Notat

"Ja tak" til EU-borgere – når erhvervslivet efterspørger dem

Danskerne sige ja til udenlandsk arbejdskraft – når det bidrager til vækst og velstand

Resume Med Dansk Folkepartis vælgersucces og blå bloks sejr ved folketingsvalget den 18. juni vil debatten om vandrende arbejdstagere og deres adgang til velfærdsydelser igen blusse op. Alt tyder på, at en ny dansk regering vil lægge sig i slipstrømmen af den britiske premierminister David Camerons krav om, at der skal være strammere regler for EU’s fri bevægelighed.
 
Danskerne har i årtier set den fri bevægelighed som en af EU’s mest positive bedrifter. Men opbakningen er begyndt at vakle. Det viser en meningsmåling, som YouGov foretog for Tænketanken EUROPA i april. Her svarede 30 pct., at de bakker mindre op om fri bevægelighed, fordi den giver EU-borgere, der bor og arbejder i Danmark, ret til at blive behandlet på lige vilkår med danske statsborgere.
 
En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA i juni viser imidlertid, at danskerne er langt mere tilbøjelige til at bakke op om den fri bevægelighed, hvis det gøres klart, at det bidrager til vækst og konkurrenceevne herhjemme. 62 pct. af befolkningen støtter, at EU-borgere kommer hertil for at arbejde, hvis erhvervslivet efterspørger det, og det skaber vækst. 50 pct. er som udgangspunkt enige i princippet om, at hvis man arbejder og betaler skat i Danmark, bør man også have ligelig adgang til danske velfærdsydelser (27 pct. er uenige).
 
Resultatet af meningsmålingen peger på, at hvis dansk erhvervsliv er med til at vise, at EU-borgerne rent faktisk bidrager til vækst og konkurrenceevne herhjemme, kan danskernes traditionelt høje opbakning til den fri bevægelighed fastholdes.

Hovedkonklusioner
  • Knap hver tredje dansker bakker mindre op om EU’s fri bevægelighed på grund af reglen om, at EU-borgere, der bor og arbejder i Danmark, skal behandles på lige vilkår med danske statsborgere.
  • Dermed vakler opbakningen til en af de EU-bedrifter – den fri bevægelighed – som den danske befolkning gennem tiden har sat størst pris på, og som udgør en grundpille i EU’s indre marked.
  • En ny meningsmåling viser imidlertid, at 62 pct. af befolkningen støtter, at EU-borgere kommer hertil for at arbejde, hvis erhvervslivet efterspørger det, og det skaber vækst.
  • Det er en svaghed ved de nuværende EU-regler om vandrende arbejdstagere, at befolkningen ikke har tillid til, at de beskytter imod en udnyttelse af velfærdssystemet. Danske politikere bør på banen med indspark til, hvordan EU bedre kan imødekomme disse bekymringer om misbrug og utilsigtede konsekvenser – dog uden at gå på kompromis med den fri bevægelighed, som er vigtig for velfærden, og som et flertal stadig værdsætter.
  • Tænketanken EUROPA opridser i dette notat en række forslag til løsninger og reformer. De inkluderer bedre kontrol med hvem, der vandrer hvorhen i EU, præcisering af hvad der menes med utilsigtede og urimelige konsekvenser af ligestillingsprincippet, bedre kontrol med sociale ydelser og mere effektive sanktionsmuligheder over for bedragere.
  • Man kunne f.eks. sætte tal på, hvor stor en nettostigning i migrationen en kommune rimeligvis må forventes at kunne rumme, uden at komme under pres. Hvis der på forhånd er klare rammer om dette, kan det skabe tillid til, at ens lokalsamfund ikke overses, hvis der opstår et uventet pres.
  • Hvis først der er tillid til, at vilkårene for den fri bevægelighed er fair, vil danskerne traditionelt høje opbakning til dette grundlæggende EU-princip med al sandsynlighed genskabes.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.