, f.eks. fra Østeuropa.

Økonomisk kan de sidste vise sig at være de bedste investeringer, da de i højere grad end de nordiske studerende er tilbøjelige til at blive og tage arbejde i Danmark efter endt uddannelse. Som regeringen rigtigt fremhæver i 2025-planen, er det afgørende for sammenhængen i systemet, at Danmark formår at fastholde de mange udenlandske studerende her i landet.

Indtægterne ved at udenlandske færdiguddannede kommer i arbejde og betaler skat overstiger hurtigt udgifterne forbundet med at uddanne dem. Faktisk bliver udenlandske studerende hurtigere end danske en gevinst for statskasse, da den danske statskasse ikke har betalt for udlændingenes grunduddannelser.

En analyse fra Tænketanken DEA viser, at udenlandske studerende på erhvervsakademier og lange videregående uddannelser allerede udgør et nettobidrag 13-16 måneder efter dimension, og at de i gennemsnit opholder de sig i Danmark i 26,5 og 20,5 måneder. Det betyder, at de studerende i gennemsnit giver nettobidrag til det danske samfund på 27.000 kroner.

Disse studerende, der nu gøres til løftestang for en i store dele af befolkningen upopulær SU-reform, er med andre ord med til at finansiere vores velfærd og således også SU-systemet. Det er ikke fair at gøre dem til syndebuk.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.