Kronik

Gør Europa stærkt igen – et alternativ til Trump

Resume Mens Trump isolerer USA, kan EU kan blive katalysator for en mod-bølge, hvor vi forsvarer det åbne og frie samfund.

Denne kronik blev bragt i Politiken 28. januar 2017.

Indsættelsen af Donald Trump i Det Hvide Hus er en dramatisk, smertelig og historisk begivenhed. USA’s præsident vil ikke forsvare Europa, men lægger op til at splitte EU.

Han er en højrenationalistisk præsident, der vil isolere sit land bag handelsmure i stedet for at lede den vestlige verden. Brexit er en fantastisk ting, flere lande vil forlade EU, og Nato er forældet, udtalte Trump for nylig.

Han føler ikke et moralsk og historisk ansvar for at forsvare de frie, liberale og demokratiske idealer, som den amerikanske nation blev bygget på, og som USA efter Anden Verdenskrigs rædsler var med til at udbrede i den vestlige verden.

Tiden er kommet, hvor vi europæere må gøre op med os selv, om vi vil tage vare på vores egen skæbne og styrke EU frem for at svække unionen.

Vi befinder os i et farligt øjeblik.

Vi er ikke længere, som den tyske forfatter Hans Magnus Enzensberger engang sagde, omringet af vore efterlignere, der drømmer om frihed, demokrati og markedsøkonomi. Vi er omringet af autoritære, enerådende og populistiske magthavere, der ikke deler de værdier, som det europæiske fællesskab bygger på.

Trumps USA bliver mere protektionistisk, uberegneligt og kaotisk. Twitter-præsidenten fører blitzkrig på de sociale medier, så ingen længere kan forudsige, hvad hans næste træk bliver.

Trump, der fyrede mere end 700 løgne af i valgkampen, er stormanipulatoren, man ikke kan fatte tillid til. Han flirter med den yderligtgående Nigel Farage, mens han underminerer Angela Merkel. Han beundrer den autoritære Putin, der krænker territoriale grænser i Europa og forfølger systemmodstandere.

Og Trumps chefstrateg i Det Hvide Hus er Stephen Bannon, en af indpiskerne bag den ekstremistiske og højrenationalistiske Alt-Right-bevægelse. Dette er ikke et teselskab. Det er mere ekstremt.

Trumps indsættelsestale var renset for valgkampens etnofobi og hadet mod indvandrere. Men ’Amerika først’-nationalisme har fællesstræk med fascisternes politik i 1930’erne: patriotismen i blodets bånd, protektionismen i handelspolitikken, Mexico-muren mod ydre forestillede fjender, truslerne mod fabrikanter, der ikke underlægger sig den nye statsideologi og udhængning (nu på Twitter) af alle, der ikke gør, hvad nationens store fører kræver.

En økonomisk Old Deal

Andre nationer fremstilles ikke som strategiske partnere, men som tyveknægte, der har stjålet amerikanske jobs. Trump lancerer en økonomisk Old Deal med store investeringer i fossile brændstoffer og infrastruktur bygget af amerikanske arbejdere. Og han vil give flere penge til militæret.

Trump postulerer, at magten gives til folket, selv om den overtages af milliardærer, militærfolk og højrenationalister. Bag ham står vrede vælgere, der var trætte af det gamle establishment og drømte om en stærk hvid mand til at sætte Amerika først. Det er ikke en genindspilning af ’Citizen Kane’ eller et dårligt realityshow på tv. Det er virkeligheden.

I valgkampen truede Trump med at fængsle sin modkandidat, han opfordrede borgere til at gribe til selvtægt, han gjorde udfald imod en dommers etniske ophav, og i strid med antinepotismeloven er hans svigersøn udnævnt til seniorrådgiver.

Risikoen for magtmisbrug i det nye trumpske ceoregime er stor, men forhåbentlig er det amerikanske retssamfund og dets demokratiske institutioner stærkere end personen. Præcis som i Nixon-dagene.

Trumps megalomaniske selvoptagethed og mig-først-narcissisme er i en klasse for sig. Han opfører sig som bøllen i skolegården, der går efter de svage, banker sine modstandere, truer de underkuede og gør nar af handikappede. Han står for et sexistisk og mandschauvinistisk kvindesyn, der er som taget ud af 1950’ernes ’Mad Men’-univers.

I ord og handling har han krænket kvinder, som om de bare er ting, der skal agere villige objekter for handyrets seksuelle fantasier og tåle hans befamlinger. Trumps valg er et hårdt tilbageslag for de mange veluddannede kvinder, der fra USA til Europa forsøger at sprænge glasloftet og sikre ligebehandling i virksomheder og politik. Alle forældre med døtre har grund til bekymring.

