Debat

Skæbnetime for EU

To af Europas mest magfulde personer – Angela Merkel og Jean Claude-Juncker – under en konference om flygtninge i oktober.

Resume Sjældent har vi haft så meget brug for fælles europæiske løsninger, men nationalstaterne kappes om stadig mere protektionistiske foranstaltninger, der i sidste ende kan ødelægge det indre marked og alt det, vi i generationer har bygget møjsommeligt op.

Dette indlæg blev bragt i Jyllands-Posten 3. februar 2016.

EU-landene har måske kun få uger til at redde Schengen-samarbejdet og den frie bevægelighed i det indre marked. Schengen er truet af et sammenbrud, hvor medlemslandene et efter et genindfører den nationale grænsekontrol. Sidste år kom over 1,6 mio. flygtninge og økonomiske migranter til Europa, og alene i årets første fire uger er over 55.000 nået til Europa via Grækenland og Italien. Det er en voldsom stigning i forhold til januar sidste år, men intet tyder på, at folkevandringerne vil gå væk i en verden med over 60 mio. flygtninge.

EU-landene virker handlingslammede, selv om EU-Kommissionen sidste år fremlagde flere fornuftige forslag til, hvordan man kan styrke den ydre grænsekontrol, fordele asylsøgere mere solidarisk, sikre effektive hjemsendelser og styrke indsatsen i nærområderne.

Manglen på lederskab er udtalt, nationalismen er på fremmarch, der pustes ild til indvandrerfrygten, og de folkelige frustrationer er tårnhøje. Det er en farlig cocktail.

Det er en skandale
Ikke kun Schengen vakler. Dublin-asylregelsættet, hvor medlemslande kunne sende asylsøgere tilbage til det første EU-land, de ankom til, er brudt sammen. Senest i marts vil kommissionen foreslå en reform af Dublin-reglerne.

Tiden er en kritisk faktor. Kan medlemslandene blive enige? Eller vil sidste års mønster med hyppige topmøder med manglende handlekraft fortsætte i 2016? Sidste år lovede medlemslandene at fordele 160.000 asylansøgere fra Italien og Grækenland, men indtil nu er der kun fordelt få hundrede. Det er en skandale.

Sjældent har vi haft så meget brug for fælles europæiske løsninger, men nationalstaterne kappes om stadig mere protektionistiske foranstaltninger, der i sidste ende kan ødelægge det indre marked og alt det, vi i generationer har bygget møjsommeligt op.

Som nødløsning på nationalstaternes nødløsninger overvejer EU-Kommissionen nu at suspendere Schengen-samarbejdet i to år. Det vil blive forklædt som det nødvendiges politik i henhold til Schengen-aftalens artikel 26. Men EU-landene bør på deres kommende EU-topmøde den 18.-19. februar gøre noget helt andet.

Kyst- og grænseværn
I stedet for at institutionalisere nødløsningerne bør EU-landene etablere et fælles europæisk kyst- og grænseværn med flere tusinde mand, der kan hjælpe Grækenland med at bevogte den ydre grænse. Så der kan komme ordnede forhold frem for kaos og opløsning.

Flygtninge med krav på beskyttelse bør registreres ved EU’s ydre grænser og fra modtagecentre fordeles solidarisk mellem medlemslandene, mens illegale økonomiske migranter hurtigt hjemsendes. I stedet for desperat politisk flugt væk fra principperne og de fælles europæiske værdier må EU-lederne finde en samlet løsning på det, der tegner sig til den største krise i generationer. Det er på høje tid at reformere Schengen-samarbejdet, så det udstyres med et stærkt ydre EU-grænseværn. Det er forudsætningen for at opretholde fri bevægelighed over de indre grænser.

Mere sikkerhed, lov og orden er en bunden opgave, som EU ikke har råd til at tabe. Frem for omsiggribende moralsk panik og nationale nødløsninger må vi genrejse en civiliseret og rationel, demokratisk samtale om, hvad der er bedst for samfundet.

Europa er et aldrende kontinent, der i de kommende år får brug for flere indvandrere udefra, hvis vækst og velstand skal opretholdes. Overmandes vi af frygt, og gribes vi af moralsk panik over den aktuelle flygtningekrise, mens vi forskanser os i stadig mere protektionistiske løsninger, begår vi en fatal historisk fejl.

Tyskland og Italien er i dag superaldrende samfund, hvor over en femtedel af befolkningen er over 65 år, og i 2025 vil alle EU-lande, bortset fra en håndfuld, være superaldrende samfund med for få til at forsørge unge og gamle. Uden øget indvandring og langt bedre integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet vil vi i Danmark og andre EU-lande opleve faldende økonomisk vækst og velstand i de kommende år.

Det er de barske demografiske kendsgerninger, som vi meget snart også bør til at forholde os til.

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.