Analyse

Opbakning til forbehold afhænger af formuleringer

Resume Sprog kan gøre forskellen i en afstemning om forbeholdene, viser ny måling.

Denne analyse blev bragt i Politiken søndag d. 3. februar 2019.

The New York Times afslørede forleden, at præsident Trump ved flere lejligheder skulle have leget med tanken om at trække USA ud af Nato – noget, der ville ødelægge militæralliancen. Præsidenten har svært ved at se pointen med Nato, der er en omkostning for USA, lød det.

En ny måling med 2.028 respondenter foretaget af analyseinstituttet YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne fortsat har stor tillid til Nato. Blot 15 pct. er uenige i, at Nato er en tilstrækkelig garant for Danmarks sikkerhed, mens 45 pct. er enige.

Tiltroen stiger med alderen: 53 pct. af de 60-74-årige mener, at Nato er en passende garant, mod 40 pct. af de 18-29-årige.

Selv om Trumps tvivlsomme forhold til Nato altså tilsyneladende ikke rokker ved danskernes tiltro, har Tænketanken EUROPAs målinger også vist, at Trumps ageren får mange danskere til at bakke op om "mere EU". "Hvis bare vi kunne rulle EU tilbage til det indre marked – og så bygge ud i forhold til de 'ydre trusler'", opsummerede en deltager i vores fokusgrupper folkestemningen.

Men for Danmark er udfordringen, at både vores retlige EU-forbehold og forsvarsforbeholdet i stigende grad holder os uden for dette nye EU-samarbejde om de "ydre trusler". Meget tyder på, at danskerne ikke er bekendt med disse konsekvenser.

I målingen bad vi respondenterne om at udpege de tre områder, hvor Danmark har EU-forbehold, på en liste med 14 samarbejdsområder. 43 pct. kan udpege forsvarssamarbejdet.

Det er markant lavere end andelen, der kan udpege forbeholdet over for den fælles mønt, euroen, som er på 70 pct., men samtidig væsentligt højere end de 36 pct., der kan udpege retsforbeholdet.

Samtidig bad vi danskerne svare på, hvor mange EU-lande ud over Danmark der har forbehold over for EU's forsvarssamarbejde. Blot 12 pct. valgte det korrekte tal – 0 – ud fra en scroll down-liste fra 0 til 27.

Vi vil "deltage", men ikke "afskaffe"

Det er ganske sandsynligt, at danskerne skal til stemmeurnerne om forsvarsforbeholdet i den kommende valgperiode.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har for længst gjort klart, at han ser behov for et opgør med forbeholdet, og i en tale ved Tænketanken EUROPA i januar afviste socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, at gentage sin tidligere udmelding om, at forbeholdene skal være fundamentet for dansk europapolitik.

For begge politikere er det den voksende globale uforudsigelighed og de "ydre trusler", der gør det vigtigere for Danmark at gøre op med forbeholdet.

Men det måske mest afgørende slag i en kommende folkeafstemningskampagne kommer til at handle om retorik snarere end substans.

Det er almindelig kendt, at folkeafstemninger om at afskaffe noget favoriserer status quo. Præcis hvor stærk denne bias er, har vi forsøgt at sætte tal på. Vi spurgte samtlige respondenter, hvad de ville stemme, hvis der var folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.

Halvdelen skulle vælge mellem svarmulighederne "Jeg ville stemme for at afskaffe forbeholdet" og "Jeg ville stemme for at beholde forbeholdet", mens den anden halvdel skulle vælge mellem "Jeg ville stemme for dansk deltagelse" og "Jeg ville stemme imod dansk deltagelse".

Den sproglige nuance i svarkategorierne har stor betydning. Der er et klart flertal for at gøre op med forsvarsforbeholdet i den gruppe, der skulle vælge mellem at deltage eller ikke at deltage, mens der er et flertal imod et opgør i den gruppe, der skulle vælge mellem afskaffe og beholde.

EU-hær er ingen bøhmand

Denne adfærdspsykologiske bias viser vigtigheden af at komme automatpilottænkningen i møde og holde fokus på substansen i en folkeafstemningskampagne. For der er mange danskere, der ønsker et stærkt EU på forsvarsområdet.

Debatten har længe været kuet af bekymringen for, at nejsiden ville bringe den frygtede (og ganske usandsynlige) EU-hær på banen, men vores måling viser, at hæren langtfra er den bøhmand, mange tror.

Vi testede betydningen af ordvalget ved at dele vores respondenter op i to grupper og spørge den ene gruppe, om Danmark burde gå med i "et tættere og forpligtende europæisk forsvarssamarbejde", og den anden gruppe, om Danmark burde gå med i "en EU-hær".

Opbakningen er høj, uanset formulering. Også en EU-hær støttes af 50 pct., og forskellen i opbakning mellem de to formuleringer er på blot 4 procentpoint.

Selv blandt Dansk Folkepartis og Enhedslistens vælgere mener et flertal faktisk, at Danmark bør deltage i et tættere og forpligtende europæisk forsvarssamarbejde.

Blandt de respondenter, der angiver at ville stemme på Enhedslisten, er 52 pct. enige i behovet for dansk deltagelse, mens blot 35 pct. er uenige. Tallet er hhv. 45 og 41 pct. blandt dem, der vil stemme på Dansk Folkeparti.

Dansk Folkepartis vælgere er også i overraskende grad med på EU-hæren. 43 pct. vil have Danmark med, mens 42 pct. er uenige. Anderledes ser det ud for Enhedslistens vælgere her: I kontrast til støtten til ' et tættere forsvarssamarbejde' er 47 pct. uenige i behovet for ' en EU-hær'. 35 pct. er enige.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.