Kommentar

Grænselukninger og groundhog day

Dette indlæg blev bragt i Jyllands-Posten d. 20. april 2021

Sidste uges politiske aftale i Folketinget om at lempe danske rejserestriktioner ændrer ikke ved, at disse dage fortsat har noget ”Groundhog Day” over sig. For som håbefuld rejsende skal man fortsat bruge megen tid på at finde ud af om, hvor og hvornår man kan tage på eksportfremstød eller holde sommerferie. Der er nemlig markant forskellige tilgange på tværs af Europa til spørgsmålet om de åbne grænser. Udover, at man derfor fortsat skal holde godt øje med destinationslandets krav til test og karantæne, er der samtidig en håndfuld EU-lande, der opererer med coronarelateret grænsekontrol ved deres EU-interne grænser. Det betyder, at de har aktiveret den nødmekanisme i EU’s Schengen-regler, der gør, at man under en krise kan skelne mellem egne borgere og andre EU-borgere ved landegrænsen.

Interviews, som Tænketanken EUROPA har foretaget blandt danske eksportvirksomheder, viser, at restriktioner for den fri bevægelighed har været en af de største udfordringer under krisen. En række virksomheder har været mødt af bl.a. transportforsinkelser og aflyste fremvisningsmesser og alene det, at den normale erhvervsrejseaktivitet fortsat er på pause, er uden tvivl behæftet med betydelige omkostninger for den enkelte eksportør. Og der har ikke været ét sted, hvor man har kunnet skabe sig et overblik.

Mens Danmark har haft stort set uafbrudt coronagrænsekontrol siden marts 2020, er der i størstedelen af Europa lige nu væsentligt færre grænsebomme, end der var i det forgangne, kaotiske forår. Men har de lukkede grænser i sig selv haft betydning for sidste års store fald i varehandlen, der var 7,5 pct. under 2019-niveau?

Det virker ikke til at være tilfældet. Et nyt studie, som Tænketanken EUROPA offentliggør denne uge, viser, at grænselukningerne ikke i sig selv har bidraget til at reducere varehandlen på tværs af nabolande i EU.

Studiet viser dog samtidig, at en sådan effekt godt kan påvises i lande uden for EU. Her har grænselukninger gennemsnitligt bidraget til en reduktion på 10 pct. af importen fra nabolandet.

Det understreger alt andet lige vigtigheden af samarbejde og koordination mellem lande for at mindske de negative effekter af coronakrisen. I EU er det enkelte medlemsland selv ansvarlig for sine landegrænser under en krise, men Schengen-reglerne giver Europa-Kommissionen en koordinerende rolle i forhold til at sikre det indre marked.

I marts sidste år, et par dage efter, at Danmark og 13 andre EU-lande lukkede deres grænser, foreslog Kommissionen at indføre såkaldte ”grønne korridorer” til at lette varetransporten samt indrejse af kritisk personel, dvs. vandrende arbejdstagere, der varetager samfundsvigtige funktioner. En grøn korridor er et vejspor, hvor det højst må tage 15 minutter at krydse grænsen, og hvor chaufføren ikke behøver forlade sit køretøj.

Grønne korridorer udgør i sagens natur en transportmæssig begrænsning ift. normalsituationen, med færre tilgængelige grænseovergange, øget bureaukrati og flere krav til transporten. Ikke desto mindre forsvandt de ekstraordinære motorvejskøer umiddelbart efter indførslen, og bl.a. dansk erhvervsliv tog godt imod korridorerne.

Europæiske lande var langt fra alene om at lukke ned, men uden for EU har fraværet af et lignende transnationalt samarbejde betydet, at grønne korridorer næppe har været på plads ved mange grænseovergange. Vores studie peger på, at det kan have ført til en større påvirkning af de leverancer, der til daglig krydser en fysisk grænseovergang.

I fremtidige kriser bør EU-landene holde fast i de grønne korridorer. Og hvad der er mindst lige så afgørende: Kommissionen må kunne levere en ”real time” oversigt, så borgere og virksomheder til enhver tid kan se, hvilke regler der gælder i de enkelte lande – så Groundhog Day ikke gentager sig.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.