Brief

Polsk-ungarsk konflikt med EU kan splitte Visegrad-gruppen

Robert Fico Visegard

Resume De fire Visegrad-lande – Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet – har traditionelt stået sammen i de fleste EU-spørgsmål. Polen og Ungarn, der for tiden ledes af stærkt nationale og autoritære regeringer, står dog over for en større retlig og politisk konfrontation med EU, som de to mere moderate Visegrad-lande, Tjekkiet og Slovakiet, ikke ønsker at blive viklet ind i. Det kan føre til, at den tidligere så fasttømrede Visegrad-gruppe vil blive splittet i to.
 
Polen og Ungarn risikerer at blive slæbt for en EU-domstol for ikke at leve op til deres forpligtelser som EU-medlemmer. Europa-Kommissionen overvejer endda over for Polen at aktivere den såkaldte artikel 7 i unionstraktaten, der i sidste ende kan føre til, at Polen mister sine stemmerettigheder i EU.
 
Der er flere forskellige sager i spil i en konflikt, hvor EU forsøger at stå fast på de fundamentale demokratiske værdier og retsstaten, men hvor Polen og Ungarns højrenationale regering målrettet arbejder på at flytte grænserne for ret og rimelighed i en mere autoritær og illiberal retning.

Hvis ikke den polske og den ungarske regering bøjer af i konflikten, kan økonomiske sanktioner fra EU komme på tale. Polen og Ungarn er blandt de største nettobidragsmodtagere af økonomisk støtte fra EU.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.