Merkel viser klasse

Trump er antitesen til det moderne projekt. Han udtrykker værdier og et menneskesyn, vi europæere bør lægge afstand til, ikke please som USA’s underdanige, tavse livsledsager. EU bygger på fundamentale værdier, som i 2017 bør forsvares, ikke forkastes. Forbundskansler Angela Merkel har gjort det på en elegant måde, der viser hendes klasse:

"Tyskland og Amerika deler værdier om demokrati, frihed, respekt for retsstaten og menneskelig værdighed uanset oprindelse, hudfarve, religion, køn, seksuel identitet eller politisk overbevisning", sagde hun efter valget i november.

Og "på basis af disse værdier" tilbød hun et samarbejde. Underforstået, at hvis han ikke deler disse værdier, vil Merkels Tyskland stadig forsvare dem. Andre som socialdemokraten Frank-Walter Steinmeyer har sagt, at EU skal være »en højborg for fornuften«

Ikke alle deler den vision i Europa. Nogle håber, at Trump er forvarslet om deres store politiske gennembrud, og at Marine Le Pen bliver præsident i Frankrig.

Får højrenationalisterne i Europa magt, som de har agt, vil de nedbryde EU indefra og knæsætte andre værdier. Viktor Orbán hylder den illiberale orden. I det nationalkonservative Polen gør Kaczyński op med de uafhængige domstole og går imod den multikulturelle liberale og demokratiske hovedstrøm i EU. I Italien råber Bevægelsen 5 Sjerners leder, Bebe Grillo, eksalteret, at »vi er barbarerne« mens han udfordrer alle konventioner.

Theresa May har sat kurs mod hård Brexit, hvor Storbritannien forlader det indre marked. May er dog ikke en del af den højrenationalistiske bevægelse, for hun drømmer om et globalt Storbritannien, der indgår frihandelsaftaler med EU og stater på bilateral vis. Men UK kan ende som hjælpeløs kastebold mellem Trumps nye protektionisme og de antiliberale kræfter på kontinentet.

Højrenationalister repræsenterer ikke folket

Fra USA til Europa vil populisterne og nationalisterne bygge mure og forskanse sig bag pigtråd. Hvor det vestlige samfund siden Anden Verdenskrig har søgt at udbrede sine værdier gennem mere samhandel, mere samarbejde og det åbne samfund, kæmper trumpismens fanebærere for det lukkede samfund.

I stedet for håb er frygten deres drivmiddel. De kræver kontrol, men vil destruere internationale institutioner – herunder EU – som har bidraget til fred, sikkerhed og velstandsfremgang for borgerne.

I dag har EU har flere kriser at slås med. Fælles problemer med social udstødning i globaliseringen, terrorisme, stigende migration og svag ydre grænsekontrol er reelle problemer, som bør adresseres af EU.

Men nationalstaten er for svag til at løse grænseoverskridende problemer. Her i 60-året for Romtraktatens tilblivelse er opbakningen til EU stadig høj, og den er steget efter briternes enegang.

Borgerne har en stærk national identitet, men 67 pct. af borgerne i EU-området føler sig også som EU-borgere, viser Eurobarometers seneste måling. 81 pct. er tilhængere af fri bevægelighed til at leve, arbejde, studere og lave forretninger over landegrænserne. Kun 22 pct. mener, at deres land vil få en bedre fremtid uden for EU, mens 58 pct af europæerne tror, at fremtiden er bedre inden for EU.

Højrenationalisterne postulerer, at de alene repræsenterer folket, men det er manipulation af virkeligheden i Europa såvel som i Amerika. USA er et fantastisk pluralistisk samfund med masser af fremragende personligheder og bevægelser. Trump vandt flest valgmænd, men Hillary fik over 2,8 millioner flere stemmer. Og der kan komme en ny modbølge i det civile samfund.

Millioner af mennesker marcherede 21. januar i mere end 600 byer på hele kloden i Womens March 2017. Fra Washington til London, Paris, Berlin, København, og Sydney i Australien sendtes et kraftfuldt signal til trumpisterne. Dette kan blive begyndelsen til en ny global borgerretsbevægelse.

Europa i forsvar for det åbne og frie samfund

Alt for længe har det civile samfund forholdt sig tavst og passivt til den bølge af chauvinisme, nationalisme og xenofobi, som er skyllet ind over USA og Europa efter finanskrisen, terrorangreb og øget migration. En ny borgerretsbevægelse kan give politiske ledere inspiration, kraft og mod til at lede vore samfund ud af de globale kriser.

Barack Obama sagde i sin afskedstale, at "hvis friheden og respekten for retsstaten svækkes rundtomkring i verden, øges sandsynligheden for krige i og mellem nationer, og vore frihedsrettigheder vil være truet. Vær årvågen, men vær ikke bange."

Hvem skal bære faklen videre nu, da Obama ikke sidder i Det Hvide Hus? Det skal vi i Europa. EU kan blive katalysator for en modbølge, hvor vi forsvarer det åbne og frie samfund, den liberale internationale orden, retsstaten, menneskerettighederne, humanistiske værdier om tolerance, menneskets værdighed og ligestilling uanset køn, seksualitet, hudfarve eller klasse.

Vi har brug for en anden patriotisme end den, der henter næring i nationalistiske fobier: en ny engageret forfatningspatriotisme i Europa, der forsvarer de europæiske værdier og gør noget ved de problemer, borgerne oplever. Trumps USA efterlader et tomrum, som EU bør udfylde. EU bør indtage rollen som leder af den frie verden.

Vi bør udvide det indre marked og indgå handelsaftaler med villige nationer i Asien og lande, der ønsker åben handel med fair og fælles spilleregler. Vi må etablere stærke partnerskaber med lande, der deler vore værdier. Men frygten for globaliseringen og voksende sociale uligheder fremkalder øget EU-skepsis og nationalisme.

Flere investeringer

Derfor bør EU efter mange års finanspolitisk austerity lave en New Deal. Uden en stærkere social sammenhængskraft risikerer vore samfund at splintres indefra, og de højrenationalistiske partier høster, hvis EU-landenes ledere svigter. Vi har brug for en ny samfundskontrakt.

EU-landene bør investere meget mere i teknologier, energiløsninger og infrastruktur, der styrker europæernes konkurrenceevne, gør os mere produktive, øger vores velstand og skaber flere jobs.

Hvor Trump opfører sig som en skildpadde, der trækker sit skjold over hovedet, skal vi stikke hovedet frem og blive et attraktivt lederskab for resterne af den frie vestlige verden, mens vi knytter stærkere bånd til befolkningsrige vækstøkonomier i Asien og hjælper Afrika med at modernisere kontinentets økonomier.

Europas trumfkort er det åbne samfund. Vi kan kun løse de fælles globale udfordringer, hvis vi allierer os med andre nationer, opbygger forpligtende relationer og institutioner og aktivt udbygger det internationale retssamfund i stedet for at undergrave det.

Hvor Trump forkaster klimakampen og satser på den fossile økonomi og gammeldags Old Deal-politik, bør vi i Europa blive en grøn supermagt, der investerer massivt i vedvarende energikilder som sol, vind og geotermisk energi. Det er ressourceøkonomisk realisme. Kontinentet bør bindes sammen i et indre energimarked med intelligente europæiske elnet med smarte målere.

Frem for at spilde over 260 mia. euro om året på import af fossile brændstoffer fra autoritære regimer, kan vi investere i solcelleanlæg, vindkraftparker og geotermisk energi, der gør os selvforsynende i Europa. Installationsprisen på solcelleanlæg er faldet med 60 pct. siden 2010, og om få år ventes vedvarende energi at blive konkurrencedygtigt på markedsvilkår.

Vi er også på vej ind i en fjerde industriel revolution med sensorer, big data, internet of things, robotter, selvkørende biler, civile droner, kunstig intelligens, nanoteknologi og nye biologiske materialeteknologier. I Europa skal vi ikke blive angste for fremtiden eller bygge handelsmure, men udnytte mulighederne.

Europa som alternativ til Trump og Putin

Europa bør forenes med fibernet med gigaspeed, så borgere får fri adgang til internettet og digitale løsninger i de europæiske byer. Lynhurtige 5G-mobilnetværk må etableres fra land til by. Europas fremtidige konkurrenceevne afhænger af, at det offentlige – gerne med private investorer – bygger gigaspeednetværk på hele kontinentet.

Borgerne skal uddannes bedre, smartere og længere. Der skal investeres mere i den menneskelige kapital, ikke mindre. EU-landene skal omfavne globaliseringen og den fjerde industrielle revolution og fastholde den sociale markedsøkonomi.

De dårligst uddannede, der risikerer at tabe, når millioner manuelle af jobs automatiseres, skal efteruddannes og støttes til at klare omstillingen. Svigtes de, risikerer EU flere nationalistiske tilbageslag.

Mere puritansk stramhed i finanspolitikken er den forkerte medicin. Vi bør investere os ud af krisen. EU har været plaget af for lave vækstrater i mange år, hvilket øger de sociale og politiske spændinger.

Vi trænger til et stærkere og mere handlekraftigt lederskab i EU. Efter det franske og det tyske valg bør Merkel tage initiativ til institutionelle reformer af EU, så unionen får større handlekraft.

Hvis fodslæbende nationer som Danmark, Polen og Ungarn, stritter imod, bør villige og handlekraftige frontløberlande i EU ikke holde sig tilbage. De kan gå foran i en stærkere union i Kerneeuropa. En fælles økonomisk regering for eurozonen, opgør med skattesnyd over grænserne, et tættere politisamarbejde, stærkere ydre grænsekontrol og fælles forsvars- og sikkerhedspolitik.

Europa har ikke råd til at ende som et handlingslammet offer for Trumps og Putins luner. Kerneeuropa – hvis ikke hele EU – bør samles om et projekt, hvor Europa forvandles til en global frontløberregion og et politisk alternativ til Trumps protektionistiske USA og til Putins autoritære ekspansionisme.

Hvis vi kender vores besøgelsestid kan det 21. århundrede måske blive en renæssance for det europæiske projekt.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.